tirsdag den 17. januar 2023

HAR KØBT NY EL-SCOOTER

 

FREDAG EFTERMIDDAG var jeg en tur i Holstebro, ude hos en mand som hedder Søren. 

FACEBOOK markedsplads , sælger han nyere El-scootere. Han annoncerede med en jeg gerne ville kigge nærmere på, og fik lavet en aftale Fredag eftermiddag.


Han har mange El-scootere i sit lille værksted, den her som er en KARMA er helt klart den flotteste, og den der køre længst på en opladning. 

Jeg fik lov at tage en prøvetur, ARE U' CRAZY ! Det føles som Grimm E. Ulv der sætter sig op på Hjulbens ryg, og så er man ude over stepperne. 

Jeg var begejstret og sagde straks : " Den køber jeg", og det var heldigt jeg slog til. For der kom nemlig et par, som skulle købe en el-scooter til konen. Det var også den hun var interesseret i, men jeg kom sgu først. 

Vi aftalte prisen, og at Søren skulle levere scooteren hos mig, Tirsdag formiddag. 


Nu jeg var i Holstebro, kunne jeg lige så godt spise derude. Og kørte om til CAFE PERLEN. 

Jeg har godt læst der skulle være vejarbejde, men det er meget omfattende. Hvor er det synd for de turister der ankommer  med tog til Holstebro, og står på perronen og kan se Pølsebaren, men på grund af vejarbejdet ikke aner hvordan de skal komme der over. Men det er sørme også synd for Cafe Perlen, de går glip af mange kunder. For man skal virkelig være stedkendt i Holstebro, for at kunne finde der om, og vejarbejdet skal stå på i over et år.  


Men jeg fik da noget godt at spise. 


I dag kom Søren med min nye El-scooter, og sikke en forskel der er på den nye og den gamle.

Den nye er velplejet og med friske batterier. Begge armlæn kan hæves og sænkes og sædet drejes, så det er nem ind- og udstigning. Og så er der monteret en kurv foran, hvor i der faktisk er god plads til mine indkøb. Og så køre den 70 km. på en opladning, og det glæder jeg mig til, for nu tør jeg tage på nogle længere køreture.

Og så er den hurtig op i fart, det mærkes tydeligt det er lige hurtigt nok når man køre hen ad fortovet, så der skruer jeg ned for hastigheden. 

Den gamle, er alt hvad der kan ruste rusten, batterierne er slidte, den kører højest 10 km. på en opladning, derfor tør jeg kun køre småture, hvor jeg er sikker på, at kunne nå hjem igen. Og så er den sløv i optrækket, man kommer da fremad men det tager sin tid.


Nu har jeg 2 el-scootere, hvad skal der ske med den gamle ?

Jeg købte den i sommers for 2500 kr., den pris kan jeg ikke forlange at få nu. Jeg syntes kun jeg kan tillade mig at kræve 500 kr., men så vil jeg til gengæld heller ikke hører noget vrøvl. 

Det gode ved disse El-scootere er, de er gratis at eje. Man skal ikke tegne en knallertforsikring, den er fuldt lovligt at eje og køre på, ved en Indboforsikring. Så indtil videre, beholder jeg den gamle.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar