tirsdag den 13. september 2016

MED DSB TIL EROTIK MESSE.

Jeg ku' se på Facebook, at der EROTIK MESSE i 3 byer i løbet af efteråret. Den i Aarhus og den i Odense, har jeg ikke mulighed for at opleve, der er jeg allerede fuldt optaget.
Men Erotik Messen i Valby, er der bingo !


Og så passer det som en dildo i måsen, at Lørdag d. 8. Oktober, invitere DSB hele Danmark ud at rejse.

Til en pris af 125 kr. kan jeg på samme billet rejse til København og hjem igen, bare det er inden for samme døgn.

Jeg var vaks ved havelågen, og klikkede ind på DSB siden, det er en print selv billet man køber, som bliver sendt til min E-mail. Sådan noget hø, for jeg har ingen printer.

Hvad gør man så ? Jo, jeg ringede til min kære kollega Anette, og satte hende ind i situationen.
Det skulle vise sig, at der slet ingen ko var på isen. Jeg skulle bare bestille billetten og få den sendt til hendes E-mail, og så tog hun billetten med til mig på jobbet i dag.
Som sagt, så gjort ! Så nu skylder jeg hende min skønne kollega et ekstra Fredags Kram.

Og i dag var jeg på banegården og få købt pladsbilletter til d. 8.oktober, så nu er alt på plads.

Lørdag d. 8. Oktober tager jeg med toget kl.6 om morgenen, så ankommer jeg til KBH ved 10-tiden.
Der vil jeg slentre en tur gennem Strøget, og om til DET LILLE APOTEK, og spise en god frokost.

Der næst er det med Taxa ud til Erotik Messen i Valby Hallen.

Og kl.20:55 går det med toget hjem til Struer igen, jeg er hjemme igen lige over midnat.
Det kan sgu da ikke passe bedre, for så trænger jeg til at komme på  SKIPPERKROEN i STRUER , og slutte en herlig dag af med nat mad og en godnat øl.





lørdag den 10. september 2016

STRUER FORSYNING HOLDT ÅBENT HUS.

Lørdag d.10. Sept, fandt der et åbent hus arrangement sted, hos STRUER FORSYNING.

Når der finder udendørs oplevelser sted plejer vejret som regel at vis sig fra den værste side, men på denne lørdag i September, havde sommeren fundet vej til byen.

Ved Struer Forsynings hovedkvarter i Jyllandsgade, var der besøg af racerkøren Morten Dons, så man ku' se hans bil.

Og så var der informationsmøder om hvorledes man producere strøm og varme, om vedvarende energi, og el-biler.

Og et møde hvor man kunne høre mere om:

Det har jeg nu installeret på min PC, på Forbrugerweb kan jeg følge med i mit forbrug af strøm, varme og vand.

Der var jo også en pølsevogn, hvor jeg fik et par røde pølser inden jeg skulle videre.

For nu skulle jeg om på havnen hvor der var rundvisning på Rensningsanlægget.
Her lugter der mere af lort end lagkage, men det var nu meget interessant at se hvordan et rensningsanlæg fungere.

Personen der stod for rundvisningen fortalte om de på et tidspunkt oplevede at folk smed deres tøj i WC'et, og det stopper omgående rensningsanlægget. I sådan en situation skal de sende en medarbejder ned i lortet og samle det ulækre tøj op, det samme gælder med vatpinde, og tamponer og bind, dem skal de håndsortere fra.
Alt sådan noget SKAL man lade være med at smide i sit lokum, et lokum skal KUN bruges til det et lokum er beregnet til.

Min tur rundt i Struer sluttede jeg af ved EL-værket.

Her blev vi oplyst om hvor meget strøm der løber igennem de store master. Og man fik set el-tavlen hvorfra de kan styre alt el i Struer.
Så viste han en knap og fortalte at hvis han trykker på den, skaber han omgående panik ovre hos Løvbjerg. Med den knap slukker han al strøm i butikken.

Min lørdag sluttede jeg af med at køre ud til Humlum Kro, hvor jeg fik noget lækkert at spise.

Så ned til LARSEN og købe guf, og hjem og se VOICE JUNIOR på TV-2.










SOMMER I SEPTEMBER

Det var min mening, at jeg slet ikke skulle drikke øl i denne weekend.
Men så brød solen frem og vejret blev dejlig varm, så er det ikke nemt bare at blive hjemme.
Så jeg røg på værtshus.

På denne sommerdag i September, en fredag lige efter fyraften skulle jeg først omkring banken og hæve penge. Ville et smut til Holstebro, men ku' se på Rejseplanen jeg skulle vente en hel time på et tog.
Jeg spiste et stykke smørrebrød på Kastanje Cafeen, og tog på Skipperkroen hvor jeg nød en iskold fadøl.
Det kom til at passe med togtiderne, men jeg nåede dog kun til Stoppestedet.
Det er et lille hyggeligt værtshus, og der blev jeg lokket ind af Perry og Dicte.
Så fik jeg en øl, og Perry bød på en smagsprøve.
Det er den nye short : PURE LAKRIDS.
Nøjj det smager godt !
Jeg vil holde med dem der har opfundet og producere PURE, at mange shots smager grim og ofte slår maven i stykker. Tag nu bare Gajoler som jeg drikker meget sjældent, ganske enkelt fordi de slår maven i stykker.
Men PURE som jeg varmt kan anbefalde, har en fyldig rund smag af lakrids, og lander lækkert i maven uden at slå den i stykker.
Dem fik jeg nogle stykker af og øl lige så, så jeg nåede ikke til Holstebro. Pyt med det; i stedet nåede jeg til Fyraftens fest på Limfjordskroen.

Når man tager en rundtur på værtshusene i Struer, falder man i snak med mange mennesker. Og heldigvis er det sådan her i byen, sker det yderst sjældent folk ryger i totterne på hinanden. Det er jo derfor det er hyggeligt at gå ud og få en lille kæp i øret i Struer, fordi vi godt kan finde ud af at have det skægt med hinanden.

Jeg sluttede denne sommerdag i September af med en godnat øl på Skipperkroen, og så var det også på tide at tage en taxa hjem.

søndag den 4. september 2016

FESTUGEN I AARHUS

I programmet for årets Festuge i Aarhus, kunne jeg læse, at der på Telefontorvet skulle der optræde et band der spiller The Shadows, fredag 1 sept. kl.16.
Det ville jeg ikke gå glip af, og fik bestilt en ferie/fridag.
Så kunne jeg tage formiddags toget, og ankom til Aarhus, så jeg kunne spise frokost på Teater Bodegaen.

Her fik jeg en menu man ikke kan få nogle steder i Struer, Bøf med spejlæg, og en øl og en snaps.
Det var virkelig lækkert, bagefter fik jeg booket ind på Hotel Cabinn.

Og så var det ellers over på Telefontorvet.

Det var et skide godt band der gik på scenen kl.16.

Touch of Shadows.

The Shadows var berømte i 60'erne og op gennem 70'erne, og det her band kunne virkelig spille alle Shadows melodier, men vi fik også smagsprøver på The Cliffters, The Beatles, og ikke at forglemme Sir Cliff Richard.
Og så kan man ikke lade være med at spekulere over, om ham Elvis nu var bedre end Cliff.
For Cliff's hits fra 60'erne er jo fulde af charme, og sange man kan synge med på.

Lørdag skulle jeg mødes med Annemarie, hun og Bjarne kom til Aarhus, han skulle ud til noget skyde konkurrence, så Anne og jeg, havde eftermiddagen for os selv.

Vi lagde ud med at få en øl, og så slentrede vi en tur gennem byen. Og kom så om til en sjov butik.
Jeg kunne ikke stå for denne kasket.

Vi var blevet øltørstige, så vi fandt vej til Der Kleine Bierstube, hvor vi fik smagt et par gode tyske øl.
Eftermiddagen sluttede vi af med kaffe og kage, for jeg skulle til Pirat fest kl.17, og hun skulle hjem på sit hotel.

Pirat festen forløb som altid varmt og festligt, vi var samlet 70 personer. Nu har jeg snart været medlem af denne loge i 2 år, så jeg kender de fleste af gæsterne.

Først fik vi noget lækkert at spise, og bagefter en fed fest på Fidel's.
Jeg plejer at sige at vores Pirat piger er de smukkeste, og det er de, de er også de sjoveste. Og så er de absolut ikke nærig med kys, på sådan en aften får man masser af kys og kram, og klap i numsen. Og naturligvis må jeg også meget gerne røre ved dem.

Annemarie og Bjarne kiggede ind på Fidel's til en god nat drink.
Det var også der omkring jeg ville over på hotellet og i seng, da jeg skulle op og med toget hjem her til morgen.










lørdag den 27. august 2016

SEA WAR & SEA FOOD I THYBORØN

Jeg overvejede da jeg stod op i morges, om jeg skulle køre en tur til Silkeborg også i dag for at opleve AUTONANIA. Men jeg fik en bedre ide, vente til næste år, og så tage en hel weekend i Silkeborg med hotelophold.

Der er det herligste sommervejr i dag, så det var om at komme ud og nyde det inden det snart bliver efterår. Så jeg tog en tur til Thyborøn.

Her spiste jeg frokost i FISKEHALLEN, en Stjernekaster og en lille fadøl.
Bagefter gik jeg en tur langs stranden og nød det varme sommervejr, og fandt vej om til det nye museum i Thyborøn.

                                  SEA WAR MUSEUM

I 1916 fandt Verdens største flådekrig sted i Havet ud for Thyborøns kyster, og det er den historie der bliver fortalt her.

Har du en historisk interesse i krige, er dette museum abosult et besøg værd. Lad være med at slæbe nogle med der står og hiver og slider i dine arme fordi de keder sig, for her er nemlig ikke kun genstande samlet fra ubåde og skibe der deltog i krigen, der er også meget at læse og billeder at se, samt der vises en film fra den gang.
Og så hænger der billeder du bør advare børnene om, det er billeder af de mange sårede søfolk.
Udenfor museet er der en mindelund, hvor disse sten og figurer står. De fortæller om hver enkelt tysk og engelsk sømand der faldt i denne krig.


Mit besøg i Thyborøn sluttede jeg af med en is.






fredag den 26. august 2016

FREDELIG FREDAGS FORNØJELSE.

Også i dag fik vi tidligt fyraften, klokken 9 var der ikke flere kyllinger, og så på en fredag med dejlig varm sommervejr.
Det sker yderst sjældent vi får sådan en god fredag, derfor tænkte jeg, at dagen skal sgu ikke drikkes væk, dagen skal opleves.


Så det var hjem og komme i bad og få rent tøj på, omkring banken og hæve penge, og på tanken få bilen tanket.
Jeg kørte til Silkeborg, det tager kun en time at køre den tur.

I Silkeborg var vejret også dejlig og der var et hav af mennesker, min plan var jeg ville ud at sejle.

Den gamle Hjuldamper Hjejlen sejler kun i weekenden, så jeg måtte med en anden båd.
Den sejler en hurtig non stop tur af en times varighed, så man når ikke til Himmelbjerget. Vi får blot en tur ud til der hvor de rige bor, og så går turen tilbage til Silkeborg.
Nå jo, så ku man også nå at se meget andet.

Da vi kom i land satte jeg mig med en pølse og et brød, og der fik jeg selvskab af en and. Så delte jeg mit pølsebrød med den.
Bagefter gik jeg en tur gennem gågaden, og tænkte at nu var tiden til at køre hjemad igen.
Men jeg ku' se der var et mylder af mennesker på en store P-plads ovre ved Kvickly, nå ja det er sgu rigtigt.


Der er AUTOMANIA.

Silkeborg er bilernes by, og det markere byen den sidste weekend i August. En hel weekend med biludstillinger og rally midt i byen, i dag var der samlet mange flotte og yderst sjældne biler.
Jeg er fristet til at tage til Silkeborg i morgen igen, der kommer der nemlig hippie biler fra 70'erne, samt Amerikanerbiler, og Rally på Søvejen.

Men nu ser vi om jeg gider, når jeg står op i morgen.

onsdag den 24. august 2016

JEG VIL VÆRE LIDT MERE STILFULD

Vi fik tidligt fyraften i dag, så har man tid til at tage en tur gennem gågaden.
Og her fik jeg øje på et godt tilbud hos MR.

Kun 199 kr. for denne T-shirt.

Jeg er på det seneste begyndt at købe lidt mere stilfuld tøj, end det skøre, det skyldes jeg er nået der til i mit liv hvor jeg har lyst til at ændre stil.

Før i tiden klædte jeg mig ofte som en klovn når jeg tog til fest, da jeg ikke ønskede at folk skulle bemærke mit sande jeg.
Det var dengang jeg sad i gæld og ikke følte jeg have nogle omkring mig jeg kunne tale med om mine problemer, jeg følte mig meget alene, så jeg var skuffet over livet og nogle gange kunne jeg tage mig selv i at græde indvendig, og det skulle folk jo helst IKKE lægge mærke til. Derfor var jeg ofte klovnen der virkede glad ud ad til, så ingen så hvordan jeg så ud ind ad til.

Men i dag er situationen en anden, jeg er ude af al min gæld så jeg føler mig mere fri, og der er råd til de små glæder i livet. Og så har jeg fået nogle mennesker omkring mig jeg føler jeg kan kalde mine venner, at vi ikke ses hver uge, jamen sådan behøver det jo heller ikke at være. For når vi har tid til hinanden, har vi det fandeme festligt sammen, og vi kan da også tale om de ting man nogle gange har behov for at tale om.
Derfor har jeg ikke længere den her indre gråd, og er ikke længere skuffet over livet, jeg føler en større glæde og er lidt med afslappet.
Derfor er jeg nået der til hvor et stilskift er det næste skridt, ikke sådan at jeg pludselig vil til at overgå alle andre. SLET IKKE ! Og gå i jakkesæt, er I da tosset. Et jakkesæt passer slet ikke til mig, jeg føler mig spærret inde i et jakkesæt. Nej, jeg vil blot være pæn klædt på en afslappet facon.

Om jeg nogen sinde bliver perfekt kedelig og holder op med at gå i byen, nej fandeme nej !!
Der kan jeg love jer en ting; at så længe jeg lever og kalder mig Lars Lummer bliver jeg ved med at være en drengerøv, det er sgu så kedeligt at sidde hjemme og drikke en øl alene. Jeg vil i byen og til fester, ud til fest og farver og være i selskab med mennesker der gør det sjovt at leve.