Det er så længe siden, jeg har været på Dalle Valle i Holstebro. Derfor gjorde jeg mig i dag klar til, at nu skulle det være.
Aftens buffeten begynder kl. 17, det passer ikke præcis med togtiderne, så jeg måtte med toget kl. 15:21.
Men så kunne jeg nå en tur på Bierstube, det er også længe siden jeg har været der. Det er nu alligevel så rart når man træder ind ad døren, så husker de mit navn, selv om man er den stille type som bare sidder og passer mig selv, må jeg jo alligevel have gjort indtryk, siden man ikke er glemt.
Jeg spurgte om de har live musik på Lørdag, og det har de.
Det passer jo som fod i hose, da jeg har en plan.
På Lørdag vil jeg på Jensens Bøfhus, nu vil jeg ud og smage den der Sommer Burger og Sommer Dessert. Og så er det fedt man kan fortsætte festlighederne, på Bierstube.
Jeg nåede at få 2 fadøl, inden jeg skulle videre.
Jeg skulle hen til Dalle Valle, der kom jeg til at gå forbi Jack & Jones, hvor jeg standsede op.
Der var et godt tilbud, 2 stykker tøj for 150 kr.
Så jeg fik lige en skjorte, og en trøje.
Der var også et andet godt tilbud, 2 par bukser for 500 kr. Det blev så ikke lige i dag, men det betyder jeg tager en tur mere til Holstebro, i næste uge.
Man må rose Dalle Valle, de gør hvad de kan for at gøre restauranten til et sikkert sted, i disse Corona tider.
Man SKAL spritte sine hænder straks man træder ind ad døren, og igen inden man går rundt om buffeten. Og man skal tage rene engangshandsker på hver gang man tager en ny tur omkring buffeten.
Der er også pile der viser hvilken vej man skal gå, desværre er der ikke mange der følger disse pile.
Måske Dalle Valle burde hidkalde nogle Indianere, så hvergang folk følger pilene korrekt bliver de ikke ramt, men går de mod pilene, så gør det AV.
Det er noget godt mad, man har at vælge i mellem.
Der er kun en fejl, togtiderne.
Nu har jeg ferie, men når ferien er slut, kan jeg ikke bare tage på Dalle Valle i hverdagene. Buffeten begynder kl. 17, og kl. 18:45 skal man med toget hjem igen. Misser man det tog, skal man vente til kl. 20:45, og det er sgu for sent når man skal op igen kl. 1 om natten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar