torsdag den 12. oktober 2017

SUR PÅ LØVBJERG GLAD FOR POST NORD.

Jeg fik en SMS i går om den pakke jeg har bestilt, er nu hos Løvbjerg i Struer. Nu var jeg jo til Ålegilde i går i Feggesund, derfor kunne jeg først hente pakken her i eftermiddag.

Det var en ældre kassedame som tog et hurtigt kig på hylden og forklarede, at der ikke var kommet nogen pakke. Det syntes jeg lød underligt, efter som der står i den SMS jeg har modtaget, at der skulle være en pakke til mig her i Løvbjerg i dag. 

Da jeg kom hjem slog jeg straks op på Tema Shop' s hjemmeside, dem kunne man chatte med. Jeg spurgte til pakken, og de forklarede de har sendt pakken med Post Nord i tirsdags, samme dag som jeg bestilte mine varer. De sagde jeg skulle kontakte Post Nord, og hører dem om pakken.

Jeg tænkte, at det bliver sikkert håbløs at få et svar fra dem, og tænkte at de 725 kr. jeg har købt varer for, kunne jeg ligeså godt se i øjnene var smidt ud af vinduet.

Men jeg slog op på Post Nord's hjemmeside, og der var et tlf.nr. og man kunne ringe og få hjælp NU.
Jeg ringede, og fik den absolut fineste kundeservice.

Post Nord har sendt pakken, derfor har jeg modtaget den SMS, så det er ALENE Løvbjerg i Struer, der har begået en fejl.
De sendte mig et foto af pakken, og så tog jeg ellers op i Løvbjerg.

Nu sad der en ung kvinde i kassen, og jeg ville ikke skælde hende ud, efter som det ikke er hende der har begået en fejl.
Jeg forklarede hende situationen, og viste hende både den SMS og billedet af kassen.
Først kunne hun ikke finde den, men prøvede en gang til. Fandeme så var kassen placeret mellem tomme papkasser der skulle smides ud. Så jo, fejlen lå 100 % hos Løvbjerg.
Hvis nu kassen var røget med de tomme kasser ud, hvem skulle så stå med regnskabet, og ville Løvbjerg give mig mine 725 kr. ?

Men sikke nu et post-yr der var med den kasse, for kassedamen kunne ikke bare overrække mig min pakke. Næ, hun skal skrive hele mit navn og adresse, og alle de andre oplysninger på kassen + hun skal se ID fra mig. Det tager godt nok lang tid, og i mens vokser kundekøen.

Næstegang jeg bestiller varer i en Net butik vil jeg udtrykkelig bede om, de sender mine varer enten til Meny eller Kvickly i Struer. Der har de en særskilt post ud/indlevering, så der står man ikke i vejen for folk der blot er ude at handle ind, og der tror jeg også de behandler kundernes varer med større omhu.
For jeg syntes ærligt talt ikke der er meget kundeservice fra Løvbjergs side, hvis de placere kundernes varer sammen med affald.


Hvad der er i kassen ? Det vil jeg ikke afslører endnu, men mon ikke der falder en 10-øre når jeg siger,


at på lørdag, tager jeg til Oktober fest i DLG siloen på havnen. Og der får I lov at se, hvad pakken indeholder.



onsdag den 11. oktober 2017

ÅLEGILDE PÅ FEGGESUND FÆRGE KRO.

FOR et par mdr. siden læste jeg en annonce i et ugeblad, at BÆKS BUS arrangere en tur til Feggesund Kro, hvor man skulle spise stegte ål. Og turen skulle foregå onsdag d.11. Oktober, så fik jeg ellers bestilt efterårsferie, og en billet til bussen.

Kl.9:45 kørte bussen oppe fra Struer Hallen, han havde været rundt og samle folk op, i Lemvig, Ulfborg og Holstebro, Struer var sidste opsamlingssted. Der var fuld hus i bussen, på vej op til kroen kørte vi over Thy.
Det var en vældig chauffør der sad ved rattet, som fortalte små anekdoter under vejs. I Oddesund for talte han om Æ' SKAWBO , ikke fordi han var fra Skagen. Det var en mand der kom til Oddesund, længe før Oddesundbroen blev bygget. Han boede i et skab, der var boret et hul i skabslågen. Om dagen stod skabet op og om natten blev skabet lagt ned, så han kunne kigge op til stjernerne. Folk på egnen kom til at holde af Æ Skawbo, for nok var han en særling, men han havde pli. Når folk bød ham på mad trådte han aldrig over deres dørtærskel, men stod pænt udenfor og spiste sin mad, og han forventede at folk havde den samme respekt for ham, når de stod uden for hans skab. Og så var han daglejer, tog arbejde til han havde tjent nok til han kunne holde fri igen.

Vi kørte over til Jeginø Havn hvor der var rundstykker og kaffe, men vi skulle jo snart have ål så jeg skulle ingen rundstykker have, jeg købte en øl i stedet.


Da vi kørte forbi Ydby fik vi historien om Cirkus Mie, som havde deres hjem i Ydby og stadig har et Mausoleum.

Vi kørte over Vildsundbroen, og snart var vi fremme ved vores mål.
FEGGESUND FÆRGEKRO.

Der er blevet drevet kro på stedet i 400 år, men 1910 var det PÆ KRESTEN der overtog kroen. Foruden kroen drev han også landbrug og færgen.

I dag ligger der en helt moderne færge, som sejler 3 afgange i timen, og fragter årligt; 75.000 biler og 160.000 passagerer.

Feggesund Færgekro har så siden 1910 været i familien Pedersens eje, og ejes i dag af Preben Pedersen og hans kæreste Mette.
Kroen har ingen kaffemaskine, så kaffen bliver stadig og kun brygget på Madam Blå.
Kroen er mest kendt for de stegte ål, og der bliver stegt 5 tons ål om året. Det er dog ikke længere ål fra Limfjorden, men alene fra en lokal Ålefarm. 

Da vi havde sat os til rette og inden ålene overhovedet kom på bordet, blev vi først budt på noget at drikke, sodavand af forskellige slags, eller en Tuborg.
Men der var også den lokale bryg på bordet,
de fleste af os, ville have en rigtig øl, altså den lokale øl.

Værtinden fortalte hvordan Ålegildet skulle forløbe; først skal vi have en forret, det er ål. Så holder vi en pause, når vi sætter os til bords igen skal vi i gang med hovedretten, det er ål. Så bliver der igen en pause, og når den er forbi skal vi have dessert, det er flere ål.
'
Og der lå sange ved hver kuvert fordi vi skulle synge nogle sange, både inden ålene kom på bordet, men også i pauserne mellem ålene.

Ålene har vi sammen med busturen betalt for, de 500 kr., men det vi drikker skal vi selv betale.
Når vi er færdige med at spise, giver kroen en kop kaffe, hvor man kan forkæle den søde tand, med hjemmebagte småkager, eller Æblekage.

Nu blev ålene båret ind, og hold nu bøtte som var de gode. Persillesovsen er en skuffelse, men ålene, amen altså, de er så perfekt stegte at benene er lige til at rykke ud, og så kan kødet spises med gaffel.
Vi lagde alle pænt ud med at tage kartofler til, men blev nu hurtigt enige om, at til næste ombæring ål kunne vi godt undvære kartoflerne. 
Vi spiste ål til vi var ved at revne, og det var faktisk ikke nogen dum ide med en sang, det giver luft og maven får lige lidt ro, og så er der plads til flere ål.
Naturligvis skulle ålene have noget at svømme i, en snaps til det ene ben og så lige en snaps mere til det andet ben.

Vi kunne sagtens købe flere øl, men vi skulle jo ud på en lang bustur hjem igen. Så der var ingen af os der blev fulde eller tosset, 2 øl og 2 snapse pr. mand/kvinde var hvad det blev til.

Og til kaffen, kunne jeg ikke dy mig.
For jeg ville smage Feggesund Færgekro's Æblekage, man bliver ikke skuffet. Det er sjældent man får så god en æblekage. 

Nu var tiden inde til vi skulle køre hjemad, og turen hjem gik over Sallingsundbroen og gennem Balling og Vinderup.

Hjemme i Struer gad jeg ikke bare at tage hjem til en ostemad, så i stedet tog jeg på DEN GLADE PINGVIN.
På Den Glade Pingvin har de nu fået Carlsberg 1883, den bestilte jeg og så en omgang Pindebøf.

Bagefter gik jeg over på Skipperkroen lige for at få en God Nat øl, der kom John glædestrålende og fortalte, at fra på fredag kan man også få CARLSBERG 1883 på Skipperkroen.
Da sagde jeg til John, så kommer jeg nok aldrig til at drikke andre øl.






mandag den 9. oktober 2017

HJEMME IGEN.

Kl.4.45 ringede vækkeuret, det var tid at stå op komme i bad og få pakket sin kuffert, så man kunne forlade Cabinn Metro. For det var i dag jeg skulle hjem igen, og der er altså et eller andet fedt ved at stå op mandag morgen i København, og så tænke på, at nu står mine kollegaer ude på fjerkræslagteriet og hænger kyllinger op. Alt i mens jeg befinder mig i København og holder efterårsferie. 

Sidste tur med Metroen ind til Kongens Nytorv, hvor folk sad i den døgn åbnet Mc Donald og spiste burgere, og op gennem Strøget hvor varevogne og skraldebiler og byens gadefejere var i færd med at udfører deres arbejde, så Strøget kunne blive klar til endnu en dag.

Og sådan her mine Damer og Herrer, tager København sig så smukt ud på en mandag morgen, så har man overhovedet ikke lyst til at tage hjem til Jylland igen. Gid man kunne få lov at blive, men desværre nej !

Lagkagehuset på Hovedbanegården købte jeg et smurt rundstykke, en basse og en kold cacaomælk, og så fik jeg en 5'er tilbage som kunne bruges til et sidste toiletbesøg. For nu var det om til bussen.

Turen med bussen hjem var ikke som med bussen der over, direkte, men med en omstigning til en anden bus i Fredericia, og så blev man sat af i Herning, da denne bus skulle videre til Nykøbing Mors. Men det er jo stadig billigt, 129 kr. for en tur i bussen. I Herning kom det til at passe med jeg blot skulle vente ½ time på toget til Struer.

Og nu har jeg Efterårsferie, på onsdag venter der mig en udflugt. Men ellers kommer tirsdag, torsdag og fredag til at handle om, at få tømt min mors lejlighed.

Hjemme i Struer skulle jeg naturligvis stå og vente 20 minutter på at få en taxa.
Det er det der gør det så træls at være hjemme igen, al den tid man bruger på at vente.
Min drøm er, hvis nu jeg vandt så meget i Lotto at jeg aldrig mere skulle på arbejde, flytter jeg til København. Og hvorfor ikke ?
Min mor er død og lagt i graven, så jeg har ikke længere nogen grund til at blive i Struer. Jeg bor her kun af en grund, mine pligter, at skulle gå på arbejde.

I København er der ikke al den venten, man kan altid komme med Metroen, bussen eller en taxa. Og man kan tage ud og få noget lækkert at spise, og altid få sig en på opleveren.
Nogle siger København er farlig, jeg har nu aldrig følt mig bange eller truet. De farligste personer i København, er de skide cykelister. Nogle gange ønsker man virkelig at Karma en dag må stikke en kæp i deres hjul, for de tager overhovedet ingen hensyn til andre i trafikken.

Jeg er ret sikker på jeg sagtens kunne falde godt tilrette i København, blot mangler jeg at vinde i Lotto så jeg kan realisere min drøm.




søndag den 8. oktober 2017

SØNDAGS STEMNING I KØBENHAVN.

JOHN MOGENSEN sang engang, at Søndag er den værste dag. Muligvis var det tilfældet i gamle dage, og sådan er det når man bor i Struer. Men ikke når man holder en forlænget weekend, i Dronningens København.

I morges tog jeg Metroen ind til City, og tog på den Amerikanske bar der ligger lige ved siden af Tivoli. De reklamere med Real American Brunch, det bedste er jo nok de spiller Elvis Presley i mens man spiser, maden er udmærket men uden man lige frem jubler.

Da jeg var færdig med at spise gik jeg over på Rådhuspladsen, hvor denne kæmpe udgave af Moder Jord fylder hele pladsen. 
Det er NASA der har en udstilling om Jorden vi bor på, og for 50 kr. er der entre til et 40 minutter langt show.
Man får en spændende beretning om Jordens fra Jordens begyndelse, The Big Bang, frem til i dag, og hvordan fremtiden kommer til at se ud.
Før mennesket kom til, var Jorden en smuk Planet hvor alt var i fineste orden. Men så kom mennesket, og vi begyndte at opvarme vores hjem, tilberede mad, og opfandt tog og biler, og transportere og transporteres rundt i hele Verden. Det er den rene ulykke at vi eksistere, men vi kan gå en lys fremtid i møde, hvis bare vi vil indrette os. 

Nu trængte jeg til en øl og satte mig over på Old English Pub, og tænkte hvad skal resten af søndagen bruges på. Der er det godt man har sin nye mobil med, ind på Google og se hvad man kan opleve på en søndag, i København.
Jeg fandt frem til jeg vil ud på Frederiksberg og opleve Storm P museet, hvordan kommer man derud ? Det svar får man på Google Map, jeg skulle med bus nr. 26, den holder uden for Pubbens dør.
Det er et museum hvor man skal afsætte tid til at opleve, Robert Storm Petersens univers er så fantastisk, de tre små mænd, de skøre maskiner, og meget mere. Og så er der en særudstilling der omhandler Flemming Quist Møller, som mange slet ikke i dag aner hvem er.
Men når man som jeg er født i 62, opvokset med kun en TV kanal DANMARKS RADIO, glemmer man aldrig Flemming Quist Møllers bløde stemme, der kunne tage dig med ind i et drømme univers som han med sine tegnefilm skabte. Der var bl.a. Cykelmyggen Egon, og Snuden, men han skabte ikke kun tegninger til børn, der var også nogle provokerende tegninger kun for voksne.
Og nu jeg var på Frederiksberg ville jeg slutte besøget i denne bydel muntert af, med en frokost i HANSENS GAMLE FAMILIE HAVE.
Hver eneste  gang jeg læser deres reklame i Ekstra Bladet bliver jeg lækkersulten, så nu skulle det prøves.
Jeg må jo nok sige, at min lækkersult på ingen måder blev skuffet. Jeg bestilte Møbradbøffer med bløde løg, og Gravad laks med Rævesovs, og en fadøl. Tjeneren kom og spurgte om jeg kunne få lyst til en snaps ? Jeg ku'se alle de andre også fik en snaps til deres frokost, så ski' være med det, så fik jeg også en snaps.
FOR FANDEN hvor er en søndag i København da bare hyggelig, sådan en søndagstur kan man ikke få i Struer. Jo man kan køre en tur til Havet, og bliver man sulten kan man få en skide pizza, eller to opvarmede frikadeller fra Tulip med kartoffelsalat fra Gråsten salater. 
Men i Hansens Gamle Have, får man lækkert tilberedt mad, og søndags stemning og hygge, i selskab med Københavnere som tillader sig at få en øl og en snaps til frokost. selv om det er søndag.
Det er bestemt ikke sidste gang, jeg har været i Hansens Gamle Have.

Det var tid at tage med bus 26 tilbage til city, hvor jeg var omkring et par værtshuse. For jeg skulle tisse og kunne mærke jeg ikke kunne nå hele vejen tilbage til hotellet, så to tissepauser og to øl måtte der til, så kunne jeg klare turen med Metroen.

I Field's ville jeg have min aftensmad, og det er så også en af goderne i København. Selv om man befinder sig ude i Ørestaden, er man ikke langt ude på bøh landet, nej; også herude er der et liv der skal leves.
I Field's er der masser af butikker der alle holder åbent også om søndagen, oppe på 3. etage kan man vælge i mellem flere forskellige restauranter.
Field's Food Lounge, jeg gik rundt og kiggede og valget faldt på:
Nachos, der tilbyder buffet til 129 kr.
Det er Mexicansk mad, den Chilie Con Carne er ikke for børn, det er så der står røg ud af ørene, og det bliver ikke bedre med boller i tomatsovs med spaghetti, der får Lady og Vagabonden til at stikke halen mellem benene og pisse hjem i hundehuset.
Jeg sluttede af med dessert hos KJAERSTRUP, sikke noget lækkert is lavet af tyk fløde, så det løber ikke.
Jeg måtte have en flødebolle også, den tog jeg med hjem på hotellet.











lørdag den 7. oktober 2017

EROTIK MESSEN I VALBY.

Det var i går lørdag jeg tog af sted til København, for at opleve EROTIK MESSE I VALBY HALLEN.

Først med tog til Holstebro, jeg gider ikke længere at køre med tog til København. Dels er det møg dyrt og man ser jo bare de samme kedelige togstrækninger, så i Holstebro skifter jeg om til bus.

Rød Billet er nu blevet til Flex Bus, men det er stadig billig. 89 kr. koster en tur med bussen til København, og det er nu så lunt og hyggeligt at sidde i en bus.

Da vi ankom til København præcis som lovet kl.13, havde jeg ikke fået noget at spise siden kl.4 om morgnen. Så jeg holdt en frokost pause på Cafe Nytorv, inden jeg skulle videre ud til hotellet.

På Cafe Nytorv har de den nye øl fra Carlsberg, som Mads Mikkelsen så humoristisk reklamere for på TV. Desværre er den øl ikke kommet til Struer endnu, vi må nøjes med Tuborg Classic og Odense 1859.
Carlsberg 1883 bliver en hård konkurrent til Tuborg Classic, og Odense 1859 kan de hælde ud til fiskene i Lillebælt.

Nu var det videre til Kongens Nytorv, hvor jeg skulle med Metroen ud til Ørestad, hvor jeg har booket værelse på Cabinn Metro, 990 kr. for to overnatninger uden morgenmad.
Efter et bad og en omklædning til pænt tøj, var det med Metroen tilbage til Kongens Nytorv, hvor jeg lige kunne nå en øl på Hviids Vinstue.
Herligt her har de også fået Carlsberg 1883, så måtte man lige have en mere.

Jeg gik op gennem Strøget i det pis regnvejr til banegården hvorfra jeg tog en taxa ud til Valby Hallen, ud til Erotik Messen.
Det var tydeligt at mærke at Denise Klarskov med alle sine piger, ikke var der. Og en stor københavnsk strip-club som også plejer at være til stede, var der heller ikke.
Så alle de smukke og kendte piger som plejer at gøre Erotik Messen til en fest, var der slet ikke, det var noget tamt må jeg nok erkende.
Der var boder med sexlegetøj og pornofilm, og en Lady Lounge med mandestrip, og det kunne høres var en succes. Elvira Friis havde også en Lounge hvor man ku' se pornofilm, og i baren var der non stop strip tease, desværre med ukendte piger. Alle de piger man kender fra Facebook var der slet ikke, men Gudskelov var Wendy der.
Det er nu pudsig med Wendy, for hun kunne godt huske mig, vi legede også sammen sidste gang, vi mødtes til Erotik Messen. Og hun spurgte om jeg havde lyst til at lege med hende igen ? Jo det havde jeg, men var nød til lige at smutte ud på WC og tage en Viagra Pille som jeg Gudskelov havde husket at få med denne gang.

Og så tilbage til smukke Wendy som tilbyder en Body to Body med Happy End.
Hun hælder olie ud over sin sexet krop, og så får jeg lov at mærke hvor blød og varm hun er. Så virkede Viagra Pillen, og hun gav mig en herlig Happy End.
Wendy sluttede af med, at vi skulle give hinanden et kys, og så håber hun vi ses igen, næste gang der er Erotik Messe.

Jeg tog en Taxa tilbage til Kongens Nytorv, og så på Hviids Vinstue for at få endnu en Carlsberg 1883. De fortalte der inde, at det er en øl der sælger uhyggeligt godt, jeg sagde at det tror da pokker, for det er Fandeme en god øl.

Og så med Metroen tilbage til hotellet.







fredag den 6. oktober 2017

MORS URNE KOM I JORDEN.

Jeg blev kontaktet af Struer Kirke, at nu er min mor blevet brændt og resterne er lagt i urnen. Jeg valgte, at det så skulle være i dag Fredag d.6. Oktober kl. 14:00, det skulle foregå.

Det var godt nok en hurtig overstået cermoni, der kom en kirkegårdsmedarbejder med en kuffert, i kufferten var Urnen med min mors aske i.
Jeg fik lov at sænke Urnen i jorden, og blev faktisk noget overrasket over hvor dyb hullet er.
Vemodigt var det at skulle tage afsked med sin mor på denne måde, at hun nu kun er aske.

Men min mor kommer til at bo idylisk , i græsplænen på De ukendtes gravplads. 
Det komiske eller sørgelig, om I vil, var i går ude på Hk Scan (Rose Poultry) fjerkræslagteriet, der kom vores leder rundt for at få opdateret vores telefon numre, og så skulle de også have et tlf.nr. til vores nærmeste hvis nu vi falder om mens vi er på arbejde.
Da de spurgte mig hvem mine de nærmeste var, måtte jeg svare, at dem har jeg sgu ikke flere af. Om jeg da ikke har nogen ? Nej det har jeg virkelig ikke, jeg er adoptivbarn, enebarn og single, har heller ikke nogle børn, og min mor skal ligges i graven, så nej, der er ikke nogen nærmeste.

Jeg gav dem så et tlf.nr. til en kusine, men hvis ulykken virkelig indtræffer tror jeg at mine nærmeste i virkeligheden nærmest er mit Stamværtshus Skipperkroen i Struer. Der er en større sandsynlighed for at de dukker op på sygehuset med en plade chokolade, end at dem jeg engang kaldte min familie vil gøre det.
Det værste ved at have lagt sin mor i graven, at opleve hende dø og stå alene tilbage, er ikke så meget sorgen over at have mistet. Det er langt mere det, at der er så meget man trænger til at tale med nogen om, så mange ting man ønsker at sætte ord på, men der er ingen der har tid til at lytte.

Sidder man til en fest, jamen der mødes folk i godt humør for at feste, så er det upassende at have brug for en alvorlig samtale.
På værtshuset har folk gang i så meget andet, og på jobbet, jamen det er bestemt heller ikke alle og enhver man har lyst til at åbne sig op over for.

Derfor er sorg en følelse man må pakke ind i en sølvpapirkugle, der så rumler rundt nede i maven, i mens man så selv forsøger at bearbejder sorgen. Men jeg vil ikke ligge nogen til last, og nægter at ødelægge den gode stemning til en fest. Jeg skal nok komme igennem denne periode af mit liv, og med tiden blive sorgfri igen.





søndag den 1. oktober 2017

ÅLEGILDE I HJERM.

På HK Scan i Vinderup som er et fjerkræslagteri, har vi en aktiv Personaleforening der opfindsomt kaldes HØNSEGÅRDEN. I går havde Hønsegården arrangeret Ålegilde i Hjerm, 100 kr. pr. snude, så kunne man spise ål til man revner.

Jeg vågnede Lørdag morgen med en fucking forkølelse, jeg brugte i hopetal den ene lille lommetørklædepakke efter den anden, som om det ikke var nok, var der et fandens regnvejr. Hvor er det bare typisk når man skal være pænt klædt på, så regner det.
Så jeg tog min bil til Hjerm, hvor Ålegildet blev afholdt samme sted som sidste år, i en spejderhytte.

Jeg fik plads ved det festlige bord hvor jeg kom i selskab med: Anette, Åge og Marie.

Kl.18 kom ålene på bordet, og vi kunne bare gå i gang.

Man kunne godt smage Anette gav en hånd med i køkkenet, hun kan nemlig lave mad.
Ovre i København er der ingen steder de kan finde ud af at lave persillesovs, det er bare en tynd hvid mælkesovs med en dusk persille i. I skulle smage Anettes persillesovs, den har den rette tykkelse, og en af gode sager i, der giver den her gode smag. Ålene havde også den rette tykkelse og var møre og lækre. Det var en sand fornøjelse, og så kom den Røde Aalborg rundt, så ålene kunne få en svømmetur.

Da der ikke kunne klemmes flere ål ned, og folk lige fik lov at gå uden for og trække noget frisk luft, for nu skulle vi have dessert.
Et kaffe/kagebord.
Nu skulle der gang i festen og løjerne der blev tændt for musikken, og vi fik både hørt Diskofil med "Åge", og Four Jacks med "Åh Marie a vil hjem til dig", og så blev jeg opfordret til at give et nummer på luftguitaren.
Jeg slipper ikke, og hvorfor sige nej ? Stemningen var varm og hyggelig, så til stor morskab og klapsalver stillede jeg mig ud på gulvet til Volbeat , og så fik de luftguitar.

Kl.23:00 stoppede festen, Åge der absolut ville bruge sin søndag på at ligge fliser der hjemme havde kun drukket vand hele aftnen, så selv om han bor i Ulfborg tilbød han at køre mig hjem til Struer. Fint ! Så sparer jeg pengene til Taxa.
Det var ellers min mening jeg ville i byen når jeg kom hjem til Struer igen, men orkede det ikke. Og det var ikke fordi jeg var fuld kun lettere beruset, men den fucking forkølelse rev mig stadig i næsen, derfor valgte jeg at komme hjem og gå på hovedet i seng.

Den 11/11 skal vi mødes igen, og der lover Åge han ikke har nogle planer der skal stå i vejen for en orn'lig fest.
Den 11/11 plejer man at kalde Bagerens fødselsdag, den ælte i ælte, ikke sandt ?
Men d.11/11 skal vi til Hønsegårdens Julefrokost, og der samles vi først hos Anette til forfest, og så tager vi af sted til Julefrokosten. 

Vi er overhovedet ikke i tvivl om det bli'r festligt.