fredag den 7. oktober 2022

ÅBENT HUS HOS EJNER HESSEL I HOLSTEBRO

 

Det er godt nok yderst sjældent jeg tager ud til noget, på en hverdags aften. Men når nu der er ÅBENT HUS hos MERCEDES i Holstebro, en Torsdag aften mellem kl.17 og 20. Så pyt for den ene gang skyld, så ta'r man af sted.


Der var lejlighed til at prøvekøre alle Mercedes EL-BILER. 

Jeg spurgte en sælger, om man kunne få lov at opleve en Mercedes selv om man ikke havde råd til at købe en ? Ork ! Der var ingen købetvang denne aften, der kunne alle som har et gyldigt kørekort, få sig en drømmetur.


Jeg ville nu gerne have prøvet den her model, men den var der rift om at prøve. Så for ikke at komme til at stå i kø hele aftenen, valgte jeg at prøvekøre TAXA MODELLEN. 


Hvor er det dejlig nem, man ligger nøglerne i lommen går hen til bilen så kan døren åbnes. Sæde og spejle rettes med et tryk på en knap, og bilen startes med et tryk på en anden knap, gearvælgeren sættes i D. Men av for Sørensen ! Den speeder skal man lige træde varsomt på.


Her må jeg tilstå min egen bil opføre sig som et æsel, når man træder på speederen. Så går der et stykke tid før det går op for den, at vi jo nok må prøve at komme frem ad. Jeg skal hilse og sige, træder man på speederen i denne Mercedes, var vi dem der sås. 

Så var det Fandeme træls på Hovedvejen mellem Holstebro og Struer, det var lige midt i myldretiden. Der var en skovl længere fremme der valgte kun at køre 70 km/t, hvor man må køre 90 km/t. Og ingen havde en Kinamands chance for at overhale, fordi trafikken i modsat retning lå lige så tæt som i vores køreretning, hvilket bevirkede vi alle måtte nøjes med at køre mellem 60 og 65 km/t.

Så var det jeg drejede ind på vejen til Hjerm, FEEDEST ! Her var fri bane i begge retninger, så skulle den speeder prøves. Så holdt man i Hjerm før man overhovedet kunne nå at stave til Hjerm.


Da jeg var tilbage hos Mercedes sagde jeg til sælgeren : Selv om det her kun er Taxa modellen, så er den flottere end en Tesla. Ja sagde sælgeren, en Tesla er bare plastik.


Og det var man ikke i tvivl om, køber man en Mercedes frem for en Tesla, får man en rigtig bil for sine penge. 

I anledningen af Åbent hus, var der gratis aftensmad, hvilket man ikke siger nej til.


Der var både en Pølsevogn og et Fadølsanlæg, og til dessert, kager fra Guldbageren. 


Så kom det til at passe med, jeg kunne nå hjem og komme en halv time senere i seng end normalt, men det overlever man jo nok den ene gang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar