lørdag den 29. maj 2021

WIENERSCHNITZEL

 

På Tirsdag bliver det en historisk dag her i Rygerkupeen, der er det nemlig jeg skal have Vaccine nr. 1. Hele optakten og forløbet, kan I glæde jer til at læse om på Tirsdag.

Jeg har forhørt mig hos dem jeg kender som har fået første stik, og ingen af dem har oplevet nogle symptomer efterfølgende, nogle af dem er endda også Færdig vaccineret, heller ikke de oplever noget voldsomt. Det eneste er, at man blive øm i armen og der går et par dage før det er overstået. 

Med de andres erfaringer, tør jeg også at få mine stik. 


Jeg syntes jeg ville ud og fejre beslutningen, derfor var jeg i Torsdags oppe og få foretaget en kvik test, så jeg i går Fredag, kunne tage til Holstebro.


Først ind til Isenkræmmeren i Nørreport Centret, hvor jeg købte denne lampe.

Jeg har en udendørs lampe der oplades med solceller, desværre skinner solen ikke nok til, at lampen virker hver aften. Den skal slukkes og skal helst lade op i en uge, så lyser den fint Fredag aften, en smule svagere Lørdag aften, og Søndag er ballet forbi. 

Men denne her lampe jeg købte i går, oplades på samme måde som mobiltelefonen, det tager 5 timer og så er der; lys i lygten lille mor, i hele 40 timer. 


Bag efter kunne jeg nå et par øl på Fox and Hound, først denne Belgier. En virkelig god øl med navnet De Monde Blanc der er på 5,0 %. 










Jeg kunne nå endnu en øl, og det blev en ny Dansk øl, der hedder Hårbølle og er på 8,0%

I en lille buttet flaske og er en Porter med en fornøjelig smag af Honning, mon det er sådan en Irsk Guinness ville smage, hvis man mixer den med  en Dansk Mjød ?


Mit endeligt formål med turen til Holstebro, var jeg ville på Raadhus Kælderen og spise, i Onsdags bestilte jeg bord. Det var meget heldigt, for der var kun lige 1 ledigt bord tilbage. 

Jeg bestilte tilbuds menuen:


en to-retters menu, først Rejecocktail, og der efter : Wienerschnitzel.


Jeg forstår godt mange vælger at spise på Raadhus Kælderen, her forstår de at tilberede maden, så prikken ikke falder ned fra i'et. 

Ved bordet ved siden af mig, sad en flok mænd der havde bestilt Stegt Flæsk med Persillesovs.

Jeg ved godt jeg skrev, at til sommer vil jeg på Havens Perle i Aarhus, og smage deres Stegt Flæsk med Persillesovs. Jeg overvejer stærkt om jeg ikke i stedet, skulle bestille den menu på Raadhus Kælderen, for her ser det da virkelig lækkert ud. 


Da jeg igen steg af toget i Struer, var meningen jeg blot skulle hjem. Men på Struer Banegård låser man døren til ventesalen kl.19, så d.v.s man ikke kan komme på WC, så er der sgu langt hjem til Nørmarkvej.

Så jeg var nød til at ligge vejen forbi Bette Kro, så kunne man forrette sin nødtørft og få en god nat bajer. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar