Langt om længe nåede man frem til dagen, hvor man kunne gå på Sommerferie. Det var i Fredags, men der tog jeg mig blot en rolig aften herhjemme, og så blev det i går Lørdag, at jeg tog for at fejre jeg nu har 3 ugers ferie.
Jeg lagde ud med at tage på Den Glade Pingvin til frokost, hvor jeg fik byens populære ret: Pindebøf.
Bagefter var det med toget til Vinderup, og på Irish Pub.
Jeg var ikke den eneste der kunne fejre, at der nu er Sommerferie, det var der flere som kunne fejre.
Det blev en eftermiddag på Irish Pub, med en rigtig god og glad stemning.
Vi puttede penge i juke boksen, og skiftedes til at give en omgang øl.
Jeg ville hjem til Struer inden Det lille Apotek lukker, for som altid når man kommer med toget til Struer, er der en ting man helt sikker kan regne med. Der holder ingen Taxaer ved banegården, og man kan ikke bare lige ringe og bestille en Taxa.
Næ så skal man trykke 1, og så trykke 2 og 4. Så hvis man vil have en Taxa i Struer, er det nemmest at tage på Det lille Apotek, og få dem til at bestille en Taxa.
Der var nu også meget hyggelig på Det lille Apotek, og her fik jeg smagt en drink.
Den hedder John Deere , men smager ikke som en traktor.
Og så kunne jeg få en Taxa, da jeg ville hjem.
Nu har jeg Sommerferie i 3 uger, vejret ser ikke ud til at blive det bedste. Men pyt nu med det, jeg skal nok underholde mig alligevel.
Hvad der skal ske i min ferie, har jeg ikke planlagt. Corona sygdommen spøger stadig, og derfor bekymre det mig, at folk ikke er mere påpasselige.
Man ser hvordan folk klumper sig sammen, uden at holde afstand. Jeg frygter der pludselig er en superspreder blandt folk, så vi skal igennem endnu en krise.
Derfor har jeg besluttet mig til, jeg ikke skal nogle steder i år. Jo jeg vil måske have nogle småture, har tænkt mig en togtur til Aarhus, og en bustur til Aalborg Storcenter. Og måske vil jeg også en tur til Thyborøn, men det er ikke endelig planlagt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar