lørdag den 17. september 2022

BILERNES HUS I SILKEBORG

 

Det her er min ÆDRU WEEKEND, det passer godt med at jeg læste på FACEBOOK , at BILERNES HUS i SILKEBORG, i denne weekend fejre Genåbningsfest med bl.a. Street Food Marked. 


Det var først fra kl.11, og eftersom det kun tager en god times tid at køre til Silkeborg, havde jeg en rolig morgenstund.

Og inden jeg skulle af sted, måtte jeg op til OK og få tanket op. Hvor herligt at se, der for engang skyld ikke var kø ved vaskehallen, så min bil kunne både blive vasket og tanket. 


Bilernes Hus i Silkeborg, er godt nok en stor virksomhed. I dagens anledning, fik man et skrabelod da man trådte ind ad døren.


Og sørme jo, jeg vandt en dunk Sprinklervæske. Det var nok den gevinst de fleste vandt.


I Bilernes Hus er der mange gode brugte biler til salg, eller man kan lease hvis man har råd.

Og så har de et stort udvalg af El-biler, her forstår jeg virkelig ikke de der drømmer om en Tesla.


Jo den har et smart ydre, men indvendig er det sgu noget af en fesen bil.


Et rat og en rædsom knokkel computerskærm, hvor er det grimt.



Så er en Opel, langt flottere indrettet. Og hvad med den lille frække FIAT 500 ?


Det fede ved en El-bil syntes jeg er, man slipper både for gearstangen og håndbremsen. I en El-bil kan man nøjes med knapper, det gør faktisk indretningen ret så lækker.

Men selvfølgelig har de også de biler, man kun har råd til at drømme om:




Street Food foregik udendørs, jeg havde lyst til at smage noget anden end Thai Mad, så jeg valgte den Indiske Food Truck.

Jeg fik en gang Chicken Tikka, det var meget lækkert. Desværre var der ikke så mange der søgte udendørs, til alt det gode mad. Måske fordi vejret truede med regn, jeg nåede da også lige nøjagtig at blive færdig med at spise, så væltede regnen ned. Jeg nåede i tørvejr, og syntes jeg nu havde set det jeg ville.



På hjemturen nåede jeg omkring LAGKAGEHUSET, der fik jeg købt en kage til i aften.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar