lørdag den 8. januar 2022

STORKEN ER LANDET

 

Jeg kan mærke jeg er blevet noget usikker til bens, navnlig hvis det går ned ad bakke. Der er ingen slinger i valsen, når det går op ad bakke, da futter jeg fint af sted. Men ned ad bakke, der får jeg fornemmelsen af, jeg falder forover.

Derfor dur jeg heller ikke til rulletrapper, jo op ad, men jeg nægter at benytte dem der kører ned ad. Der benytter jeg hellere de gammeldaws trapper, der kan man da støtte sig til et gelænder. 


I går i det nye katalog fra Harald Nyborg, var der et tilbud på storke, 99 kr.

Jamen hvorfor ikke ! Så i dag tog jeg ud til Harald Skrald i Holstebro, og kiggede på en stork.

Det er en fin stork til prisen, kan indstilles i højde, og man føler sig sikker til bens når man går med den.

Tør jeg bruge den ? Ja, Gu gør jeg så ! Når jeg går på strækninger hvor det går ned ad bakke, vil den være rar at støtte sig til.


Og jeg vil bestemt heller ikke være bange for, at tage min stork med på arbejde. For når vi ankommer om morgenen, eller for os, midt om natten kl.2.50. Skal vi vise vores Coronapas ved Portvagten, det er også vældig fint. Men gåturen fra Portvagten og om til vores omklædningsrum og kantine, er en lang gåtur. Og på den tid om natten, er der ingen i Vinterperioden der har været ude at salte strækningen, man skal gå ad. Der vil det også være rart, at have storken at støtte sig til. 


Nu jeg var i Holstebro, ville jeg på Espresso House, og nyde min frokost.

En kop Cappuccino, og


en Bagels og Espresso House'es udgave af en Fastelavnsbolle, var det en lækker afslutning på en Lørdags tur til Holstebro.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar