SE ! Det var i efteråret 2007 jeg blev medlem på
www.40plus.dk
Jeg søgte efter et sted hvor man kunne få kontakt med andre singler, så der havde jeg en fornemmelse af, at 40plus måske passer som fod i hose.
På 40plus er det således at medlemmerne arrangere Events for hinanden, og tænkte hvis jeg skal ud og møde folk må det være et Event jeg skal prøve at deltage i.
Så jeg drog afsted til mit allerførste Event, der foregik i en skov i Silkeborg. Der skulle vi være 10 medlemmer fra 40 plus der skulle samles, og så med en Naturvejleder rundt i skoven og finde svampe.
Lidt spændt er man jo altid når man skal møde nogle helt nye mennesker, men jeg blev modtaget med hjertevarme, og straks følte man at man var en del af flokken.
Nu kan jeg ikke lige på stående fod huske, hvad den naturvejleder i Silkeborg hedder.
Men han ligner på en prik, Søren Ryge.
Dog var han ikke en gnavpotte, men er der imod en lun rad, der med føn og klem fortalte om de svampe vi mødte på vores vej gennem skoven;
Hvordan man skaffer sig af med sin svigermor. Og hvordan Vikingerne anvendte svampene, når der skulle være party i Provinsen.
Efter gåturen fik vi fra 40 plus lejlighed til at sætte os ned og snakke sammen. Som var det hyggeligt. Og da jeg kom hjem sagde jeg til mig selv, det her er da vist lige noget for mig. Så jeg må finde endnu et Event at deltage i.
Det blev en Julefrokost langt oppe i Nordjylland.
Vi kom rejsende 22 singler fra hele Danmark som aldrig før havde mødt hinanden til det hus, hvor Julefrokosten skulle holdes privat, hos en kvinde som ingen af os kendte.
Vi blev bænket rundt om et veldækket bord, og fik den dejligste Julefrokost.
Og vi drak øl og vi drak snaps, og vi drak kulørte drinks.
Jeg tror samtlige dialekter var tilstede, lige fra Sønderjysk til Nordjysk, Københavnsk og den Fynske var også tilstede. Det gav anledning til gode bemærkninger og kærlige drillerier.
Vi fik sunget en del og danset meget, og der blev diskuteret politik, lige fra SF til DF, og folk turde sandelig sige deres politiske meninger. Det gav ingen ufred og aldrig en fik krummet et hår på sit hoved.
Vi var alle enige om vi jo var voksne mennesker, som var draget hele vejen til Nordjylland for at møde hinanden. Så derfor skulle der være plads til at man tør åbne sig op, og sige sin mening.
Da vi mødtes dagen derpå ved morgenbordet, med godt ondt i håret og en ånde der kunne slå en kat ihjel, blev vi enige om; at dette her, fandeme havde været det sjoveste vi nogensinde har oplevet. Så det måtte vi gøre om, og mødes igen.
Der gik det op for mig at nu var jeg kommet på den rette hylde, at 40 plus det var lige noget for mig.
40 plus har da også bragt mig rundt i hele Danmark, til fester og til udflugter. Jeg har mødt mange mennesker, og jeg fik venner og bekendte.
Når jeg idag vil kigge tilbage, ja så vil jeg da se tilbage på festerne. Men det jeg altid vil mindes, er vores udflugter.
At vi kunne samles 40 personer til en tur i skoven. Og det eneste vi fik inden for vesten var kaffe og nybagte pandekager bagt over åben ild.
Så sad vi der i skovens dybe stille ro og kunne mærke fællesskabet, og der var plads til de gode samtaler og det gode grin.
Se de stunder glemmer jeg aldrig, disse minder vil jeg altid bære med mig, ligegyldigt hvor livet tager mig hen.
For nu er vi nået der til hvor jeg må citere Shu-Bi-Dua :
Alting har en ende, en regnorm den har to.
Jeg var idag inde på 40 plus for at slette min profil.
PUFF sagde det ! Så var den profil væk, det samme er nok desværre også alle de billeder jeg havde på 40 plus.
Surt ! Men man kan ikke sidde og være trist over det tabte, man bliver nød til at rejse sig op og komme videre i livet.
For det er hvad jeg vil nu, jeg må ud og se hvad livet ellers har af gode tilbud på hylderne.
Om jeg vil oprette en profil på en anden dating side ?
Altså en aften da jeg var i Swingerklubben, hvor jeg hyggede mig noget så gevaldigt med en skøn pige, som bagefter foreslog mig at jeg skulle oprette en profil på Scor.dk, for det ville gøre det nemmere at lave aftaler om at mødes i Swingerklubben.
Har det kildet i min næse for at følge hendes forslag.
Men jeg har ikke tid til at skrive en profiltekst, da de næste mange weekender er fuld optaget.
Så bliver det bare sådan noget jabværk jeg får skrevet, det dur ikke. For så risikere jeg sgu bare, at der står en enlig mor med hele sin børneflok udenfor min dør, og syntes jeg skal købe et hus vi skal bo i.
Gu vil jeg ej, den galej hopper jeg ikke på.
Hvis jeg skal have en profil på Scor dk., vil jeg give mig tid til at skrive en profiltekst der går lige i trusserne på de piger man har lyst til at mødes med, henne i Swingerklubben.
Om jeg kunne finde på at vende tilbage til 40 plus ?
Altså nu har jeg jo ikke smækket med døren eller skudt med skarpt, jeg har blot lukket døren pænt bag mig.
Så den dag jeg bliver impotent og må nøjes med gamle damer og aflagte fruer, kunne det måske godt ske jeg ville vende tilbage til 40 plus.
Poul Dissing og Eva Madsen synger en sang de kalder: Vennesangen.
Og jeg vil da gerne holde med dem i, at det er godt at være alene, men bedst at have en ven.
Jeg nyder at være i selskab med mine venner, men når nu der er noget man gerne vil ud at opleve, har jeg nu oplevet det er bedst at tage afsted alene.
Så er der ikke al den ævl og kævl om, hvad man må se og hvad vi ikke har tid til at se. Og om man pludselig får lyst til at tage hjem, eller føler lyst til at blive lidt længere.
Når man er afsted alene, er det noget man selv beslutter.
Jeg har nu 4 weekender i træk, der er helt mine egne, hvor jeg skal ud og finde gode emner, jeg kan skrive om her i RYGERKUPEEN.
I dag tog jeg hul på den første af de fire weekender, en tur til Venø.
På Venø var der i dag et arrangement, de kalder Åben Ø.
Der fandt flere forskellige arrangementer sted.
Jeg tog afsted, så jeg kunne nå en køretur rundt på øen, der byder på en smuk natur.
Da jeg havde fået bilen parkeret, gik jeg først til cafeen. Men hun havde endnu ikke fået startet op, jamen så gik jeg hen til Venø Kro.
Det var en skide sød pige der stod for serveringen. Jeg bestilte Fiskefiletter og en fadøl.
Meget lækker mad, og herligt med en kold øl, lige hvad jeg trængte til.
Henne på havnen var der opslået et telt, hvor i der var et marked.
Jeg tænkte der er sgu nok ikke noget for mig. Men sørme jo, jeg kunne ikke stå for dette skilt til 25 kr.
Jeg forklarede at nu hvor man var holdt op med at ryge, må man have lov at provokere sine rygende venner.
Jeg måtte dog en tur ind i cafeen og købe en is, før jeg kunne købe skiltet. De kunne ikke give tilbage på en 200-seddel.
Kl.13 var der en fortælling i Venø Kirke, det ville jeg hen og høre.
Det var en lokal der fortalte, og det var en ret spændende historie han kunne fortælle.
Venø Kirke er Danmarks mindste kirke, og blev grundlagt tilbage i 1500 tallet, efter Reformationen.
Kirken var på det tidspunkt kun et kapel, da der ude i Gudum lå et nonnekloster. Men de nonner der ikke kun kunne holde sig til deres Fader Vor, de blev sejlet over til Venø, hvor de så kunne få lov at tænke lidt over tingene.
Og så fik vi også nogle gode historier om de forskellige Præster der har haft deres gerning i Venø Kirke.
Man kunne også komme på en sejltur rundt om Øen med den gamle veteran færge, og det var min mening jeg ville med på den tur. Men det begyndte at regne, så i stedet kørte jeg hjemad igen.
Først op til Super Bedst efter Dagens Ret. Og så hjem og sætte tøj over til vask.
Jamen man skal da ikke vaske tøj på en lørdag aften, vil nogen sikkert mener.
Jamen hvorfor ikke ? Jeg vasker tøj nu, så er jeg helt fri for det imorgen. Derved får jeg så en hel søndag der er min egen, så måske jeg også får tid til en lille udflugt imorgen.
Et er dog sikker, på lørdag skal jeg afsted igen.
Der vil jeg til Kyllinge dag i Vinderup.
Idag var jeg til fodterapi.
Det var hos Lene Højer i Holstebro, jeg skulle være der kl.13.
Jeg havde nu godt nok været i bad inden jeg tog hjemmefra, men skulle alligevel starte med et fodbad.
Det er nu ikke så tosset med et fodbad, noget jeg faktisk aldrig giver mig selv tid til.
Jeg forklarede Lene, at jeg jo nok har forsømt mine fødder og har ikke gjort noget ved det. For der er jo ingen der skal se mine fødder, men nu er jeg blevet medlem af en Swingerklub, så nu syntes jeg det er må være på tide, at jeg får fine fødder.
Hun kunne godt se det stod lidt slemt til, men ikke værre end der kunne rettes op på tingene.
Så jeg fik klippet negle, de blev også poleret. Bagefter gik hun i krig med den hårde hud, der var lige en enkelt gang det gjorde lidt nas.
Der var hun nød til at grave dybt, så nu er der et hul under min fod. Men det vil hele og så vil mine fødder blive pæne.
Det tog en times tid, og om jeg skal derud igen ? Ikke foreløbigt, men med det arbejde jeg har, hvor vi står op så vil der igen opstå hård hud under mine fødder, og så må jeg afsted igen.
Hvor føles det dog rart at have fået ordnet sine fødder, det føles nu mere behageligt at gå og stå på mine fødder.
Og det gode er, at nu kan ingen længere pege fingre af mine fødder.
Så gik de 3 uger, min sommerferie er forbi og imorgen tidlig, begynder jeg arbejdet igen.
Men jeg kan se frem til min efterårsferie, til November.
Når jeg skal kigge tilbage på min netop overstået sommerferie, må jeg sige at det jeg virkelig vil mindes er, at jeg har aldrig før fået så meget sex i min sommerferie som jeg har fået i år.
2 gange var jeg i Swingerklub, og så tog jeg mig sammen til, at besøge en varm pige fra Side-6.
Sex har nu sådan en god indflydelse, man glemmer alle sine sorger og bekymringer, men man begynder også at tænke over sit liv, man får sådan en lyst til livet.
Så jeg har truffet nogle beslutninger.
Dengang jeg fyldte 40, sagde jeg til mig selv, at nu skulle de næste 10 år af mit liv være de sjoveste. For jeg havde brugt hele min ungdom på at sidde i gæld, men desværre sad jeg stadig i gæld. Så jeg fik ikke så meget ud af de ti år. Og sex var der INTET af OVERHOVEDET.
Men se så mit liv nu, hvor der kan sættes nogle flueben:
Jeg er idag gældfri.
Jeg er single
Jeg får sex.
Men må se i øjnene, at nu er der kun 8 år til jeg fylder 60.
Så nu sætter jeg det i værk, de næste 8 år af mit liv, skal være de sjoveste.
Så hjemmefester undgår jeg nok ikke helt, men de må bare ikke fylde hele fladen.
Man giver hjemmefesterne forskellige overskrifter, men indholdet er jo stort set det samme;
Man mødes, får noget at spise og drikke. Så går man i seng og sover. Og næstedags morgen står man op, og når man har spist morgenmad, tager man hjem igen.
Oftest sidder man som single fyr og er til fest med par, noglegange er der andre singler med, men det er også mænd.
Jeg må ud og møde nye mennesker, få nye oplevelser og nye indtryk. Så jeg vil lidt oftere på diskotek, også for at vise at jeg ikke er gået bag af dansen.
Og til næste år vil jeg med til musikfestival.
Flere af mine Facebook veninder var til Smuk fest i Skanderborg, kunne jeg se på Facebook. Og jeg sagde til mig selv, hvorfor var jeg der ikke ?
Det er jeg til næste år, der ses vi i Skanderborg.
Og så har jeg planer om, også at opleve Nibe festivalen (Den lille fede) som den bliver kaldt.
Det skyldes jeg i 90'erne kendte en del mennesker i Nibe, og det kunne da være sjovt at møde dem igen.
Og så vil jeg ud at rejse, New York er drømmen.
Men det er altså også en drøm for mig, at kommer til Ibiza.
Så Ibiza satser jeg på, bliver mit første rejsemål, og vil ønske jeg kunne få råd til næste år.
Jeg vil have lov at opleve en fest på Ibiza inden det bliver for sent at få den oplevelse.
Jeg garantere jeg vil ligge mig i selen og sørge for at de næste 8 år af mit liv bliver de sjoveste, så jeg kan fejre min 60 års fødselsdag som en glad mand, der har haft et sjovt liv med både sex, højt humør og fede oplevelser.
Jeg læste på nettet igår, at der idag skulle være Torvedag i Hals. Og så var den udflugt planlagt, og jeg fik ringet til Havkatten, og bestilt et bord til en person til kl.12.
Klokken otte tog jeg hjemmefra, og selv om jeg tog den kønne køretur til Hals. Det er den tur, ned omkring Hobro, og ud til Øster Hurup, hvor jeg lige skulle holde en tissepause.
Og så videre til Egense og med færgen, tog det ikke mere end to timer incl. færgeoverfart, at komme til Hals.
Jeg har en gang før været med til Torvedag i Hals, det er et arrangement de kører hver onsdag gennem hele sommeren.
Så bliver byens smalle gader spæret af, og opsat boder hvorfra folk kan sælge alskens ting og sager.
Jeg fik købt et par skilte.
Ellers fandt jeg ikke noget der faldt i min interesse, det meste de har, er tøj til kvinder og legetøj til børn.
De mangler lige det, der får os mænd til at trække muldvarpen op af baglommen.
Men hygge det er der.
Det kom også til at passe fint med tiden, så kl. 12 da jeg havde set det hele. Kunne jeg sætte mig til bords på Havkatten, og bestille et Stjerneskud, og en lille fadøl.
Det var lækkert.
Så kørte jeg videre til Aalborg Storcenter, og her fandt jeg denne flotte gule skjorte til 200 kr.
Jeg fik lyst til en is, og kørte til Nibe.
Her ligger der et skønt lille ishus nede ved havnen, hvor de har soft ice fra Vebbestrup. Det er altså bare nice ice.
Og så var det hjem til Struer.
Jeg syntes jeg trængte til noget nyt tøj, og har i et stykke tid kigget på det udstillet tøj hos "Herreværk" i Struer.
Så idag gik jeg ind i forretningen og spurgte, hvad koster det sæt i vinduet ?
Det koster 900 kr., og jeg fik det prøvet og det passer mig ret så godt.
Så det var jo heldigt, at jeg kunne smide 900 kr. kontant på bordet.
Jeg tager til Aarhus Festuge, i den sidste weekend her i august. Og så syntes jeg det kunne være rart, at vise en ny stil, at jeg godt kan være velklædt.
Her til aften kørte jeg en tur til Nr. Vorupør, hvor jeg valgte at spise hos
Klochs.
www.klochsspisested.dk
Her fik jeg deres BBQ ben, med deres hjemmelavede pommes frites, og en stor cola.
Det er meget lækkert mad.
Dette er min sidste ferieuge, så denne uge skal bare nydes.
Hvad der skal ske imorgen, har jeg ikke vedtaget endnu.
Og onsdag har jeg nogle overvejelser om.
Men jeg kan dog fortælle dem der mener at jeg har grimme fødder, at idag tog jeg kontakt til en Fodterapeut, og hende skal jeg ud til onsdag i næste uge.
Så får jeg sikkert pæne fødder, som ingen kan pege fingre ad.
Igår skulle jeg med mine 2 kollegaer Kim og Anette, til koncert ved Fur Bryghus.
Kim kom og hentede mig, vi skulle først spise frokost hos Anette.
Og vi havde været tilfredse hvis bare hun havde sat Den tre stjernet, Stryns og Galle & Jessen på bordet.
Men nej ! Anette havde da bare lige lavet en rigtig frokost, bestående af: Tarteletter med høns i asparges, varm leverpostej, fiskefiletter, mørbradbøffer, og til dessert; chokolade mousse.
Hvis Anette stillede op i Masterchef på TV-3, ville det gå sådan at selv de tre kokke måtte forlade programmet, for hun er fandeme god til at lave mad.
Da vi havde spist var det afgang til Fur, vi var : Anette, hendes kæreste, svoger og søster, så mig og Kim.
Svogeren var chauffør, og holdt sig ædru, så kunne vi andre bare feste.
Fur Bryghus har 10 års jubilæum, og det var i den anledning de holdt koncert.
Der var vel et par tusinde mennesker samlet, i det pragtfulde varme sommervejr. Og hele koncerten forgik i ro og uden ballade, så der var et godt humør.
Første band på scenen var: Rasmus Seebach Jam. De var såmænd meget gode, men fik ikke rigtig gang i festen. Folk var jo lige mødt, og havde travlt med at slå deres klapstole op, og komme i baren.
Næste band var Zididada. De fik da sparket lidt gang i løjerne.
Men det var først da det lokale Skive band High Voltage gik på scenen kl.18, at festen for alvor blev skudt i gang.
High Voltage er et AC/DC kopi band, det gør de ganske forrygende. De kan deres AC/DC, så jeg måtte ned og stå foran scenen og give den på luftguitaren.
Jeg kan jo også mit AC/DC, og kunne synge med på flere af sangene, så jeg fik et par thumbs up fra bandet. Det giver jo;
RESPEKT.
Næste band på Scenen var Dodo & The Dodos, og de fortsatte festen.
Så var det Michael Learns to Rock, der sluttede af. Det er noget meget stille musik, så der var flere der pakkede sammen.
Det samme gjorde vi.
Og da vi kom hjem til Anette, stod natmaden på Hotdogs.
Og så var det til køjs.