lørdag den 4. juli 2026

GIVER STRUER EN CHANCE

 

Jeg skal da lige love folk følte sig trådt over tæerne, blot fordi jeg tillod mig, at skrive negativt om Struer. Folk skal ikke bestemme hvad jeg må føle, så jeg kan ikke dy mig for at sige min mening om Struer.

Jeg ELSKER AARHUS, jeg nyder den der Spontane Livsglæde som man møder i Aarhus. Man møder ofte mennesker, der smiler og er i godt humør. Og man bliver ikke holdt udenfor, man bliver inviteret med i fællesskabet. Får lov at føle den der Livsglæde, og at man gerne må nyde livet. Det er derfor når jeg har haft en weekend i Aarhus, HADER jeg , når jeg skal hjem igen. Hjem til Struer, hjem til det triste. For i Struer oplever man sgu ikke den der spontane Livsglæde, det er mere Tristhed der præger livet og byen. 


I denne weekend har jeg givet Struer en chance, ville se om det nu står så galt sted.

Vi begynder ved TORSDAG:

STRUER FISKERIFORENING inviterede til Smørrebrød, og det blev en hyggelig eftermiddag.

Da vi hævede mødet, tog jeg videre over på KOMMANDOBROEN. 

I disse dage holder værtshuset en dør åben for, at man kan blive medlem af DE DØDE DUER. Den Forening har jeg i mange år haft lyst til, at blive medlem af, men er altid kommet en Postgang for sent.

I Torsdags greb jeg chancen, 


så nu er jeg sgu Fuldgyldig medlem af DE DØDE DUER, og kan komme med til Jubilæumsfesten, når Foreningen kan fejre 35 ÅRS JUBILÆUM.

Jeg skal på KOMMANDOBROEN senest om Torsdagen, for at indbetale, og igen Fredag eftermiddag kl.16, hvor ugens vindere bliver udtrukket. En gang om måneden udtrækkes NITTERNE, der kan man vinde ØL-KORT. 

Torsdag sluttede jeg af hos LARSEN, 

hvor jeg fik en gang Aftensmad, og en DESSERT.


FREDAG:



DEN GLADE PINGVIN har i samarbejde med FOLKETSHUS arrangeret FERIEROCK I LYDENS BY.

Og det var Gratis, så det ville jeg da opleve. Føj for noget møgvejr, et pivkoldt stormvejr, der betød folk sad og frøs. Og man skulle holde godt fast i sin øl, ellers blæste den væk.


 
Inden koncerten, havde jeg bestilt bord på DEN GLADE PINGVIN, til Frokost.

Jeg har i nogle år været sur over, man ikke i Struer kunne få Smørrebrød med en øl og snaps til.


Det kan man nu, på DEN GLADE PINGVIN. Derfor syntes jeg også at det må være min pligt, at smage deres Smørrebrød.


Jeg må bøje mig i støvet, og give DEN GLADE PINGVIN, stor ROS.

Det er noget virkelig lækker og velsmagende Smørrebrød, naturligvis frisk smurt. Og Snapsen er ISKOLD , som den bør være.

Det er bestemt ikke sidste gang, jeg har været på DEN GLADE PINGVIN og spise Smørrebrød. Jeg håber jeg næste gang, kunne lokke nogle flere med. Lad os så få en hyggelig Formiddag med Smørrebrød, øl og snaps. Bagefter kan vi fortsætte, rundt på de andre værtshuse.


På trods af stormen, man sad og frøs, blev eftermiddagen nu alligevel en hyggelig oplevelse. 

Jeg sad til bords med nogle, jeg kender fra Vinderup.


Første mand på Scenen var Marius, han er måske mere nedsmeltning end opvarmning, men der var da lige et par numre i mellem, der kunne få folk til at synge med.


Det gik lidt bedre med næste band, som var UGLER I MOSEN. De har godt nok fået ny sangerinde, men de fik folk til at glemme, at det var koldt at sidde udendørs.



Så var det tid til MIDT OM NATTEN. Det er Kim Larsen sange, de var gode nok. Men jeg syntes man snart trænger til at høre noget andet, end Kim Larsen. 


Og som Rosinen i Pølseenden, var det JOHNNY THE BLUES, som skulle slutte hele koncerten af. 

De kunne knageme skabe den rette stemning, der var Træskobal på Parkeringspladsen . 

D.18. Juli, skal jeg opleve dem igen, ved BIERSTUBEN i Holstebro.


Jeg sluttede Fredag aften af på KOMMANDOBROEN, med min sædvanlige Trio. 

Og fik ringet efter en GUL TAXA.


LØRDAG.

Det vejr vi fik i dag, var det vejr vi burde have haft i går. I dag skinner Solen, lidt småkoldt og så alligevel lun nok til, man kan tilbringe dagen udendørs.


Hver Lørdag gennem Sommeren, er der JAZZ PÅ RÅDHUSPLADSEN. De forskellige beværtninger, står for arrangementet, med mad og drikke. I dag var det STRUER BOKSEKLUB, der foruden Pølser og Fadøl, og så bød på CHILI CON CARNE. Og netop derfor, var det lige det, jeg ville opleve i dag.

Først ind til KAPPEL SMYKKER & URE.


Jeg fik købt en VIKINGE HALSKÆDE. Normal pris: 395 kr. men der var 50 % rabat, så prisen var 197 kr. 

De køre tilbudspriser hele Juli måned, så jeg overvejer, om jeg ikke skulle have en Halskæde mere. 

Der skete meget på Rådhuspladsen, de sædvanlige Biler 


der holder omme på Havnen om Onsdagen til:

BÅDE, BILER & BURGERE, holder i Gågaden om Lørdagen. 

Det var så heller ikke bilerne jeg havde interesse for, det var den der CHILI CON CARNE. 

Den CHILI CON CARNE vi fik på BUBSI til Jens Bundgaards Fødselsdag, var noget med Mexicansk. Mens den vi fik i dag, var mere pensionist venlig. Ikke værst og heller ikke skuffende, men den kunne godt have varmet noget mere. 

Bag efter over til VINBAR FORET. 


Jeg ville en gang til smage deres :

MARTINI ESPRESSO. Smagen fejler bestemt ikke noget, den er lækker og cremet, præcis som den skal være. Men det er kedeligt at sidde og drikke en MARTINI ESPRESSO i Struer, den er langt sjovere at drikke i Aarhus.

Og så sluttede jeg af på KOMMANDOBROEN. 


Det er min store Drøm at flytte til Aarhus, kunne jeg få råd til det, ville jeg gerne bo på TELEFONTORVET, for så kommer jeg til at bo overfor mit Stamværtshus: HOS ANDERS. 

Men desværre, er det en drøm jeg aldrig får opfyldt, for det har jeg ikke råd til. Jeg er tvunget til at skulle nøjes med at bo i Struer, og det er det der gør mig trist til mode. Særligt når jeg har haft en herlig weekend i Aarhus, og må rejse hjem til Struer igen, hjem til det triste. 


onsdag den 1. juli 2026

TOG TO TOG TURE TIL HOLSTEBRO

 

Også i denne uge holder jeg Ferie, desværre skal jeg på arbejde igen på Mandag. Men så kan jeg da glæde mig til, jeg får ferie igen i uge 36. Og ikke mindst, kan jeg glæde mig til d.21.November, der går jeg på Efterløn.

Vejret er stadig FLOT & HOT, så i går ville jeg en tur til Holstebro.


Først på HOTEL NØRREPORT, og få en gang BRUNCH. Prisen er stadig overkommelig, og maden er frisk og lækker. 

Bag efter gik jeg om til BIERSTUBE.


Her har de også fået den nye øl fra HANCOCK på hylden, HANCOCK 150. Så kunne jeg sagtens finde tid til, at sidde der 2 øls tid.

De fortalte, at Lørdag d.18.Juli, bliver der igen i år koncert i Østergade med JOHNNY THE BLUES. 

Det havde jeg set på FACEBOOK, så det står klart, at der kommer jeg til Holstebro. 

Inden jeg skulle med toget hjem, var jeg forbi 


FRELLSEN CHOKOLADE, efter lidt GUF til resten af ferien.

I dag tog jeg atter en togtur til Holstebro, det fordi jeg i går lagde mærke til, det nye Spisested i NØRREPORT CENTERET. 


D'LET.

Jeg kender konceptet fra HERNING CENTERET, men der kommer man jo aldrig mere.

Så det er herligt konceptet nu er kommet til NØRREPORT CENTERET.


Sikke en Buffet med lækre varme retter, maden er krydret til Danske tunger, uden at være helt kønsløs. Man kan godt mærke krydderiernes varme. 

Prisen er rimelig, ønsker man en øl til, løber prisen selvfølgelig op. 

Det er helt sikkert. et spisested jeg ofte vil gæste.

Bagefter var jeg ovre hos Skoforretningen, kun for at kigge. Men endte med, at jeg købte et par nye sko.


Årsagen er den, at da jeg var i Aarhus, hvor jeg oplevede PETER SORT & DE 2 ANDRE IDIOTER, HOS ANDERS. Faldt jeg i snak med en nydelig ung kvinde, godt nok var vi begge lidt berusede. Men blev enige om, vi vil se 

 JEPPE PÅ BJERGET, på ÅRHUS TEATER. 

Vi udvekslede telefonnumre, og så skrev hun til mig i denne uge, om det var seriøst ment. Ja Gu er det så. Så Onsdag d.2.September i uge 36, skal jeg i AARHUS TEATER sammen med hende, og opleve: JEPPE PÅ BJERGET. 

Derfor syntes jeg det må være på sin plads, at når nu jeg skal i teateret sammen med en ung kvinde, må jeg jo nok hellere gøre et godt indtryk. Et par nye sko og en ny hvid skjorte, og et par pæne bukser, så må hun jo nok kunne være bekendt, at følges med mig.


Nok om det !

Da jeg i dag var tilbage i Struer, var der omme på Havnen, Sommerens Onsdags Arrangement: BÅDE, BILER OG BURGER. 

Det er de samme biler, der holder der hver Onsdag, så det er hurtigt overstået med at kigge på dem.


Så jeg sluttede Onsdagen af på, KOMMANDOBROEN, med den sædvanlige Øl og Short.



Og en kop Kaffe.


søndag den 28. juni 2026

SOMMERFEST PÅ TELEFONTORVET I AARHUS

 

Da jeg først på måneden var i Aarhus for, at fejre GRUNDLOVSDAG. Var jeg et smut på mit stamværtshus i Aarhus; HOS ANDERS. 

De spurgte mig om jeg har set, 


at de holder SOMMERFEST d.27.Juni ? Der bliver Helstegt Pattegris med hele svineriet, gratis Fadøl. Og så kommer PETER SORT & DE 2 ANDRE IDIOTER, og optræder. 

Jamen det er jo lige der jeg har Sommerferie, så den fest ville jeg ikke gå glip af.


Fredag d.26.Juni tog jeg af sted til Aarhus, vejret var så flot og hot, så jeg valgte at gå ned til stationen. Lagde vejen forbi


KOMMANDOBROEN. Så kunne jeg nå at nyde 2 formiddags øl, inden jeg skulle med toget. 


Jeg kom med toget der køre direkte til Aarhus, over Herning og Silkeborg. En smuk tur på denne tid af året, og en flot udsigt til HIMMELBJERGET. 

I Aarhus gik jeg direkte om til HOTEL CABINN, blev booket ind. Og da jeg var kommet på plads, måtte jeg ud og finde noget at spise.


Det blev CAFE FAUST, hvor jeg bestilte en Fadøl og en Burger.


Da jeg havde spist, spurgte jeg, om de stadig har det gode tilbud på MARTINI ESPRESSO ? Det har de skam,


2 stk. for 150 kr.

Dejligt at sidde der på Åboulevarden og nyde de kolde Cocktails, og at Solen varmer. 

Der efter gik jeg om til BODEGA KURTS MOR. Her sang Fredagsfesten på sidste vers, men jeg kunne lige nå at få en øl til en Ti'er. 


Så jeg købte 2. 

Nu hvor klokken var over 17, spurgte jeg hvad en øl så koster nu ? 20 kr., og en Fadøl ? Den koster 30 kr., Gæt hvad jeg valgte.


En Fadøl.

Senere tog jeg om på HOS ANDERS, her valgte jeg også, at


drikke Fadøl.

Jeg tænkte at jeg jo nok hellere måtte finde om til Hotellet, og komme i seng, så jeg kunne være frisk til en Festlig Lørdag.

Men når man går hen ad Kannikegade, går man lige forbi 


TEATERKATTEN.

Man går jo ikke bare forbi, vel ? Man standser og træder ind ad døren, for jeg skulle da lige have en MARTINI ESPREESO.


Inde på TEATERKATTEN , sad der en kvinde ved Klaveret, og hun kunne Fandeme finde ud af at spille. Rundt om hende, sad folk og sang, herlige Danske Sommersange.

Hold Kæft for en lækker og munter stemning, det gav. I Aarhus bliver man ikke holdt uden for fællesskabet, man bliver inviteret med. Hvor bliver man da glad i låget af, at sidde og synge fællessange. 



LØRDAG MORGEN, var det først op og spise Morgenmad.

Så tilbage til værelset og komme i bad, og gøre mig klar til en Festlig Lørdag.


Kl.11 gik jeg hen til HOS ANDERS.

Pyh ! Hvor var vejret varmt, så det første jeg bestilte var:


et STORT glas ISVAND, og en bajer, og satte mig udendørs.

Bordene var pyntet op med Spanske Flag, for det er jo en GRISEFEST vi skal have. Og vejret er jo også Spansk, så der stod en tube Solcreme på alle bordene. 


Det var Fandeme en Flot Fest vi fik for vores penge. Fra kl.13 til kl.16, var der GRATIS FADØL, VIN, VAND OG SODAVAND, OG 


Grillet Gris med hele Griseriet til.

Og kl.15 ankom :


PETER SORT OG DE 2 ANDRE IDIOTER.

Man mærker tydeligt, de har deres Fans i Aarhus. Allerede inden de ankom, sad folk og råbte: UMBA.

Og sikke en hyldest de modtog da de ankom, og gik i gang med at stille op.

Folk var virkelig i HOPLA til en fest, så der blev fest på Telefontorvet. Der var fællessang og folk var ude at danse, og lo af de uartige vittigheder. 


Jeg fik købt en Bøllehat. 

Jeg kunne mærke jeg var ved at være sulten igen, og gik en lille tur.



 Omme på St.Torv var der EUROPEAN STREET MARKET. Jeg var også der forbi Fredag aften, men denne Lørdag havde jeg lyst til Tysk.


En Tysk KARRYPØLSE.



Nu havde jeg siddet ude i Solen hele eftermiddag, så jeg syntes jeg trængte til lige at komme op på mit hotelværelse, og blive frisket op.

På vej tilbage til HOS ANDERS, kom jeg sgu til at sætte mig ved TEATERKATTEN.


Jeg fik mig en MARTINI ESPRESSO.

Mens jeg sad der, kom der en flok tøser gående ned ad Kannikegade. De var lidt beruset og glade, og de sang lystigt. Der var ingen som blev sure på dem, tvært imod løftede de stemningen på Kannikegade. Folk smilede til pigerne, klappede og skålede til disse smukke unge piger. Hvilket de selvfølgelig syntes var morsomt, så vi fik da lige, et par ekstra sange. 


Omme HOS ANDERS var PETER SORT & DE 2 ANDRE IDIOTER, i færd med at pakke sammen. 

Jeg satte mig ind til baren, for nu trængte jeg til; 


en kop kaffe og en Håndbajer. 

Jeg ville bare sidde stille og rolig, men en kvinde satte sig ved min side, hun havde den samme lyst, til kaffe og en bajer. Vi snakkede nu vældig godt med hinanden, og blev så enige om, at indendørs kunne vi sidde til Vinter. Så lad os nu sætte os udendørs, og nyde aftenstemningen på Telefontorvet.

Og sikke en fantastisk stemning, en summen af liv og glade mennesker, nogle der blot går forbi og andre som sidder ved Mc:D og spiser, og folk som drikker øl. 

Folk spurgte mig, om vi også har sådan en stemning i Struer ? Til det kunne jeg blot svar NEJ ! Og fortalte, at når jeg går gennem Struer Gågade på en Sommerdag, ville jeg ønske jeg i stedet var i Aarhus. For den stemning der er i Aarhus, finder man ikke i Struer. 


Så blev jeg inviteret med over på LUCY'S.

Der kunne jeg nyde aftenens sidste :


MARTINI ESPRESSO. 

Klokken nærmede sig efterhånden midnat, så desværre var jeg nød til at gå hjem til Hotellet.

I dag Søndag, var det så desværre, hjem til Struer igen.