lørdag den 29. august 2020

ET MINDE OM PERRY OLSEN

 I 1962 blev jeg født i København, men da mine biologiske forældre ikke ville kendes ved mig, blev jeg i 1963, adopteret til Struer. 

Nogle gange har tanken om at flytte tilbage til København, strejfet mig. Men når jeg har været på ferie derovre, er jeg blevet ramt af en bekymring, en bekymring om at blive ensom. For de Københavnere, er ikke gode til at lukke nye folk ind.

Men hvad sker der når en Københavner flytter til Struer, han/ hun bliver i hvert fald ikke ensom, faktisk går der ikke mange uger før vedkommen er på fornavn med hele byen. 


Sådan gik det med Perry Olsen. Jeg husker ikke lige hvornår han ankom til Struer, men jeg husker en af de første gange jeg mødte ham. Den lille charmerende mand med den her brede Københavner dialekt, han var sgu ikke til at stå for. 

Perry Olsen var en god kammerat, en fyr man kunne stole på, og altid med en frisk bemærkning, og han var ikke bleg for at skille sig ud fra mængden og klæ' sig i skøre gevandter. 

Og så have Perry Olsen evnen til, at når livet så allermest håbløs ud, kunne han få dig til at se den lyse side få dig til at smile igen. For som han sagde, livet er for kort til kun at fokusere på det negative, man skal sgu se på det positive og glæden ved livet. 

Så det var godt nok et stort chok for os alle, den dag man kunne læse på Facebook, at Perry Olsen er død. Men den gode mand ville ikke have vi bar blomster til hans kiste, i stedet skulle vi samle ind til at kunne holde en fest i Perrys ånd, på Det lille Apotek. 

Og den fest holdt vi i går, hvor Minde festen skulle holdes fra kl. 14 til 16. 

Jeg var klar over der kom mange, og tog op på Det lille Apotek kl.12. 


Vi var mange samlet denne eftermiddag, og vi var klar over Perry Olsen sendte os en hilsen fra himlen, for der kom jo lige et tordenbrag og et lyn, og bag efter brød solen frem. 



I 2 timer kunne vi hygge os med Pølser stegt på grillen, og kolde øl . 


Det må siges det blev en eftermiddag helt i Perrys ånd, med mange gode grin og flere gange sendte vi en skål til himlen. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar