lørdag den 20. august 2016

STRUER RACING FESTIVAL

Sidste år var første gang Struer Racing Festival fandt sted, og det blev en stor succes.
Hvordan gik det så i år, hvor succesen skulle gentages ?

Man skal ikke kun give vejret skylden, sidste år var der en flot sommerdag, men i år fik vi regnvejr, det varede dog kun en times tid så brød solen igennem igen.



Struer Racing Festival fungerede omme på havnen med go-cart løb, og man kunne komme med ud at køre i en ægte racerbil.
Og så var det sjovt at se de her radiostyret biler henne ved brobuerne, men i gågaden var det lidt af en fuser.

De biler der stod udstillet der, en Golf og en Opel, altså ved I hvad, det er biler man ser dagligt.

Oppe ved Spøttrup Borg var der udstilling af gamle Engelske biler, jeg ved godt de udstiller der, fordi at det er omgivelser der passer godt med bilerne.
Alligevel burde man invitere dem til Struer næste år, sammen med nogle flere bil klubber, så der bliver nogle mere spændende biler at kigge på.

Og så skal gågadens butikker også bakke op om festivalen, og ikke bare lukke kl.13. Det er jo på sådan en lørdag de bør holde Open By Night, og så skal man have nogle kendte mennesker til at optræde i gågaden, så folk ikke tager hjem for at se genudsendelser i fjernsynet, men bliver i gågaden hele dagen og aftnen med.



søndag den 14. august 2016

HVA RIMER PÅ SKÅL ? DET GØR ÅL.

Vi havde meldt os til Personaleforeningen HØNSEGÅRDENs Ålegilde, der skulle foregå i Naturhuset i Hjerm.

Først skulle vi samles hos Kim til førfest, her varmede vi op med drinks og chips.
Kims søn og svigerdatter kom så, og kørte os i 2 biler ud til Hjerm.

Gildet skulle foregå i Naturhuset i Hjerm, en flot bygning med et godt lokale.
Men det er moderne teknik var der ingen af os der kunne få til at spille, så Kim blev nød til at ringe til sin søn, om ikke han lige ville komme ud med Harald Blåtand ?
Harald Blåtand, er den der lille højtaler der trådløs kan kobles til mobiltelefonen, og på denne måde bidrog vi så med musik til festen.

Som var det nogle gode ål vi fik, og til dem der ikke kan lide ål var der fiskefiletter. Og der til fik vi kartofler og en rigtig god persillesovs.
Hvad vi ville drikke skulle vi selv medbringe, dog var der snaps så ålene havde noget at svømme i.

Efter maden var der kaffe og kage, det blev en hyggelig aften hvor der hurtigt blev en god stemning. Så der var både dans og fællessang.

Gildet sluttede kl.23, hvor vi blev hentet igen.

I Struer stod vi af ved Skipperkroen, her var der livemusik med Decco.
Der havde vi en festlig nat.

Som har vi haft en festlig sommer sammen, hvor når vi skal samles igen afhænger af så meget.

Det var oprindeligt Kim og Anette som gik i byen sammen, så blev jeg inviteret med. Og i denne sommer har vi fået nogle nye kammerater, det er: Anettes kæreste Rene, og vores to kollegaer Inga og Åge, og mine to venner fra Grenå Mona og Claus.

Vi har skam også fået vores egen skålesang:

Kim Larsens :

                                        FARS LILLE GRIS.
Hvem kommer der kommer der.
Det gør fars lille gris, med krølle på halen.
Fars lille bitte pattegris.

Den sang Kim Larsen i filmen "Midt om Natten". Så nu har jeg fået lyst til at se den film, og høre vores fællessang.

Efter hvad jeg kan se i kalenderen tror jeg faktisk først vi skal samles igen, Nytårsaften. Så frem vi ikke lige finder en årsag til at samles inden.





søndag den 7. august 2016

SOMMERKONCERT VED FUR BRYGHUS

Anette havde planlagt at når vi i år skulle afsted til Sommerkoncert ved Fur Bryghus, så skulle vi festligt ankomme i en limousine.

Først skulle vi mødes hos hende til morgenkaffe, og kl.12 blev vi så hentet.

Det er ikke ret dyr, 300 kr. pr. snude for at blive kørt fra Hem ved Skive over til Fur Bryghus, med i prisen var færgeoverfart og 2 flasker champagne som vi kunne nyde undervejs.
I skulle have set de øjne der blev sent da vi kørte ombord på færgen, det var sgu alle pengene værd. Det fede er vi kunne se alle dem uden for limousinen, men de kunne ikke se hvem der sad inde i limousinen.
Og da vi ankom til Furbryghus, blev vi sat af lige ved billetlugen. Der blev lagt mærke til os, nej hvor kunne det være sjovt at prøve igen.

Første bande der gik på scenen var BACK TO BACK. De har kun haft et enkelt hit: sangen om Jonatan.
Ellers er det kun sådan noget radiovenlig musik de spiller.

Da de var færdige med at spille satte vi os op i VIP teltet, og fik lidt frokost,
Det er godt at have billet til VIP teltet, ikke kun når vi skal spise, men også i tilfælde af regnvejr. Så kan man sidde lunt og tørt og opleve koncerten.
Det var dog ikke nødvendigt, Anette havde nemlig taget sine prikkede gummistøvler på. Og når hun tager dem på, er vi sikre på vejret holder sig tørt.
Nu var det ZIDIDADA der skulle optræde, de fik sat lidt mere gang i festen, og efter dem var det VOLF BAND.

Det kom til at passe meget godt med vi skulle op i VIP teltet igen, for nu var der aftensmad.

Vi er nu så gode til at provokere folk der sidder omkring os, ikke fordi vi gør dem fortræd, sådan er vi ikke. Vi er høflige men vores samtale emner ryger nu ofte ned under bæltestedet.
For vi kom til at tale om at nu åbner der en Blowjob Cafe i Schweiz, hvor man kan købe en kop kaffe og et blowjob for 400 kr. Og det kunne vi drenge jo godt tænke os at prøve, bare en lille weekend tur til Schweiz.
Så var der en af pigerne der spurgte hvad et blowjob koster i Danmark, da kunne jeg oplyse om det koster 800 kr. og det er uden en kop kaffe.
Da lo de !
De spurgte mig også om DKweb om de Webcam piger som optræder der.
Jeg fortalte vældigt om de skønne piger jeg har lært at kende der, og det faktisk er meget hyggeligt.

Da ku vi se at nogle af de mennesker der sad nærmest, blev en smule forarget på os.

Så skulle vi ud på plænen igen, for nu var det NICOLAI & PILOTERNE der skulle optræde.

Og efter dem var det dagens to sidste bands, og der var det godt vi havde sparet på krudtet og de våde varer. Vi fik drukket nogle øl men ikke flere end vi kunne holde balancen hele dagen og aftnen igennem.

Kl.21 var det PETER & DE ANDRE KOPIER der gik på scenen, hold nu kæft de er gode.
Vi har en del fyre med en guitar i Struer, som tror de er Kim Larsen blot fordi de tager en kasket på. Men Kim Larsen synger altså ikke jysk, vel ?
Peter & De Andre Kopier lyder 100 % som Kim Larsen, den her flabet københavner jargon, så de fik skabt en have fest.

Som rosinen i pølseenden var det HARDINGER BAND.
Jeg tænkte hold nu kæft, har de fået Anne Linnet med i bandet.
Men da jeg gik tættere på scenen kunne jeg godt se det blot var en fyr med langt hår, der så 30 år yngre ud end Anne Linnet, og han kunne Den Onde Lyne Mig spille guitar.
Vi fik alle de gode gamle Shu-Bi-Dua sange, at gå hjem på.

Det var Anettes søster der kom og hentede os.

Anette fortalte at til næste år kunne hun tænke sig vi skulle have en hel weekend sammen på Fur, og vil se om vi kunne leje et sommerhus. Anette er god til at arrangere , så jeg vil ikke blive overrasket hvis det lykkes hende.
Nu er Fur en velbesøgt ø, så jeg kan være bange for det bliver dyrt at leje et sommerhus lige i feriesæsonen.

Men så er der campingpladsen, hvor jeg ved de har nogle gode hytter der er billige at leje. Så ved jeg godt vi skal op i fælleskøkkenet når der skal laves mad, og fælles toiletterne når der er behov for det.

Lad os nu se hvad det bliver til, for vi har et helt år at arrangere i.










fredag den 5. august 2016

ENGELSK BØF MED BLØDE LØG

Det hører godt nok til sjældenheder, at jeg tager en druk tur på en torsdag. Men nu er jeg nået til vejs ende i min sommerferie, på mandag skal man sgu op og på arbejde igen. Så jeg tillod mig at tage ud og vifte lidt med ørene i går.

Først en tur på SKIPPERKROEN en øls tid, og så med toget til Holstebro, hvor jeg tog på BIERSTUBEN. Her fik jeg min favorit øl, en Fransk 1664.

Det kom til at passe med spisetid, hvor jeg havde bestilt bord på RÅDHUSKÆLDEREN.

Jeg bestilte en Engelsk Bøf, og da min bøf ikke må sige muuh, skulle den være gennemstegt.

Nu er RAADHUS KÆLDEREN, en god gammeldags restaurant, hvor man ikke bestiller sin mad ved et samtaleanlæg, og får sin mad udleveret henne ved næste luge. Næ, her tager det tid før kro mutter kommer med din mad, det er så tilgengæld ventetiden værd.
Sikke en bøf, ja der var hele 2 Engelske bøffer i herrestørrelser, i en velsmagende smørsovs, gode kogte kartofler og masser af bløde løg, og så en kold fadøl til.

Da jeg var færdig med at spise kunne jeg lige nå en fadøl på FOX & HOUND, inden jeg skulle med toget hjem til Struer.

Hjemme i Struer tog jeg på STOPPESTEDET, der var der fest så det blev sent i nat før jeg kom hjem i seng.




torsdag den 4. august 2016

NY MUS

Pludselig i går gik der fuck i min computer, billederne begyndte at suse forvirret rundt, og jeg tænkte: What the fuck er der i vejen ?

I dag kørte jeg over til EXPERT i Bremdal hvor jeg købte computeren i Februar, og forklarede problemet og sagde at det kan da ikke passe den allerede er gået i stykker.

Han hev den der Ding ud, og så vidste det sig, at problemet ikke var større end det straks kunne løses.
Det var simpelthen musen der havde draget sit sidste suk, så jeg skulle have en ny.
Pyha ! Sikke en lettelse.
Og nå ja, alt holder jo ikke for evigt. Den mus har jeg haft siden 2003, altså i mere end 10 år.

Så nu har jeg fået en ny mus med en ny Ding, den er udstyret med nogle flere knapper end den gamle mus.
Om disse knapper kun er til pynt eller om de rent faktisk virker, skal jeg til at sætte mig ind i.
Men i hvert fald, nu kører min computer fejlfri igen, og det er jo det vigtigste.
Den nye mus kostede mig 500 kr., kan den så holde i 10 så er pengene ikke hældt ud ad vinduet.




onsdag den 3. august 2016

TIRSDAGS SHOPPING I AARHUS

En af de mange fordele ved at være single er, man kan stå op tirsdag morgen og så have lyst til lige at smutte en tur til Aarhus, og så bare tage afsted. Det kunne ikke lade sig gøre hvis man levede i et parforhold, så havde man aldrig fået lov til at tage afsted, og så skulle man bruge hele dagen på at besvare sure stikkende spørgsmål.

Gudskelov er jeg SINGLE, så jeg skal ikke spørge om lov, skal ikke besvare sure spørgsmål, og skal ikke stå til regnskab. Med andre ord, jeg er fri og kan gøre lige hvad jeg har lyst til når lysten melder sig.
Og da jeg stod op i går morges havde jeg lyst til at smutte en tur til Aarhus, først ringede jeg til ARRIVA. De har et tilbud der hedder en en-dags billet til 119 kr., hvor man kan rejse ud og hjem på samme billet.
Jeg fortalte jeg har et rejsekort og spurgte om det tilbud også gjaldt på kortet, men det gør det ikke, hvis jeg bruger rejsekortet kommer jeg til at betale fuld pris for rejsen. Så jeg skal købe billetten på Arriva s hjemmeside, det er nemt nok, så ligger billetten på telefonen.

Jeg tog af sted ved 9 tiden, og da jeg ankom til Aarhus, lagde jeg ud med Brunch hos DALLE VALLE. På sådan en tirsdag formiddag hvor alle andre er på arbejde, der smager Brunch saft suse mig godt.

Så hen til værtshuset HOS ANDERS, og få en iskold fadøl. Det var lige holdt op med at regne og solen brød frem fra skyerne, det var en god fornemmelse at sidde udendørs og nyde sin øl.

Nu var jeg klar til at shoppe, først hos ! Solid.

Her fandt jeg denne skjorte til 250 kr.
Det var en frisk pige der ekspederede mig, og hun spurgte om ikke også jeg kunne bruge en T-shirt.
Nej det vidste jeg nu ikke, men hun fandt nogle frem 100 kr. stykket.
Så jeg valgte disse to.
Et par nye bukser kunne jeg også godt bruge, dem fandt jeg hos Wagner.


2 par jeans til 600 kr.

Jeg sluttede turen i Aarhus af, på Der Kleine Bierstube, med et par gode tyske øl.

Da jeg kom hjem til Struer, syntes jeg ikke jeg ville slutte dagen af i pølsevognen, Så det blev DEN GLADE PINGVIN, hvor jeg fik en gang Pindebøf og en fadøl.

Det var ikke mange penge jeg fik brugt, 1000 kr. på tøj, og lidt håndøre på mad og øl.
Så der kan godt blive råd til en sjov tur til Holstebro i morgen torsdag.

Det er fandeme mange år siden jeg har været i byen en torsdag, ikke siden dengang man kaldte torsdag mini-fredag.
Og min ferie slutter på fredag, så er der et helt år til man får sommerferie igen. Så jo for Fanden, jeg vil ud og drikke øl på torsdag.







mandag den 1. august 2016

ENDELIG FIK JEG RYDDET OP

I mange år har jeg talt om, at nu skulle jeg også se at få ryddet op i mit pulterkammer, men det blev kun ved snakken. Så i sidste uge var jeg ude hos AUTOCENTRET i Holstebro, og få lejet en flyttebil til i dag Mandag. Så blev det ikke længere ved snakken, nu fik rummet en over nakken.

Bilen jeg har lejet kunne jeg hente i dag kl.8, så var jeg omkring bageren efter rundstykker, for sådan en dag bør startes hyggeligt.

                                           www.autocentret-as.dk
Og så gik jeg ellers i gang, både i mit kælderrum og i pulterkammeret.
Ufatteligt alt det lort man har fået samlet sammen, som man overhovedet ikke bruger mere.
Gamle telte, tasker, kufferter, tøj og ragelse. Ud i bilen og så bare op på Genbrug med det.

Så kunne jeg bag efter fejre jeg nu var færdig, med smørrebrød fra MENY.

Helt færdig blev jeg ikke, men I vil tydeligt kunne se forskellen på disse to billeder.

Der er blevet pænere, jeg fik taget det værste, nu skal resten ordnes.
Der er en rengøringskone ude i Holstebro som tilbyder sin hjælp + hun også pudser vinduer, så det er min plan jeg vil have et tilbud fra hende om at få hele min lejlighed gjort grundigt ren.

Så har jeg en masse gamle pornofilm på DVD og VHS, og en hel masse CD'er. Jeg hverken ser eller hører noget af det, så jeg må have fundet ud af hvordan jeg kan komme af med disse ting.
Og så vil jeg have alle de gamle reoler smidt ud, og så en tur i Ikea og købe nogle nye. Der skal jeg have fundet nogle som kunne tænke sig, at tjene en sjov aften i byen hvis de tilgengæld vil hjælpe mig.
Og så nogle nye gardiner, så kommer det rum til at se pæn ud.
Om jeg vil bruge det som soveværelse har jeg ikke besluttet mig til, min foreløbige beslutning er det kun skal bruges til opbevaring af tøj, bøger og hvad man ellers gemmer af vejen.

Bilen fik jeg afleveret igen her i eftermiddag, jeg skulle ligge 1500 kr. og fik så 800 kr tilbage da jeg afleverede bilen igen. Så den bil vil jeg leje igen, den dag jeg vil i Ikea.