søndag den 10. november 2013

FERIEN FORBI

Det var så den efterårsferie, den slutter i dag. Og allerede fra i aften begynder hverdagen, når jeg igen må gå i seng kl.19, fordi jeg igen skal stå op kl.01:30 midt om natten, for at gøre klar til at tage på arbejde.

Jeg har virkelig nydt min ferie, bare det at kan stå op om morgenen hente rundstykker sætte kaffe over, og så bare sætte sig ned og se "Go Morgen Danmark", og igen om aftenen, at jeg kan se det der kommer i fjernsynet efter kl.19.

Og det at jeg kan sætte mig ned og ikke lave noget som helst, men bare slappe af.

Men bare fordi man har et godt hjem behøver man ikke at overrende det, og jeg har da også været ude at opleve.
Sussi & Leo på Pigernes Kro i Onsild, Julefrokost i Suldrup, et smut i Herning Centret, og Ikea i Aalborg.
Og igår var min mor og jeg, en tur i Viborg til kaffe hos min kusine og hendes mand.

Og jeg har købt nyt tøj, og ting til mit hjem.

Jeg fik ud rettet noget, da jeg i onsdags mødtes med John i Herning Centret. Talte vi om det sgu længe siden vi har taget en tur i Aarhus. Så fredag d.13.december, tager vi lige en runde på vores stamværtshuse i Aarhus.
Så jeg har fået bestilt hotelværelse på Cabinn. 
Nu er ferien forbi, og jeg kan glæde mig til uge 3 i januar, der holder jeg vinterferie.
Der har jeg et par opgaver jeg gerne skal have ordnet, så jeg håber vi får en grøn vinter.

I min vinterferie vil jeg have ryddet op i mit pulterkammer, og kælderrum, og til det formål har jeg tænkt mig at leje en varebil.
Så vil nogen sikkert tilbyde at komme forbi med deres trailer, jeg sætter pris på at folk gerne vil give et nap.
Men skal vi gå og træde i hinanden, og jeg skal stå og sige: Nej det skal ikke smides ud, og nej det der skal heller ikke væk. Så når man ingen vegne. 
Derfor lejer jeg en varevogn, så kan jeg en hel dag gå i ro og mag og sortere i, hvad jeg vil beholde og hvad der skal køres væk.

fredag den 8. november 2013

EREKTION LIGE I ØJET

Jeg var heldig at få en tid hos min læge her til formiddag, for efter jeg holdt op med at ryge i maj sidste år, har jeg klart fået det bedre. Problemet er bare, hvis jeg tager mit astma medicin 2 gange dagligt som jeg plejer, får jeg en sovende fornemmelse i mine arme. Hvis jeg så kun tager medicinen 1 gang om dagen, har jeg ikke længere disse fornemmelser, tilgengæld kniber det så med vejrtrækningen.
Min læge gav mig en recept til en anden slags medicin, jeg skal stadig bruge "den brune" Pulmicort. Men "den grønne" Oxis skal byttes ud med en Diskos Serevent, så jeg kan tage mit medicin 2 gange dagligt.

Så fik jeg en samtale med min læge om potenspiller.

Jeg fortalte jegharsnakket med nogle mænd på min egen alder, som lige som jeg lever det søde singleliv. De har ikke oplevet nogle komplikationer med Viagra, de har kun oplevet at det virker efter hensigten. Derfor tør jeg også prøve, da jeg har det som Lille Palle, jeg er ked a' den hænger ned a'.
Min læge fortalte at Viagra pillerne nu er kommet ned i en menneskelig pris af 30 kr. stykket. Så han sagde at nu kan vi lige så godt fyre op under kedlerne, så jeg har fået piller til 12 gange.

Årsagen er at nu vil jeg prøve en swingerklub, så vil nogen sikkert spørge: Hvorfor finder du ikke bare en kæreste.
Nej fandeme nej ! Så får man aldrig lov at prøve en swingerklub. Så skal vi nøjes med at tage med hendes mor til banko.
Jeg skal fandeme hverken sidde til banko, pileflet eller blomsterbinding sammen med hendes moar, fordi vi skal være åh så rigtige og korrekte, og ikke være genstand for nabosladder.
Jeg vil skide på hvad naboerne mener, så længe man ikke er kriminel og holder sig indenfor lovens rammer, kan naboerne da bare snakke til ørene falder af.
For nu er jeg oppe i den alder, hvor hvis man stadig skal vente på den dag man endelig kan få lov at prøve det man gerne vil prøve, kan man risikere ikke at nå det.

Lørdag i næste uge er der åbent hus i en jysk swingerklub, lige den dag beholder man bukserne på.
Men det er nu også meget rart inden man skal prøve sin første aften i en swingerklub, at man så lige kan se lokalerne og få en seriøs samtale med de mennesker der står for klubben.
Og når jeg så skal opleve den første aften, er det rart jeg kan tage en pille så jeg er i stand til at kunne deltage i løjerne.

Efter lægebesøget syntes jeg, jeg ville opleve lidt mere også fordi det er min sidste feriedag i denne omgang.
Så jeg kørte en tur til Ikea i Aalborg.
Jeg vil gerne have fat i nogle nye hylder, igår aftes kiggede jeg først på Bauhaus hjemmeside. Du godeste nogle priser, det er så man siger: Øh nej, nej, jeg skal kun købe en hylde ikke hele butikken.
Så kiggede jeg på Ikeas hjemmeside, og deres priser ligger så det kan svare sig, at køre til Aalborg.
I Ikea fandt jeg tre hylder, og en gardinstang.
Nu vil jeg have fat i dem jeg ved der kan hjælpe mig, så jeg kan få hylderne og mine Betty Boop gardiner op at hænge.

På hjemturen holdt jeg ind hos Mias Cafeteria, netop nyåbnet lige ved St.Binderup kro.
Dagens ret idag er mørbradbøf med bløde løg og kartofler og sovs. 85 kr. incl. sodavand.
Mia er en iværksætter så jeg håber virkelig hun får succes med sit cafeteria, for det er god mad til en fornuftig pris. Så jeg holder ind hos Mia, næstegang min tur går til Nordjylland.

torsdag den 7. november 2013

BLIVER BOENDE

I tirsdags var jeg til samtale med min bankrådgiver, anledningen var et brev fra Realkredit Danmark. At pr. 31.december 2014 er det slut med de rentefrie lån, jeg kontaktede Realkredit for at høre hvordan jeg så ville komme til at stå.
Fra 1.januar 2015 skal jeg til at betale renter af mit lån, det betyder jeg skal af med 1332 kr. pr. måned.
Og jeg skylder 265.000 kr.

Derfor tog jeg i banken for at hører om det ville vælte min økonomi, om jeg så skulle flytte i lejelejlighed.
Min bankrådgiver kiggede på mit regnskab, og jeg vil komme til at sidde i min ejerlejlighed i en husleje der siger 2900 kr. pr. måned, og ved siden af skal jeg stadig betale lys og varme, men jeg kan ikke komme til at sidde billigere end jeg gør nu, jo så skulle jeg flytte i et kælderværelse, det har jeg bestemt ingen lyst til.
Så er der også lige det med at få solgt min lejlighed, her er et gammelt badeværelse og ditto køkken + her trænger til nyt tapet og maling, så jeg kan ikke få 300.000, jeg skal vel være glad hvis jeg kan få 240.000. Og på den måde bliver jeg ikke gældfri, men vil stadig sidde med et restlån.

Jeg kunne godt finde en lejlighed hos en privatudlejer til omkring de 3000 pr. måned, men han er i sin gode ret til at lade huslejen stige hvert år. Hvor imod huslejen ikke stiger i min ejerlejlighed, den falder og bliver efterhånden billigere.
Dybest set er jeg glad for at bo her, jeg kan parkere min bil lige uden for døren. Og her er vaskekælder jeg kan benytte gratis, når man vasker tøj hver uge er det værd at tage med, at det kan gøres gratis.

Jeg sagde til min bankrådgiver : Fint jeg bliver boende. Men kun til jeg fylder 64 år, der kan jeg nemlig gå på efterløn og så ligger det helt fast, at til den tid vil jeg op og bo i Nordjylland.

Det var rart at høre jeg ikke skal flytte over hals og hoved, men roligt kan blive boende. Og at jeg har en sund og god økonomi, hvor jeg ikke behøver at vende hver 25 øre, men at der er råd til både at betale de faste udgifter og nyde at der også er råd til luxus. 

Så nu vil jeg gøre noget ud af min lejlighed, og jeg skal ikke rådgives af kvinder som syntes det skal være åh så korrekt.
Den eneste kvinde jeg lader mig inspirere af, er Lebbe Lone.
Da man i Familien fra Bryggen besøgte hende, blev jeg imponeret af hendes stil. Hun lader sig ikke kue af hvordan andre syntes man skal indrette sit hjem, Lebbe Lone har sin egen stil.
Det samme har jeg, min bolig indretning er: Biler, babes og bordelhygge.

I stuen vil jeg have mine Betty Boop gardiner op at hænge, så jeg vil snart et smut i Ikea og købe en gardinstang, og nye hylder til mine modelbiler.
Jeg håber jeg kan få det på plads i år.
Til næste år, vil jeg have ordnet pulterkammer og badeværelse. Jeg har ikke råd til et helt nyt badeværelse, men det ville gøre underværker med et nyt toilet, håndvask og bruser.
Køkkenet ved jeg ikke rigtigt, da jeg alligevel aldrig laver mad. Men jeg kunne ønske mig et lækkert køleskab.

Desværre er jeg ikke nogen håndværker, så jeg vil have fat i dem jeg ved der kan hjælpe mig at få tingene på plads.

onsdag den 6. november 2013

HERNING CENTRET

For mig begyndte onsdag med en tur ud til Peugeot, imorges kl.8.
Det var tid at få sommerdækkene skiftet til vinterdæk, en lille operation der koster 600 kr. Men så er jeg fri for selv at stå med det, og ved at mine sommerdæk ligger lunt tørt hos Peugeot, til de skal på igen i april.

Kl.12 havde jeg en aftale med min gode kammerat John, om at vi skulle mødes i Herning Centret.
Foruden penge til mad, havde jeg taget 1000 kr. med, da jeg hos en Tøj Eksperten butik havde set en flot rød vindjakke, som jeg gerne ville eje. Nu havde jeg langt om længe fået råd, og så havde de sgu ikke jakken.

Jeg mødte John ved Kina buffeten, det koster 85 kr. incl. en stor cola at spise der. Og det er faktisk lækkert mad man får der, og så bliver man mæt.
John havde en gave til mig, denne flotte plakat med Familien fra Bryggen, oven i købet med Linse Kesslers autograf.
Fed gave !
Bag efter gik vi en runde i Herning Centret og sluttede af med en kop kaffe.

Og så var det jeg fik øje på denne jakke hos Marcus.
En Geographical Norway vindjakke, sat ned til 999 kr. Så fik jeg alligevel brugt min tusse.

Da jeg kom hjem, fik jeg straks plakaten hængt op.

tirsdag den 5. november 2013

TAROK

Dejligt når man holder ferie, så skal en tur i biografen ikke konkurrere med hvad man ellers har af planer i weekenden, så kan man tage afsted på en hverdags aften.
Og igår aftes tog jeg i Apollon biografen i Struer, for at se filmen om Tarok.

Her kan jeg kun sige stakkels mænd, som bliver tvunget af kæresten til at se : Hesteviskeren, at her er endnu en tøset hestefilm, I helt sikkert bliver tvunget til at se.

Tilbage i 70'erne så en helt fantastisk  hest dagens lys, i en stald ude i den jyske by Skive.
Hesten fik navnet TAROK.
Der blev dømt landesorg da krikken fik vinger på ryggen, og tog ud på de evige travbaner.

Anne Grethe Bjarup Riis har instrueret filmen, sidste år skabte hun en kanon god film om Hvidstengruppen.
Om filmen om Tarok når de samme højder ? Sikkert for dem som elsker heste, men for alle os som sket ikke kan se det søde ved en hest, bliver filmen møg irriterende. 

For jeg kan slet ikke se hvilken behov der for heste i dag. De venstreorienterede tuder over at isbjørnen snart vil uddø, okey, så kommer vi de venstreorienterede i møde og lader isbjørnene overleve. Tilgengæld må hesten uddø.

Dengang da bilen og traktoren ikke var opfundet, var en hest et nyttedyr både til hverdag og til fest.
Men hvilken berettigelse har hesten til at leve idag ? Mange anskaffer en hest som kæledyr, jo men altså, en hest kan ikke ligge ved siden af dig i sofaen mens du ser fjernsyn og spiser popcorn, den kan heller ikke bindes udenfor Fakta mens du handler ind. Og kaster du en pind, vil en hest aldrig løbe afsted for at fange den.
Men de står rundt omkring på markerne som forhistorisk levn, med den eneste funktion at æde græs og skide det ud som hestepærer.
Var det ikke bedre at lade hesten uddø ?
Så vil nogen antyde, hvad så når Dronning Margrethe skal køres i Guldkaret.

Så må Dronningen spænde sin guldkaret bag på den lille grå Massey Ferguson, denne lille traktor var hestens afløser, og har en ikke ubetydelig plads i Danmarkshistorien.
Nu til dags har, den lille grå, stadig mange fans. Nogle anskaffer sig en Massey Ferguson, bare til havearbejdet, fordi det er hyggeligt at tøffe rundt på denne lille traktor. For dem er den blevet et kæledyr og har fået et kælenavn.

Det siger sig selv det ville vække opsigt, hvis Dronningens Guldkaret blev trukket gennem Københavns gader af en Massey Ferguson. Men det ville samtid give muligheden for at fortælle om dette lille solide køretøjs betydning, for Danmark.

mandag den 4. november 2013

JULEFROKOST

Lørdag d. 2.november var jeg inviteret til Julefrokost hos mine gode venner; Foxerne.

Det var et flot vejr jeg vågnede op til i lørdags, og tænkte, at jeg ville have lidt mere end bare en Julefrokost ud af min lørdag.

Så jeg gjorde mig klar til at tage afsted, og turen gik til Aalborg Storcenter.
Ikke fordi jeg ville købe noget, det var bare en hygge tur. Og så får man nogle gode hotdogs i Aalborg Storcenter, det blev min frokost og en is til dessert.

Da jeg ankom hos Foxerne, gik der ikke længe før de andre gæster ankom.
Der var dækket op til fest, og det blev der.
Vi fik noget virkelig lækkert Julemad, og humøret steg i takt med de kolde øl og snaps som jo også høre til en god Julefrokost.

Her vil jeg sige tak til Hanne og Johnny, for en god fest, samt alle vennerne der var samlet. Det var sgu hyggeligt.

søndag den 3. november 2013

SUSSI & LEO

Da jeg i fredags fik fyraften, var det hjem og gøre mig klar, for jeg ville en tur på Pigernes Kro i Onsild.

Bussen kørte fra Struer kl.17:20, og jeg var eneste passager. Det var først i Skive og i Viborg, der stod flere på bussen.

I aftenens anledning, var jeg klædt helt i rødt, selv strømper og underbukser.
Det kan I tro jeg havde held med, mange syntes det var fedt, og pigerne ville danse med mig, og kaldte mig Julemand.
Der var en som ville fotografere mig, så nu kan jeg sikkert ses et sted på Facebook. Hvor er det herligt, jeg fik lov at være med til at skabe en god stemning.
Nogle spurgte hvorfor jeg havde klædt mig ud, jo svaret var enkelt.
Det var fredag, J- Dag og Sussi & Leo skulle optræde, og så var det forøvrigt også lønningsdag og nu har jeg en uges ferie. Ene af gode grunde at fejre.

Da Sussi & Leo gik på scenen, kom der gang i festen på Pigernes Kro.
Man siger de hverken kan synge eller spille, men de kan fandeme skabe fest og en rigtig god stemning.
For der var en god stemning hele aftenen, ingen ballade kun mennesker der var glade. Der blev danset og sunget fællessang. 
Dengang Sussi var ung og smækker, løftede hun op i sin kjole så man ku' se at hendes numse var ret så lækker.
Men nu er Sussi blevet en voksen kvinde, så nu er det åbenbart kun noget, som Leo får lov at se.
Men hun kan stadig sætte damp på gryden, til Smoke on The Water.
Kl. 1 var festen forbi, og så var det med bussen hjem igen. Jeg havde ikke fået alverden at drikke, kun 4 øl blev det til.
Men jeg var ude at danse ret mange gange, så det blev alligevel en festlig aften.