Jeg syntes ellers at Peter Tanev havde lovet op til 21 graders varme om Søndagen, men det går som bekendt ikke altid, som Præsten prædiker.
Men ud at kører en Søndags tur, det ville jeg. Det blev desværre ikke med kalechen rullet tilbage på hele turen, det var kun lige igennem Lemvig, ellers blev det sgu for køligt.
Søndagsturen gik til Harboøre Centeret (HALLEN), hvor der var noget Loppemarked.
Det var folk som stod der, med deres gamle ragelse, ikke lige noget man ønsker at få med sig hjem.
I Cafeen var der heller ikke lige noget der lokkede min tegnebog op af baglommen, så fik jeg ideen om at køre ud til Thorsminde, for Restaurant Vestkysten, kan da ikke være så svært at finde..
Det er længe siden jeg har været på disse kanter, så jeg skulle da lige omkring Strandingsmuseet Sct. Georg. Det er nu så forfriskende at nyde en omgang Havluft.
Det var ingen kunst at finde om til Restaurant Vestkysten, der er skilte der viser vejen.
Det er Henning Junker som ejer Restaurant Vestkysten. Ham har jeg kendt gennem mange år, jeg husker da han ville gøre Rådhuskroen i Struer til spisested. Det var ellers noget lækkert mad han serverede der, men det var det år med den værste sommer. En pissekold sommer hvor det regnede hver dag, så der var ingen folk i gågaden selv turisterne holdt sig langt væk, så der var ingen kunder. Så Rådhuskroen fik aldrig den succes, der var lagt op til.
Derfor undrede det mig, da han kom og fortalte han nu havde åbnet en Restaurant i Thorsminde, altså hvis ikke han kunne få det til at køre i Struer, hvordan Fan' skulle han så få det til at køre i Thorsminde ?
Men her kan folk Fandeme finde ud, og alle som har været der roser maden. Det var også derfor, at nu ville jeg ud og smage hvad han har i sine kødgryder.
Det var hyggeligt at møde Henning Junker igen, og sådan er stemningen også på Restaurant Vestkysten, lun og hyggelig , og pænt indrettet.
Jeg bestilte en Bondeomelet, meget lækkert mad.
Det er bestemt ikke sidste gang jeg har været der, jeg må også ud og have smagt Hennings berømte Wienerschnitzel.
I øvrigt så ligger Restaurant Vestkysten lige overfor, Thorsminde Camping.
Jeg skulle hjem og se Formel 1 på TV 3+, så kunne jeg lige holde ind ved Bageren på Ølbyvej, og købe en kage til kaffen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar