lørdag den 30. april 2022

FLÆSKESTEG OG FLYVESJUSSER

 

Det har fandeme været en træls uge på jobbet, med overarbejde hver dag. Hvilket betyder man kommer sent hjem, men stadig skal nå de samme ting, inden sengetid kl.18:30. 

Når jeg kommer hjem, vil jeg have min frokost. Nogle dage, skal jeg nå ud at handle ind. Og så er der Facebook og Twitter, så er det aftenmad og opvask, så kan jeg se Nyhederne kl.18, inden det er sengetid.

Onsdag er det SE & HØR DAG, Torsdag er det de små aviser og reklamerne, som også skal klemmes ind i tidsrammen.

Kunne jeg så ikke bare undvære det ? Absolut ikke ! Twitter, Facebook, Se & Hør, de små aviser og reklamerne, er hyggetid. Men når man kommer sent hjem fra arbejde, skal alt presses sammen, derfor går det ud over aftensmaden, der bare er noget nemt der er hurtig at varme op i mikroovnen, og kun efterlader en opvask der ikke tager mere end 5 minutter at få ordnet.

Så er det man bare trænger til at få noget ordentlig at spise til aften, det kan man ikke få i Struer. Her er ingen steder man kan tage ud og få sovs og kartofler, men det kan man i Lemvig, hver Fredag på CAFE LARSEN, der har de nemlig Flæskesteg på menuen.

Derfor tog jeg med bussen til Lemvig, for så kan jeg tillade mig at få en stor fadøl til menuen.

Sidst jeg tog bussen til Lemvig, er for snart 2 år siden. Da fik jeg den skrup skøre ide, at jeg ville være buschauffør. For det ser nu så nemt ud, bare at køre en bus, og kunne jeg nu få jobbet med at køre bussen mellem Struer og Lemvig hver dag, kunne det blive en dejlig arbejdsdag.

Min Tillidsmand sørgede for, at jeg kunne tage på et 6 uger kursus i Holstebro. Der fandt jeg ud af, jeg nok skulle have taget kørekort til bus da jeg var ung, og havde en anden tilgang til livet. Men nu hvor jeg er blevet ældre, har jeg en indre modløshed og en mindre depression, og det bryder ud i fuld flor når jeg sad bag rattet i bussen.

Hvis man er chauffør i en bus fyldt med passagerer, dur det ikke man sidder med de følelser at man hader bussen og er nervøs og usikker, for så går det meget hurtigt rivende galt.

At køre en personbil kan jeg sagtens overkomme, men at køre en bus kræver langt mere, derfor var det godt nok jeg dumpede og aldrig kommer til at styre en bus. Jeg må bare nøjes med at stå på fjerkræslagteriet og hænge kyllinger op, det er desværre det eneste jeg dur til.



Jeg ved ikke i hvor mange år, Cafe Larsen, har serveret Flæskesteg om Fredagen. Men det har de gjort i så mange år, at alle ved det, derfor har de også mange gæster om Fredagen.

Det er Fandeme også lækkert, 2 møre saftige stykker kød, den god brune sovs, rødkål, asier, franske og hvide kartofler, og den sprødeste svær, alt sammen til 99 KR.

Og så passer det skide godt at tage bussen til Lemvig, for så har man lige præcis 1 time til at spise i, og så kan man stige på bussen der kører tilbage til Struer.


I Struer tog jeg på CENTERPUBBEN.

Her var der livemusik og gratis pølser, jeg var da godt mæt efter den gode Flæskesteg, men en pølse til dessert, kunne da godt lige gå an.


Det er sæson for RØD TUBORG, jeg fik en enkelt medens ølpriserne kun var 15 kr. Det blev kun til den ene, for jeg havde mere lyst til de almindelige GRØNNE TUBORG.

Der var en Fandens god og hyggelig stemning på Centerpubben, så jeg fik lyst til et par Flyversjusser.


Her bruger de Høker Snaps fra Aalborg der kun er på 32 %, og så med Ramløse Danskvand, det smager ganske forfriskende. Koster 40 kr. og så er det en dobbelt.


Jeg fik fat i HOT TAXA, for nu var det tid at komme hjem i seng.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar