søndag den 28. juni 2020

SØNDAGS BØF

Jeg syntes ikke det kunne være rigtigt, jeg ikke kan se fjernsyn. Jeg rodede lidt med fjernbetjeningen, og sørme så kunne jeg pludselig se fjernsyn igen.

Det er ikke sådan med det, når man har 2 fjernbetjeninger, og nogle gange tager fejl af dem. En enkelt knap der trykkes forkert på, så går det galt. Jeg fik så trykket på en anden knap i dag, og så var der pludselig fjernsyn igen. 

Det betyder ikke jeg indstiller min plan om en anden TV-udbyder, for jeg er træt af You See, man får sgu ikke meget for sine penge. Jeg vil have Boxer, de har den der til 600 kr., og så får jeg alle de kanaler jeg gerne vil se.
Men nu behøver jeg ikke lige at skulle bruge min eftermiddag i morgen på projektet, der er kun 3 uger til jeg får sommerferie, der vil jeg i stedet gøre alvor af min mening. 

Og hvad kunne TV-2 så byde på af underholdning på en Søndag eftermiddag ? Jo, cykelsport . . . . FUCK !! . . . .
Nu var jeg ellers lige så glad, da jeg troede al cykelsport i år var aflyst. Men næ nej, TV-2 viser blot genudsendelser. 

Jeg tænkte, så kan jeg da tage på Jensens Bøfhus i Holstebro, og smage deres nye Sommer bøf til 99 kr. 
Kiggede i Rejseplanen, jeg gider ikke DSB for tiden, der skal man huske pladsbillet, selv til korte ture, så jeg kører kun med Arriva. 
Der var et tog kl.14:20, og hjem igen kl. 16:30.

Det er en god bøf man får, og som altid vil jeg have den gennemstegt. De kan lige finde balancen hvor bøffen er gennemstegt og stadig saftig og mør. 

De har også den nye Sommer dessert:
Jordbær med soft ice, det var der ikke plads til i dag.

Men jeg når nok at få den smagt, i løbet af min Sommerferie.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar