Min oprindelig plan var jeg skulle til Frederikshavn i Pinsen, hvor museet Bangsbo, har en udstilling om Sussi & Leo i anledning af duoens 50 års jubilæum. Men da jeg har tilmeldt mig Pinsefesten på Kruset i Holstebro, der skal foregå i eftermiddag, kunne jeg ikke nå til Frederikshavn.
Pyt med det ! For om en måned får jeg Sommerferie, så tager i stedet turen til Frederikshavn der, regner med det bliver i uge 27.
Men en udflugt skulle der være plads til, så i går tog jeg en tur til Aarhus, da jeg læste på Facebook at værtshuset HOS ANDERS bød på udendørs Jazz koncert, og det var gratis.
Jeg stod op kl.4 og skulle med toget kl.7:20, i Langå skulle jeg videre med Togbus.
Det var også en af årsagerne til jeg valgte udflugt til Aarhus, for man er så van til at ankomme til Aarhus med tog, hvor man kun ser de samme ting.
Med bus fra Langå får man set noget nyt, og ikke mindst ser man Aarhus er meget mere end bare centrum og en gågade.
Kl.10 kunne jeg stige af bussen, så var det tid til morgenkaffe.
Jeg valgte STARBUCKS ved Salling, hvor man kan sidde udendørs og følge livet i gågaden.
Der næst om til HOS ANDERS nu var klokken ØLLE.
Når man er i Smilets by, skal man have et ÅRHUS Z, der er en TOP pilsner og en ARNBITTER.
Det var først kl.13 der skulle være koncert, så jeg ville lige gå en runde, for at se hvor jeg senere skulle have noget at spise.
Kl.13 var der fuldt hus på Telefontorvet ved Hos Anders, vejret var lunt og øllene kolde, og der var ryk i det der Jazz musik.Efter 2 fadøl syntes jeg der skulle ske noget andet, og gik om til The Cockney Pub
hvor jeg fik lyst til at smage denne kulsorte øl, med en herlig bitter smag af lakrids.
Det var tid til at spise, jeg valgte JOY's BURGER ved Åen.
En rigtig lækker burger, og så var det tid at kigge på togtider, hvornår jeg kunne komme hjem.
Skulle jeg med til Langå igen ? Det behøver jeg ikke, kunne tage med toget der kører over Silkeborg, det kører kl.16:30.
Hvor herligt, så kunne jeg nå en sidste øl på Die Kleine Bierstube.
Så kunne jeg sidde i toget hele vejen til Herning, hvor fra jeg skulle videre med togbus til Struer.
Hjemme i Struer gad jeg ikke tage på værtshus, jeg valgte at gå hjem.
Så kunne jeg se sæsonens sidste udgave af:
MELVIN KAKOOZA SHOW.
Det har været en fornøjelse at se disse shows Lørdag aften, jeg håber han kommer igen til de mørke vinteraftener.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar