Det var en dejlig Fredag at stå op til, og vide når man får Fyraften, er det SOMMERFERIE.
Fredag gjorde jeg ikke det store ud af det, ville vente til Lørdag. For jeg ville en tur til Aarhus, for at fejre jeg i de næste 2 uger ikke skal på arbejde.
Inde på Arrivas hjemmeside er priserne gennem hele sommeren, kun 99 kr. for en ONE DAY BILLET. Til den pris, er der ingen grund til at blive hjemme.
Jeg gad ikke brunch, ville hellere spise morgen mad hos min Favorit bager; LAGKAGEHUSET, der i Aarhus har til huse i Magasin Du Nor. På Rejseplanen kunne jeg se, jeg skulle med toget kl.6:04 fra Struer og skifte i Vejle, en tur der tager 3 timer. Nå ja Herregud, så kunne jeg være i Aarhus ved 9-tiden.
Da jeg skule skifte tog i Vejle var det ikke til et andet Arriva tog, men DSB, FUCK ! Der kan jeg ikke bruge min One Day Billet, hvor var det godt, jeg havde mit Rejsekort med.
I Rejseplanen står der RA og RE, RA er Arriva og Re er DSB, hvad jeg havde overset. Pyt nu med det, jeg nåede til vejs ende, og fik set en anden egn af Danmark.
Vel ankommet til Aarhus, var det om til Magasin Du Nor, og Lagkagehuset og få min morgenmad.
En gang Skyr med rabarberkomplot og rugbrødskrummel, et rundstykke og en stor kop kaffe, og dessert:
En FRANSK SNEGL, det kan godt være de hos Lagkagehuset er en smule dyrere end hos andre bagere, men de er Fandeme gode.
Der var en times tid til værtshusene slog dørene op, så kunne man da gå en tur i Gågaden.
Det var muligt at komme ind og se Domkirken, men for Pokker da. Folk tog deres børn med ind i Domkirken, der var en råben og skrigen og de løb rundt. Og hvad gjorde forældrene for at dæmpe deres afkom ? Intet ! Men hva' når de aldrig selv blev opdraget, hvor'n skulle de så kunne opdrage deres egne unger ?
Bare trist der er den mangel på respekt og konduite.
Det er noget af en parasol de har fået HOS ANDERS.
Her kan man sidde i skygge for solen og i læ for regnen, og den kan fjernbetjenes, slås op og ned med en knap, og så kan der tændes for varmen.
Ingen tur i Aarhus uden at få et Århus Z,
en Top Pilsner og en Arnbitter.
Manden bag baren fortalte, at nu er der snart Aarhus Festuge igen, altid sidste weekend i August og første weekend i September. I år har de fået fat i Fede Finn og Funnyboyz, som kommer den sidste Lørdag i August. Det ligger helt fast, at i år vil jeg til Festuge.
Det var min mening jeg ville på Die Kleine Bierstube og drikke Tyske øl. Men da jeg kom der hen var døren låst, de åbner ellers kl.12, men fordi det er sommer åbner de først kl.15. MØG ! For kl. 15 er der hvor man skal med toget igen, så kunne jeg tage på
The Cockney Pub, et ægte Engelsk værtshus, de kan også byde på spændende øl. Jeg nåede to:
Lidt at spise inden hjemturen, ved Åbouldevarden fandt jeg et bord ved Rømer, hvor jeg fik Chili Con Carne.
På vej til banegården kom jeg forbi
Faraos Cigarer, en særdeles spændende butik. Her fandt jeg en kasket:
Den var ikke billig, men den er fed
Og så kunne jeg nå et direkte Arriva tog til Struer, men steg af i Vinderup. Hvor jeg først var på Irish Pub, og så lige på Æ Bette Bar, og så med toget resten af vejen til Struer.
Jeg var igen blevet sulten, hos LARSEN fik jeg et par pandekager og en kop kaffe.
Og så hen og slutte min Lørdag af på Center Pubben, jeg købte en Shaker Sport.
Den er nu god når man ikke kan drikke flere øl, men de er jo dyre. 1 for 30 kr, 5 for 100 kr. Men så gode syntes jeg heller ikke de er, at jeg kunne drikke fem af dem. Så vil jeg hellere have 5 Flyversjusser.
En Taxa kunne man desværre ikke få, vejret var heldigvis godt, så jeg valgte at gå hjem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar