mandag den 27. december 2021

JULEHYGGE I GRENÅ

 

1.Juledag var jeg inviteret over til Mona & Claus, i Grenå. Det var bl.a. en af årsagerne til, jeg ikke ville nogle steder Juleaften, da jeg jo skulle tidligt op 1.Juledag, og gøre mig klar til rejsen.


Jeg valgte at benytte min kuffert for en gang skyld, det er så sjældent jeg gør brug af den. Og jeg skulle nu blot have en ren trøje og et par rene underhylere med til, 2.Juledag. Men det ser nu ud af mere, at komme med en kuffert frem for en sportstaske. 

Jeg fik ringet til HOT TAXA, for jeg skulle under ingen omstændigheder til at køre i bil til Grenå, valgte i stedet at rejse med Arriva. I Torsdags var jeg på banegården og få fyldt, 800 kr. på mit Rejsekort. Det er godt nok længe siden jeg har haft gang i Rejsekortet, nu man har fået bil, men det var nu meget hyggeligt igen at være passager i toget.

Det gik da også så vældigt der ud af, lige til vi var et kussehår uden for Aarhus, så holdt vi der. Der var noget i vejen med signalerne, jeg skulle ellers have været med Letbanen lidt i 13, så jeg kunne være i Grenå kl.14.

Jeg ringede til Mona og forklarede, jeg nok bliver en time forsinket, og fortalte om årsagen. Der gik da også en times tid, før vi rullede af sted, det sidste stykke ind til perronen.


Lidt i 14 kunne jeg stige ombord på Letbanen, og ringe til Mona og sige " Vi er oppe på ørene vi er kørerne, vi ses kl.15".

Mona kom og hentede mig, og så hjem og sige "Daw" til Claus, og deres gode kammerat Steen.

Der var dækket bord til en Julefrokost, det var ene af gode sager, og øl og snaps og citronvand, så jeg kunne mixe nogle Flyversjusser.

Da vi var færdige med at spise, var vi nu mere til at slappe af end at feste. Claus mente det var længe siden han havde set " Elvis Hansen, en Samfundshjælper", om vi havde lyst til at se den film ? Jo da, han lejede den på YOU SEE.

Det er godt nok mange år siden jeg har set Elvis Hansen, men ærligt talt, når man har fået nogle Flyversjusser, er den film faktisk skide sjov.


Da jeg i November var inviteret til Claus's 60 års fødselsdagsfest, var jeg kommet til at skubbe mine hjemmesko ind under et møbel. Da jeg så næste dags morgen, gjorde et forsøg på at få fat i dem igen, gik det op for mig, de sko var sgu kommet ret langt ind under det møbel. De var ikke lige til at få ud, og det møbel skulle jeg absolut ikke til at danse rundt med. Så jeg lod de sko være, og tænkte, dem kan jeg få næstegang jeg besøger Mona & Claus.

1.Juledag blev jeg så genforenet med mine hjemmesko, Mona fortalte hun fik dem halet ud med sin støvsuger, svup svup. Jeg lovede hende, aldrig igen at skubbe mine hjemmesko ind under det møbel.


2.Juledag skulle jeg hjem til Struer igen, med Letbanen lidt over 11. For så kunne jeg nå toget kl.12:55, og være hjemme i Struer kl.15. Herligt, når nu man skal fucking op og på arbejde Mandag Morgen.


På Aarhus Banegård, kunne jeg nå at smage en Mc. Cafe, det er Mc. Donalds nye kaffebar. Jeg må give Den Gyldne Måge den ros, at deres Donuts er bedre end deres burgere, mon det skyldes de ikke selv bager deres Donuts ?

Toget afgik til tiden, men vi var kun lige nået uden for Aarhus. Så meddelte Lokomotivføren, at rejsen slutter i Langå. Det var et eller andet galt med sporene mellem Bjerringbro og Rødkærsbro, så fra Langå skulle vi med Togbus til Viborg.


 Så stod man der i Langå, sammen med en hel masse andre passagerer. Vi var alle i samme båd, og Gudskelov var der et flot Vintervejr, det passede lige med at solen kunne holde os lidt varme. Det var sgu også nødvendigt, for der gik længe før bussen kom.

Bussen kom langt om længe, og i Viborg kunne jeg tage toget resten af vejen til Struer. Da Struer Banegård var i sigte, ringede jeg til HOT TAXA, om han kunne komme og hente mig på banegården ? For nu trængte jeg til at komme hjem, jo det kunne han.

Så jeg var først hjemme hos mig selv kl.16:30. 

Næstegang jeg skal mødes med Mona og Claus, afhænger af Corona. For til Februar er der feriemesse "Ferie for Alle" i MCH, der skulle vi gerne kunne mødes igen. Ellers bliver det nok først efter Påske.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar