torsdag den 9. april 2020

JEG SKULLE HAVE VÆRET I AARHUS IDAG

Da vi nærmede os 9.April 2019, var jeg inde på hjemmesiden for  Besættelsesmuseet i Aarhus. Der kunne jeg læse der var lukket grundet ombygning, men at de vil åbne op igen, til d.9. April 2020 hvor det skal markers det så er 80 år siden, Danmark blev besat af Tyskerne. 


I dag er det d.9. April 2020, Besættelses Museet er stadig lukket. Det er ellers færdig ombygget og klar til at modtage gæster, men som med så meget andet, er de grundet Corona krisen også lukket. 

Jeg syntes ellers det af flere grunde, er en oplagt ide, netop at tage til Aarhus for at være med til at markere 80 års dagen, netop i dag. For det kunne jo ikke passe bedre at dagen falder på Skærtorsdag hvor man holder Påskeferie, og derfor har muligheden for at kunne deltage.

Og så er Aarhus oplagt, af 2 grunde.

I Aarhus ligger Besættelsesmuseet, hvor man kan opleve hvordan vores forhold til Tyskerne var under de 5 Forbandet år, fra besættelsen 9. April 1940, til befrielsen 5.Maj 1945. 

Og bagefter kan man tage på Die Kleine Bierstube, hvor man kan opleve hvordan vores forhold er til Tyskerne er i dag. 
www.kleine-bierstube.dk


 Måske er vi aldrig kommet til at elske Tyskerne, eller kalde dem vores venner.
Men vi har dog taget den tyske folkelighed til os, og det kan opleves i fuld flor på Die Kleine Bierstube i Aarhus. 
Her kan man kun høre Tysk musik, få serveret Tysk mad, og drikke Tyske øl med svære navne.
Men at de Tyske øl har svære navne er nu ikke helt skudt ved siden af, det rammer rigtigt når man begynder at kunne udtale navnene korrekt. For så er det nemlig på tide at gå hjem, for så har man drukket for mange øl. 

Alt hvad man skulle opleve i dag, hvor vi oven i købet har et flot forårsvejr, kan ikke lade sig gøre. Alt er aflyst og lukket ned, grundet Corona krisen. 

Det gør mig noget så urolig og bange, når nogle læger står i fjernsynet, og med glæde i stemmen og fortæller, når nu Danmark åbnes op igen på Onsdag, ved at sende de mindste børn ud i samfundet igen. At de ikke kan blive smittet, men at de kan blive smittebærer, og at det er det der er meningen, at de skal gå hjem fra skole og dagsinstitutioner og smitte deres forældre.
Det gør mig alvorligt bange, for hvem siger forældrene kan tåler at blive smittet ? Man har set at selv sunde og raske mennesker bliver hårdt ramt, og nogle endda dør.

Det er de samme læger der har udtalt vi er for få smittede i Danmark, de er besatte af tanken om flokimmunitet. 

Vi Danskere har virkelig været dygtige, og overholdt de regler der er udstæt. Det kan ses, hvor få vi er smittet og få dødstal vi oplever. Jeg er ganske sikker på, hvis vi fortsætter ad den vej, kommer vi flot igennem krisen og kan ånde lettet op og begynde livet igen, når krisen er overstået. 

Så er det uhyggeligt at hører på disse læger der siger vi er få smittede og de vil have flere af os smittet så vi kan opnå flokimmunitet. 
Disse Doktor Død typer har jeg ingen tillid til, jeg har langt større tillid til de læger der netop advarer mod flokimmunitet. 

For at opnå flokimmunitet skal 60 % af os smittes, rigtig mange vil dø for at opnå dette, og de vil dø forgæves og uden grund, fordi man ikke kan styre sygdommen. 

Det bedste vi kan gøre, er at fortsætte ad den vej vi nu befinder os på, hvor vi er sammen hver for sig, og passer rigtig godt på hinanden.
Lad os tage den helt med ro, til forsker og læger har opfundet den medicin og den vaccine der kan kurrer os. De er i fuld gang med at forske og afprøve medikamenter, og om nogle mdr.  måske først til Januar 2021, kan de afslører hvad de har opnået.
Tænk om vi til den tid har medicin og vaccine der kan slå Coronaen ihjel, og gøre den ude af stand til at angribe os mennesker, det er lige til en Nobelpris hvis det virkelig lykkes. 

Mette Frederiksen siger vi aldrig vender tilbage til det normale liv igen, det vil jeg gerne have uddybet.
Mener Mette der med, at vores værtshuse, restauranter, biografer med videre, for altid vil være lukket og aldrig genopstår ? Skal vi aldrig mere rejse på ferie, må vi aldrig mere mødes og samles i festlig lag  ?

Er I overhovedet klar over hvad det vil have af betydning, ikke kun økonomisk men i høj grad ligeså menneskeligt, hvis vores liv fremover blot bliver at: Gå på arbejde, spise og sove, og holde os helt for os selv i alle weekender og hver eneste ferie. 

Jeg er indstillet på jeg resten af 2020 skal sidde her hjemme helt alene hver weekend, og at jeg i hele min 3 ugers sommerferie, overhovedet ikke skal ud at rejse, ikke mødes med nogen ikke opleve nogle fester. Men blot i alle 3 uger, bare skal sidde her alene. 
Men jeg forventer Fandeme ikke at det er sådan her, resten af mit liv skal leves.
Jeg har en forventning om, at til foråret 2021, er lægevidenskaben så langt fremme, at de kan præsentere medicin og vaccine, så vi igen kan begynde at leve.
Så vi igen kan tage ud og møde hinanden, have et fællesskab, more os, og tage på en velfortjent ferie. 









Ingen kommentarer:

Send en kommentar