tirsdag den 25. december 2012

JULEAFTEN 2012

Også i år skulle jeg fejre Juleaften, hos Maj og Thorvald i Dorf. Til de som ikke er stedkendt, kan jeg fortælle, at Dorf er en bette by udenfor Dronninglund.

Jeg tænkte for at spare penge ville jeg tage med tog og bus der op. Toget til Aalborg og videre med bus til Dronninglund.

Mit tog ankom til Aalborg kl.12, og bussen jeg skulle videre med afgik først kl.13:15.
Ved busterminalen er der en kiosk, det er en lille kinesser der ejer kiosken.
Han havde et tilbud, en hotdog og en cola for 26 kr., det lød nu meget godt. Problemet var bare, pølserne var ikke varme endnu, og desuden havde han hverken ketchup eller andet dressing hjemme. Hvorfor Fanden reklamere man så med sådan et tilbud ? 
Jeg bestilte så en ostemad, et stykke chokoladekage og en kop varm kakao, pris 44 kr. 
Den chokoladekage var frisk, engang, det var den tydeligvis ikke længere.

Og så forøvrigt kostede turen med tog og busbilletter omkring 700 kr. Så jeg sparede ikke spor.
Havde jeg kørt derop i min bil, kunne jeg have kørt turen for 300 kr.
Og jeg kunne have fået langt bedre mad, der var jo åbent på alle tankstationer, og Mc.Donalds havde skam også åbent. Så fik jeg lært hvad der bedst kan betale sig.

Ved busterminalen i Dronninglund blev jeg hentet af Thorvald og Maj, i deres gamle Skoda.
Da vi kom hjem til dem fik vi æbleskiver og kaffe, og så Disney på TV.

Vi satte os til bords kl.18:30, og det var sandelig lækkert Julemad vi fik, and og flæskesteg med tilbehør.

Og det bedste: Maj's Ris Ala Mande.

Der var engang jeg slet ikke kunne fordrage Ris Ala Mande, jeg syntes det lignede noget en hættemåge havde skidt ud på tallerkenen, så jeg tog blot af høflighed og ikke af lyst.

Men Maj hun kan sgu lave Ris Ala Mande, som man ikke kun tager af af høflighed men fordi man har lyst til en skefuld mere. Thorvald var ret stolt, det var ham der løb med mandelgaven.

Julegaverne er vi enige om ikke skal være dyre, men der skal lige være en lille sjov ting for at markere det trods alt er Juleaften.

Til Maj og Thorvald fandt jeg disse kopper:

Og af dem fik jeg dette forklæde:

Der efter satte vi os i sofaen med frisk brygget kaffe og en stor skål snolder.
Og så fjernsyn.

Det var en hyggelig Juleaften hos Thorvald og Maj i Dorf.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar