torsdag den 25. november 2021

DEN RIGTIGE SNAPS TIL EN BETTE SORT

 

Når jeg ind imellem sidder på et værtshus, og ser de andre får en kaffepunch, eller en bette swort som vi kalder den herovre i det Jyske. Så får jeg da også lyst en kaffe med snaps i, men Den røde Aalborg på 45 %, er sgu noget af en bulldoser at få ned i maven. Så er der Brøndums Snaps på 40 %, falder heller ikke i min smag, til gengæld er den jetbenzinen der får  Den gule Flyver op at flyve. Hælde sukker i kaffen dur ikke når man har diabetes, så jeg skal have fundet den snaps der er velegnet til, når jeg vil have en Bette sort. 

Den snaps tror jeg, at jeg har fundet nu.


Da jeg i dag var i Løvbjerg efter smørrebrød, købte jeg en Høker snaps.


Tænkte at nu vil jeg sgu prøve at få en Bette Sort til mit Smørrebrød. 

Og ved I hvad ? En Høker Snaps er den helt rigtige snaps, den er på kun 32 %. Man behøver ikke hælde sukker i, for at tage den grimme smag, for der er ingen grim smag.

Den må ikke fryses ned, men skal opbevares og serveres ved stuetemperatur. 

 Jeg vil i løbet af weekenden have afprøvet, om en Høker Snaps også er velegnet som en gul flyver. Når den skal opbevares ved stuetemperatur, vil jeg tro den skal smages til med isterninger.

1 kommentar:

  1. Drømmer om den dag du starter en vlog, så vi kan følge dit liv på video også!

    SvarSlet