torsdag den 9. september 2021

JEG HAR KØBT BIL

 

Mange har undret sig over, hvorfor jeg tog til Fredericia på en Søndag. Jeg skulle have alle brikker til at falde på plads, før jeg kunne afsløre den glade nyhed.


                                    JEG HAR KØBT BIL.



Mit Rejsekort er udløbet, og har fået bestilt et nyt. Der går ca. 10 dage, før jeg får et nyt. I mellemtiden må jeg købe billet på stationen, det syntes jeg er noget bøvlet, og når man skal med

DSB skal man også have en pladsbillet, der godt nok er gratis, men alligevel !

Det er sgu derfor jeg foretrækker at rejse med Arriva, og så glæder jeg mig til inden længe, at få mit nye Rejsekort. For det er dejligt nemt, lige at klikke når man står af eller på. 


Men jeg skulle med til Fredericia, hvor toget ankom så jeg have en time til at spise morgenmad i 7/11. 


Og så ud til Damtop biler med Taxa, der holder bilen jeg havde set på Facebooks Markedsplads.

En Smart.

Jeg har længe gået med tanken om, enten at købe en Ape 50, eller en Smart. Det skyldes jeg er single, og orker ikke længere at okse rundt i en familiebil.

Jeg vil bare have en lille hyggelig bil, der passer som en pølse i et hotdog brød, til en singlefyr.

En Ape 50, der kun køre 25 km/t, er jo udmærket til ture i mit nærområde, og hvor der er en cykelsti.

En Smart er jo en rigtig bil, der giver mig den rigtige frihed til at komme rundt i hele Danmark. Så det er jo nok når alt kommer til stykket, det køb der i det lange løb er at foretrække. 

Nogle har spurgt mig, hvorfor jeg ikke bare beholdt min lille gule Peugeot 107 ? Jamen dengang var jeg et andet sted i livet, hvor jeg var træt af at have bil, og trængte til at prøve noget andet.

Nu er jeg i dag et andet sted i livet, hvor jeg atter har lyst til at eje en bil.

Som sagt har jeg længe kigget på en Smart, men de fleste har en kedelig farve og køre på Diesel. Det vil jeg ikke have, dels rækker mit kørselsbehov slet ikke til Diesel, og så er de for dyre i ejerafgift.

Det er benzin udgaven jeg er interesseret i, men i Jylland er der flest der køre på Diesel, mens Benzin udgaverne mest køre i København.

Men nu var den her endelig, en Smart i en smart farve og benzin, til en fornuftig pris af 35.000 kr. Så nu var det om at slå til, og aftalte med bilforhandleren at komme og se bilen her i Søndags.


Den her Smart er fra 2001, altså 20 år gammel. Det skal man ikke lade sig skræmme af, for den er virkelig velholdt, står rigtig flot i lakken, uden ridser og skrammer og buler, inden i er den også holdt meget flot.

Jeg var ude at køre en prøvetur, det er med automatgear, den er fandeme sjov at køre i, uden mislyde og kvik i optræk. 

Jeg fik at vide af Forhandleren, at det er den eneste Smart i hele Danmark, i netop denne farve. Jeg skal da også love for, at en tur gennem Fredericia, gav masser af opmærksomhed og smil med på vejen.

Også er den med kaleche, fuck det er lækkert i den sommervarme, får man jo helt lyst til at lytte til Nik & Jay med " HOT ", jeg tror det bliver min favorit sang, når jeg skal ud at trille i min Smart. 


Efter den køretur var jeg da slet ikke i tvivl om, at den her Smart skal blive min.

For øvrig kiggede jeg også på motoren, jeg troede den lå foran, men den ligger bag i, det er derfor en Smart har brede baghjul. Motoren ser også pæn ud, uden oliespild.

Jeg tror virkelig ikke jeg har købt katten i sækken, der imod tror jeg faktisk jeg har skudt papegøjen. 


Desværre havde jeg glemt at få mit nøglekort med til Fredericia, så alt det arbejde med at få oprettet lån og få ringet til Forsikrings selskabet, skulle jeg så bruge Mandag eftermiddag på.

Lånet får jeg hos Resurs Bank, og forsikringen hos Gjensidige.

Forhandleren anbefaldede mig Gjensidige, og de er noget billigere end Alka, som jeg nu skal have mig afmeldt fra.

Gjensidige tilbyder ikke kasko til biler der er over 15 år gamle, det havde jeg nu heller ikke forstillet mig jeg skulle have.

De tilbød mig en samlet pakke, jeg sagde ja til:

1: Ansvarsforsikring : 2843 kr. pr. år 

2: Indboforsikring    : 1408 kr. pr. år.

3: Ulykkesforsikring : 1999 kr. pr. år.

Samlet pris                  : 6250 kr. pr år.

Billånet lyder på lige under 900 kr, i 60 mdr, (5 år)

og Grøn ejerafgift 330 kr. pr. halve år.

Det kan jeg godt få råd til.


Min lille Smart, kan jeg hente på Lørdag. Åh hvor jeg dog glæder mig til den hjemtur, det skal bare være en hyggelig køretur.


1 kommentar: