I går Fredag skulle jeg til Fødselsdag, på Det lille Apotek i Struer, det er kromutter der fylder år.
Jeg gik og spekulerede på, om jeg skulle køre derop i Den Bette Blå. For på Søndag løber jeg tør for Astmamedicin, så Lørdag morgen skulle jeg op og på Apoteket. Og så kunne jeg nøjes med at drikke en enkelt øl eller to.
Jeg orker ikke at tage på Apoteket om eftermiddagen, der er køen sgu så lang, derfor tager jeg altid på Apoteket Lørdag morgen kl.9, så er det til at komme til.
Men nu ville skæbnen at vi fik tidlig Fyraften, allerede kl.11, og solen skinner. Så kan man ikke nære sig for at komme i festhumør.
Først skulle jeg op til OK TANKEN , og købe en gave til Kromutter.
De har de her DONUT, og de er Fandeme gode.
Jeg køber ofte disse Donuts til mig selv, da jeg ikke længere kan tåle Wienerbrød, men Donuts kan jeg tåle, dem er der nok ikke så meget fedtstoffer i som der er i Wienerbrød.
Så lod jeg Den Bette Blå blive hjemme, og gik op til Det Lille Apotek.
Kromutter blev glad for gaven, og nægter at dele dem med Krofatter.
I Dagens anledning var der øl til en ti'er, så har man drukket ti når man har brugt en 100 kroneseddel, men hva' pokker, man har da Gudskelov lov til at more sig engang i mellem.
Vi skulle ikke kun drikke os i hegnet, der kom også noget mad på bordet, lækker buffet med sandwich og søde sager.
Og så var der livemusik.
Og som altid når jeg går i byen, skulle jeg hen og slutte aftenen af på Bette Kro.
Et par god nat øl, og så få ringet efter en Taxa.
I dag er det Lørdag, der er en stor risiko for, at den går hen og bliver festlig.
Der er Sansefestival i Gågaden og omme på Havnen, det er ganske vist kun Politisk korrekt mad man kan få lov at smage, men så er det jo godt, at Pølsevognen er åben.
Så I kan nok se frem til at i morgen, bliver der endnu en historie at læse, her i RYGERKUPEEN.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar