lørdag den 29. maj 2021

HULA HULA - EN BAMSE FEST

 

I lokalavisen kunne jeg læse, at nu kan der holdes koncert igen. I Struer Energipark, skulle HULA HULA optræde Lørdag d.29. April. Det er et kopi band som optræder med Bamses Venners musik, entre 40 kr., og så var der en fadøl med i prisen. 



Det ville jeg opleve, og fik bestilt billet. Koncerten skulle begynde kl.19, så kunne jeg varme op hjemmefra, med øl og lidt godt at spise. 


Jeg tænkte at det jo nok bliver en aften, hvor man ikke drikker øl til det vælter ud af knaphullerne, derfor kunne jeg godt kører derop i Den Bette Blå. 


Det er nu godt nok en sær måde at gå til koncert på, stolene er placeret så man sidder langt fra hinanden, og det kan tydeligt mærkes på stemningen. 

Hula Hula er virkelig fremragende og spiller alle de fede Bamse hits, med en humor og varme, og prøver virkelig at få publikum op i gear. 

Men med den afstand man sidder med til hinanden, udebliver den gode stemning. Folk klapper høfligt efter hvert nummer, og der bliver mumlet lidt med på nogle af de sange folk kender, uden vi nogensinde kommer helt op på lakridserne. 


Til Oktober afholdes der kæmpe fest med Kandis, hvor man bliver ved helt til kl. 1 om natten. Jeg gad nok vide, om det bliver en lige så langsom opfattende stemning, eller om Kandis formår at få sit publikum helt op på stolene at stå. 

Kl.20:30 holdt Hula Hula pause, der sad jeg og tænkte om jeg skal blive og få den sidste time med. For når de gik på scenen igen, ville der være under 1 time tilbage af koncerten, i det det ville slutte kl. 21:30, og vi alle skulle være ude kl.22:00. 


I stedet for bare at sidde og tænke, rejste jeg mig og gik. Jeg havde set det jeg ville, og fik lyst til at smutte omkring Bubsi og få en god nat bajer. 


Det er så længe siden jeg har været på Bubsi, men det er nu stadig de samme stamkunder man møder der. Mennesker man har kendt i mange år, så det var nu meget sjovt.

Der kunne jeg lige nå 2 Hancock Høker, inden lukketid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar