mandag den 18. april 2022

PÅSKE BRANDERT

 

Lørdag blev en rigtig møg dag på jobbet, at vi skulle på overarbejde, det er vi hver Påske. Men vi havde ikke regnet med, det skulle blive en 12 timers arbejdsdag. Men det blev det sgu, mødte kl.3:37 om natten og fik først fyraften kl.15:48.

Surt jo vist, men 12 timers overarbejde giver lidt ekstra på lønsedlen, og afspadsering. 

Jeg har allerede bestilt afspadsering Fredag d.3.Juni, det kommer til at passe med, jeg så får 4 hele fridag i forbindelse med Pinsen.

Så kan jeg tage til Fadølsfest på Kruset om Torsdagen, og så har jeg planer om jeg vil en tur til Frederikshavn i Pinsen. Jeg vil op og se udstillingen på Bangsbo i anledningen af Sussi & Leo's 50 års jubilæum.

Men som sagt var det en træls Lørdag, hvor jeg først var herhjemme kl.16:30. Så orkede jeg ikke så meget andet end at bestille noget Take Away Food, og så var det på hovedet i seng, efter jeg havde set Melvin Kakooza Show.


Så var det dejligt at stå op Søndag morgen og vide, at Påsken byder på 2 gode fridage.

Det er længe siden jeg har været på Jensens Bøfhus, og fik bestilt bord til kl.12. Så var det med toget til Holstebro kl.11.

Sidst jeg var på Jensens Bøfhus i Holstebro, herskede der det rene kaos. Restauranten var lige genåbnet, og hverken kokken og tjenerne havde regnet med, der ville komme så mange mennesker. Der var jeg nød til at tage over på Bones, for at få noget at spise.


Men her på 1.Påskedag var der ro på, kun få gæster. Jeg bestilte Frokostbøf, som altid var der ikke noget at klage over. Den var som jeg kunne li' en bøf, saftig og mør og gennemstegt.

Det var min mening jeg ikke ville have dessert, men den nye ser nu ret lækker ud.


Og således ser desserten ud i virkeligheden:


Ja, det ligner is med kogte ris, men det er altså Kokus , og smager forrygende godt.


Da jeg var færdig med at spise, var det min mening jeg ville på værtshus. Kruset kunne jeg desværre ikke besøge, de skrev på Facebook, at de holder lukket grundet de afholder Personalefest.

Så måtte jeg prøve nogle af de andre værtshuse, først River Saloon. 

Her var det lige før jeg var ærgerlig over at have spist på Jensens Bøfhus, thi her serverede de gratis pølser. Men jeg var alligevel glad for jeg havde spist på Jensens Bøfhus, for på River Saloon havde de ikke forberedt sig ordentlig, der var hverken ketchup, sennep eller servietter.

Og så var det nogle dyre øl, 25 kr. for en almindelig Hancock Høker. Jeg drak kun den ene, gik så om til Bierstube.


På Bierstube er priserne sgu også i vejret, jeg fik lyst til en Thor Classic.


30 kr. for en Thor, så er det sgu lige før man slår flik flak i Randers Fjord. 

Her fik jeg også kun den ene øl, men det kom til at passe med togtiderne,


så kunne jeg nå hjem til Bubsi til kl.16, hvor der var 2 timer med øl til kun 10 kr.


Hvor er det herligt Bubsi nu endelig har fået en nøgle i WC døren, den var de længe om at få fat på. 

Da de 2 timer var gået, kunne man lige så godt blive hængende, for det var nu en ret så sjov aften.

Desværre kunne jeg ikke få en Taxa da jeg ville hjem, ringede ellers til HOT TAXA . Men han var i Vinderup hvor han havde så mange kunder, at han ikke havde tid til at komme til Struer.

Fynbo tilbød at køre mig hjem, han har sådan en El-scooter mage til den jeg havde engang, hans er blot en luxus udgave. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar