søndag den 20. december 2020

VILD MED DANS

 

Fredag morgen var jeg ude på UCH, for at tage endnu en Køreprøve til Bus kørekort, og endnu engang dumpede jeg. Så nu gider jeg Fandeme ikke mere, må bare erkende, at det åbenbart er sværere at køre bus end man lige regner med. 

Hvad der så skal ske, vil jeg overveje. Om jeg skulle tage kørekort til Taxa ? For så kan jeg også tage det kursus der gør jeg må køre med børn og handicappede, altså komme ud og køre Flex Taxa. 

 I en Flex Taxa skal man ikke køre rundt med fulde unge mennesker, der skal hjem fra byen. I en Flex Taxa, kører man børn til og fra skole, handicappede, og folk der skal til og fra sygehus.

Og der køre man i en Mercedes Sprinter, altså en mini bus, den er jo nok noget nemmere at styre end en fucking 15 meter lang bus. 


Men nu jeg var i Holstebro, kunne jeg efter endt køreprøve, slå et smut i gågaden, og ind til Frellsen.


Der fik jeg købt Flødeboller, der gerne skulle vare Julen over. 

Jeg kunne ikke holde snitterne fra Flødebollerne i går aftes, men der er 4 tilbage.

Det kommer til at passe med Lille Juleaften, Juleaften, 1.Juledag, men tør ikke spå om der også er til 2. Juledag. 


Jeg nåede omkring Meny efter Juleøl fra Hancock, de er altså de bedste Juleøl man efter min smag kan få.

I løbet af ugen må jeg hellere komme der op igen, og så få købt så der er øl i huset hele Julen. 


Den skide Covi-19 bliver ved med at plage os, hvilket betyder værtshusene holder lukket. Så man må blive hjemme, man kan heller ikke tage ud og spise. Restauranter og cafeer holder åben, men du skal hente maden, og tage den med hjem. 


Nå ja, skal man have en hjemme aften på sådan en Lørdag, skal det gøres hyggelig.

Så jeg tog ned til Cafe KC for at hente min aftensmad, en omgang Pindebøf.



Så var der lagt op til en Lørdag aften hjemme i hulen, helt for mig selv.

Og der skulle ses Vild med Dans.


Jeg havde ønsket mig og også stemt på Albert Rosin og Jenna Bagge, der skulle vinde.

Desværre blev det Merete Mærkedahl og Thomas Evers som vandt, jo de var rigtig dygtige.

Men jeg syntes nu det havde været mere berettiget hvis det var Albert og Jenna som vandt, hvor var de søde sammen. 

Så tænk på, at han blot er en knægt på 18 år, men sikke en empati og charme. Det er helt rart at se, det ikke er alle curling unger som sidder og sumper og aldrig bliver til noget. 

Albert er helt sikkert en, vi kommer til at hører meget mere til. 



Det var så den ferie, uge 51 er nu forbi. I morgen skal jeg atter på arbejde, men heldigvis kun i 3 dage, så det skal nok gå alt sammen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar