fredag den 25. september 2020

MUSSES 50 ÅRS FØDSELSDAGSFEST

 

Musse som er vores kromutter på Den Gyldne Dame i Vinderup, inviterede for nogle måneder siden, dem der kunne, med til sin fødselsdag.


Festen skulle foregå på en Torsdag, d.24. September. Det kunne jeg godt se, at så ville det knibe med at komme på arbejde om Fredagen, så jeg fik bestilt en ferie/fridag, så jeg kunne deltage i festen. 

Jeg tog der ud om eftermiddagen, lige for at sidde i baren og få et par øl. 



Festen skulle foregå i Pool rummet, og der var pyntet så fint op. 

Kl.17 satte vi os til bords, og vi fik noget meget lækkert mad, og der var øl, vin og drinks hele aftenen, ganske gratis. 


Det var nu lidt pudsig da jeg kom ind på Den Gyldne Dame, og kiggede ind i Pool rummet. Tænkte jeg hvad i alverden, er rummet omdannet til en swingerklub ? 

For det lignede ærligt talt, en swingerseng der stod ovre i hjørnet. Så galt var det dog ikke fat, det skulle vise sig at være en scene, hvor der blev sat nogle instrumenter op. 

Og da vi var færdig med at spise, stod han så lige der på scenen.


                               BAMSE 

Danse må man desværre ikke i disse tider, men vi kunne ikke dy os for at synge med på de muntre sange. 


Efter en kort pause kom han ind på scenen igen, nu som Kim Larsen. 

Ja jo; han skal nu holde sig til Bamse, det gør han fremragende. 


Vi fik fejret Musse for fuld udblæsning, og med højt humør. 

Festen skulle slutte kl.22, men jeg gik før tiden, da jeg skulle nå toget til Struer, og lige nå på værtshus i Struer inden de lukker.

Ikke for at drikke videre, men for at bestille en Taxa. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar