lørdag den 22. oktober 2022

ÅLEGILDE I HOLSTEBRO

 

Da jeg i Holstebro Posten læste, at RAADHUS KÆLDEREN i Holstebro, afholder Ålegilde d.21.Oktober. Var jeg hurtig ved Raketten og fik ringet og bestilt bord til en person.


Der var meget at fejre i går for mit vedkommen, Fredag d.21. Oktober, er der præcis 1 måned  til jeg har fødselsdag. Men det var også dagen hvor jeg kunne fejre det JUBILÆUM, at det nu er 5 år siden jeg har fået sex





Jeg skulle med toget kl.16, og da Ålegildet først var kl.17:30, var der tid til at gå en tur gennem Holstebros gågade.


Tænk sig, jeg havde ingen lyst til at smutte på værtshus og drikke en øl, inden jeg skulle i Raadhus Kælderen. I stedet da jeg kom forbi Espresso House, fik jeg lyst til at smage en FRAPINO. 

Det er en kold drik, og er vel enligt mere en dessert end en forret. Sådan ser drikken ud i virkeligheden :



En Frapino smager bestemt lækker, og er dejlig at sidde og nyde i mens man får tjek på sin Facebook profil. 



Det var nu tid at indfinde sig på Raadhus Kælderen, nu skulle der ædes ål.


Der var fuld hus i Raadhus Kælderen, men ingen der fik en snaps til deres ål, så gad jeg heller ikke. Jeg valgte en Fur øl, og sikke nogle lækre ål man fik serveret.

De er langt bedre end de ål man får serveret på den berømte kro ovre på Mors, de ål man får at spise på Raadhus Kælderen, er med lækker sprød skin og velsmagende kød. Og så er der det med ål, de kan ikke spises med kniv og gaffel, der er kun en måde at spise dem på, det er med klør 5. Så sætter man pris på, at servietten man får er ekstra stor, for man får altså fedtede fingre når man spiser ål.

Og så er det kutyme at når man er færdig med at spise, skal benene nå hele vejen rundt på sin tallerken + der skal dannes et kors midt på tallerkenen, og det kunne jeg. Men da hun kom og spurgte om jeg kunne spise flere ål, da måtte jeg bide i græsset og sige pænt: Nej tak ! 

Jeg spurgte til Mortens Aften, som i år falder på en Torsdag. Sidst Mortens Aften faldt på en Torsdag, serverede de And både Torsdag og Fredag. Det gør de desværre ikke i år, det er kun på selve dagen om Torsdagen d.10.November,  så i år får jeg ingen Andesteg. Men til næste år i 2023, falder Mortens Aften på en Fredag, og i 2024 bliver det en Lørdag, så der bliver 2 år i træk, hvor jeg kan tage på Raadhus Kælderen og spise Andesteg Mortens Aften. Det vil jeg gå, og glæde mig til.


Det er ved at være sidst på måneden, i hvert fald er der lige ved og næsten, 2 uger til Lønningsdag. Derfor havde jeg ikke råd til at ture rundt på værtshusene i Holstebro. Men så er det godt jeg har disse Øl-kort, til mine stamværtshuse i Struer. Sidst på måneden er de gode at have, så er der alligevel råd til at gå ud og more sig.

Da jeg var færdig på Raadhus Kælderen, gik jeg op og tog toget hjem til Struer. Havde alle mine Øl-kort med, og valgte først at tage op på Det lille Apotek.

Derfra kom jeg ikke videre, for der var nu så hyggeligt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar