lørdag den 30. juli 2022

KOM SGU TIL AT KØBE EN SCOOTER

 

Nu har Karsten og Vibeke været værter på Det lille Apotek i 3 år, i går skulle det fejres.


Jeg havde lige nogle småting herhjemme der skulle ordnes, inden jeg kunne tage der op.

Kl.9 var jeg klar til at gå hjemme fra, og da jeg kom op på Det lille Apotek, var der gode tilbud.


Øl til 10 kr. hele dagen frem til kl.20:00, vi var endnu ikke så mange da jeg kom der op. Så kunne man da få råd til at give en omgang bajere. 

Det blev en hyggelig formiddag, men sulten undgår man ikke at blive. Så jeg smuttede en tur på Havnen,


hvor jeg fik mig et par Fiskefrikadeller, og så tilbage til Det lille Apotek.

Her faldt jeg i snak med Æ Fynbo, jeg fortalte jeg længe har haft lyst til at få en lille El-scooter.

Jeg har haft en Kabine scooter, men syntes det var lidt træls at være lukket inde, og den må heller ikke køre i Gågaden. Derfor kunne jeg godt tænke mig en lille åben El-scooter.

Jamen han har en til salg, vi kunne køre op og kigge på. Fint ! Mig ind på bagsædet i hans Kabine scooter, og ganske rigtigt, hjemme hos ham stod denne her:


En fin lille en, og den må nemlig køre i gågaden og på fortovet, og inde i butikkerne. Men køre rundt inde i en butik, vil jeg dog ikke.

Så køre den kun 15 km/t der med behøver man ingen knallertforsikring, men kan nøjes med indboforsikringen. Men det vil jeg nu have undersøgt nærmere hos Forsikringsselskabet, for godt nok skal jeg ikke på langfart på den, den er kun til små ture , men derfor kan det da godt være det vil være mest fornuftigt med en Knallertforsikring. 

Prisen var 2500 kr., pengene kunne jeg lige køre hjem og hente. Og på den måde fik jeg prøvekørt Scooteren. 

Den er da pissesjov at køre på, og med de kun 15 km/t, er det da også lidt hyggelig.


Kl.17 var der gratis mad på Det lille Apotek, grillen blev tændt. Og så var der pølser og brød, og noget kød af en slags, og lidt salat. 

Da klokken nærmede sig 20:00, var det med at få købt nogle øl mens de endnu kostede en 10'er. 

Det var en hyggelig dag og aften på Det lille Apotek. Og da jeg ville hjem, skulle jeg ikke vente på en Taxa. Jeg kunne køre hjem på min nyerhvervelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar