Uge 17 var en nem arbejdsuge, i det der blot var 4 arbejdsdage. I dag Fredag er det St. Bededag, og det er rart det så betyder man har en 3 dages weekend.
At det i dag er St. Bededag, skulle fejres. På Irish Pub i Vinderup, var der Lune Hveder, og på Bierstube i Holstebro, var der udendørs koncert med Sejbjerg Duo.
Jeg valgte at tage til Holstebro, af den grund, at sidste år var det meningen jeg skulle fejre Juleaften på Bierstube. Jeg havde betalt for at deltage, men så lukkede Mette F., Danmark ned. Juleaften kom de til min dør fra Bierstube, med en ganske flot Julegave, for når nu det ikke var muligt at fejre Juleaften i selskab med andre, men pænt måtte nøjes med at sidde alene, så fik man en gave der svarer til det beløb man havde indbetalt.
Efter som jeg ikke vil kalde mig stamkunde på Bierstube i Holstebro, jeg kigger kun ind en gang i mellem, så syntes jeg nu det var flot de kører helt til Struer på en Juleaften med en gave til mig. Derfor besluttede jeg mig til, når vi igen må tage på værtshus, er det helt sikkert Bierstube jeg vil besøge.
Det blev så her i eftermiddag, med de nye Corona regler gør, at man ikke bare lige kan vade ind på et værtshus.
Først skal man bestille tid til en Coronatest, mindst 72 timer før man vil på værtshus, fordi man med et Coronapas skal kunne bevise man har fået foretaget en test der jo skal være Negativ. Og så skal man ringe og bestille bord mindst 30 minutter før man ankommer.
Fordi jeg skulle til Holstebro valgte jeg at begynde eftermiddagen med at spise på Jensens Bøfhus, jeg bestilte bord allerede i går. Og da jeg ankom, skulle jeg både vise Coronapas og det gule sygesikringskort.
På Jensens Bøfhus valgte jeg, at smage Nyheden; Kyllingelår. Det smager som kylling smager, man bliver hverken skuffet eller overrasket, blot mæt.
Da jeg havde spist, kunne jeg gå om til Bierstube, hvor de havde valgt at flytte koncerten med Sejbjerg Duo udendørs. For så skal man hverken bestille bord eller fremvise Coronapas, men blot sætte sig ned.
Der var allerede ankommet en del mennesker, men der var lige et enkelt ledig bord, her kunne jeg sidde.
På TV-2 havde de lovet tørvejr, men vi bor i Danmark. Og når man arrangere et arrangement udendørs, ved vi jo godt, at det altid regner.
Sejbjerg Duo var i Dagens anledning blevet til en Trio, og de prøvede virkelig at skabe en god stemning, som folk i første omgang vældig var med på.
Men den vedvarende regn og den kolde blæst, fik bugt med Vikingeånden, det gad jeg sgu ikke hænge ud til.
Hjemme i mit køleskab har jeg stadig nogle øl, derfor besluttede jeg mig for at tage hjem igen.
I Struer gik jeg forbi LARSEN , hvor jeg købte lidt Fredags guf.
Og så vil jeg bare sidde her, og hygge mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar