søndag den 25. september 2022

BUBSI 2 ÅRS FØDSELSDAG

 

Lørdag var dagen hvor værtshuset BUBSI, kunne fejre 2 års Fødselsdag.


Først ville jeg til Frisøren, og havde bestilt tid til kl.9:15 hos FRISØRSALON SADON i Vestergade. Så kunne jeg nå en morgen bajer, på Det lille Apotek. 

Det gik hurtigt hos frisøren, så hjem og komme i bad og blive klædt om. Sidde og hygge med friske rundstykker og kaffe, i mens jeg så GO' MORGEN DANMARK.


Det var først fra kl.15 der var mad på Bubsi, men jeg tog af sted kl.13. Da jeg var på Det lille Apotek, hørte jeg at flere skulle med KOMANDOBROEN om på Havnen, hvor de arrangerede Mini Golf. 

Så kunne jeg køre omkring og se om de stadig var i gang, og det var de, i færd med at holde øl-pause. 

Det var faktisk godt at Komandobroen havde et arrangement på havnen, og efterfølgende mad på værtshuset, når de var færdig med Mini Golf. Det betød, der ikke var så mange på Bubsi, så man for engang skyld kunne få en plads ved baren. Og da maden kom på bordet kl.15, var det også let at rykke ned og sætte sig ved et bord.


Fra kl.15 var der 2 timer med GRATIS ØL, og menuen gjorde mange glad, det var nemlig Biksemad.


Det var rigtig hjemmelavet Biksemad, så man kunne ikke dy sig for at gå op og få en omgang mere, nu det var gratis.


Kl.17:30 skulle der være livemusik med, ROSE & ROMY. 

Dem har jeg aldrig oplevet, de andre jeg sad til bords med fortalte mig, at så var der noget at glæde sig til.


Det skal jeg saftsusemig love for, Rose & Romy spiller ikke bare de sædvanlige Kim Larsen sange, de har langt større talenter med på deres repertoire, og de gør det med charme og masser af god humor. 


Efterhånden syntes jeg det var ved at være på tide, at tage hjem. Var dog lige omkring Centerpubben, hvor jeg fik en God nat bajer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar