Lørdag d.2. December, skulle jeg til JULEFROKOST på DET LILLE APOTEK.
Jeg havde god tid, skulle først være der kl.17:30, så kunne jeg nå at se PYRUS, inden jeg skulle af sted.
Julefrokosten var for os som er medlem af SPAREFORENINGEN , og som hver uge husker at putte penge i revnen i SPARE-BØSSEN. Man skal naturligvis tilmelde sig Julefrokosten, hvis man ønsker at deltage.
Det var en udmærket Julefrokost vi fik serveret, ikke det helt store bord, men lige netop nok til vi alle blev mætte.
Ris a la Mande var der også, men det er en dessert jeg aldrig har brudt mig om. Så heldigvis var der også,
små KIKSEKAGER. Og de var slet ikke så kikset endda, så dem snuppede jeg 2 af.
Snaps snuppede jeg også kun 2 af,
for jeg kunne regne ud, at med de gæster som var til stede, skulle vi helt sikkert også smage
det farlige FÆRGEVAND, altså FUR MALT. Dem fik man 2 af, og så også et par FLYVERSJUSSER.
Amerikansk Lotteri skulle der være, og her vandt jeg sørme denne flotte kurv.
Med masser af godter.
Kl.20:30 skulle der være livemusik, de har nu optrådt før på Det lille Apotek, til Sommerfesterne ude i Gårdhaven.
Det er duoen 2 TO GO , som i går aftes viste at de så sandelig også kan optræde og underholde indendørs.
De skabte en god stemning, og fik folk til at lette røven og få sig en dans.
Til midnat syntes jeg det var på tide, at komme hjem .
Onsdag morgen tager jeg igen på DET LILLE APOTEK.
For nu har jeg 2 UGERS FERIE , så jeg sagde til Krofatter Karsten, at så vil jeg have en Onsdags fest fra morgenstunden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar