søndag den 12. februar 2023

MØLLERS FØDSELSDAG & METER I SEKUNDET

 

HELLA JOOF Var i ugens løb i Go' Aften Danmark, hvor hun fortalte om sin nye film " METER I SEKUNDET", som udspiller sig i Vestjylland. Jeg spekulerede på, at den film må jeg hellere få set.


Det var i går Lørdag jeg fik set filmen, for i Fredags skulle jeg på Det lille Apotek, hvor Miss Møllers fødselsdag skulle fejres.


Nu er Miss Møller også blevet 60 år, det valgte hun at fejre på Det lille Apotek. Ikke med en hel dags fest, men Fredag eftermiddag mellem kl.16 og 18. 


Det blev en hyggelig lille fest med Pizza og øl, så kunne man også komme hjem igen i ordentlig tid. 

Ved COOP 365, var der besøg af:


GULD KYLLINGEN.

Det var ikke til at stå for, så jeg tog lige en ½ pelikan med hjem, jeg kunne nyde i mens jeg så X-FACTOR.


Så kunne jeg stå op til en dejlig Lørdag morgen uden frost og isglatte veje, hvor jeg kunne få den morgen tur ud til Bilka i Holstebro.


I BILKA skulle jeg nu blot have et par småting, for det jeg kørte efter var Bilkas Rundstykker. 

I Struer har vi ikke længere nogen Bager, så det bagværk vi kan få, er fra Bageren i Sevel. Det kan da spises, men Sevel Bagerens Rundstykker slår sgu ikke Bilkas Rundstykker, de er bedst. 

Det er ikke fordi jeg orker at suse ud til Bilka hver Lørdag morgen, men når man har tid til en Lørdag morgen der gerne må være lidt mere hyggelig, så smutter jeg gerne derud efter Rundstykker. 


Det var Lørdag jeg besluttede mig til, jeg ville i Biografen og se "METER I SEKUNDET", hvilken biograf skulle jeg vælge ?

Jeg kunne blot tage i vores egen biograf, men i Struer har vi ingen Bones, og jeg havde lyst til en bøf når jeg havde været i biografen.

Jeg kiggede på Biografen i Holstebro BIG BIO, der viser de filmen kl.15:30 kanon ! Så fik jeg bestilt bord på Bones til kl.18. 

Og så fik min bil en tur mere, til Holstebro.


"METER  I SEKUNDET" Handler om et kærestepar som flytter fra København over til, den absolutte mørkeste egn i Vestjylland. 

Han bliver ansat som vikar på en Højskole, hvor hun så blot er hans vedhæng, som dog får et mindre job på lokalavisen som brevkasseredaktør. 

Han falder lynhurtigt til på skolen, hvor i mod det bliver et sandt mareridt for hende. Hun har et ret så uartigt sprogbrug, der bliver mødt med dyb forargelse i et lokalsamfund der tydeligvis er præget af den dræbende pænhed. Men det går bestemt heller ikke an på højskolen, blandt de unge elever.

Men det er Fandeme også en sær skole, der nærmest virker som en sekt hvor eleverne bliver opdraget til at være politisk korrekt, uden at stille spørgsmål til om det nu kan være rigtigt. Hun bøjer sig ikke bare for den pænhed, men provokere og forsøger at flytte grænser. 

Forestil jer hun flyttede til Struer, for hun er en pige man med glæde ville invitere med på Æ BETTE BAR i Vinderup, eller på CENTERPUBBEN og DET LILLE APOTEK i Struer. For her er vi ikke hæmmet af den der pænhed, her er der plads til den vovede humor. Så her ville hun ikke føle hun er landet forkert, og føle  sig ensom. Her ville hun meget hurtigt både få veninder og venner, som syntes hun er en frisk pige man gerne vil drikke øl, sammen med. 


Det kom til at passe glimrende med filmen sluttede kl.17:30, jeg kunne gå en lille runde i gågaden og vente på klokken blev 18.

BONES bestilte jeg en Bøf med kartoffelmos, det var meget lækkert.

Til dessert gad jeg ikke is, i stedet ville jeg smage deres Cheesecake.


Bagefter kunne jeg tage hjem og se Melodi Grand Prix, det var sgu det værste lort. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar