lørdag den 2. august 2025

JOHNNY THE BLUES PÅ BIERSTUBE I HOLSTEBRO


 Lørdag aften, skulle JOHNNY THE BLUES optræde på BIERSTUBE i Holstebro.

Jeg havde en aftale med et par venner fra Vinderup, at det skulle vi ud til. Først ville vi have Brunch. 

De kom med toget fra Vinderup, og fra Struer tog vi toget til Holstebro kl.10:04.


Jeg har en gang før, spist Brunch på HOTEL NØRREPORT, og anbefalede dem, at det var det vi skulle. De blev lige som jeg, meget begejstret for den flotte Brunch Buffet, til kun 149 kr.. 


Så dem kan jeg nemt lokke med til Holstebro, en anden gang.


Da vi havde spist, og fået betalt, spadserede vi en tur gennem Gågaden om til 


BIERSTUBE.

Vi satte os for at nyde en øl. De var i færd med at gøre klar til dagens event, der skulle opstilles telte. Det var først kl.14 Festen skulle i gang, og JOHNNY THE BLUES skulle først spille kl.19. 

Klokken var lige blevet 12, så da vi havde drukket vores øl, tog vi hen på


STELLAS BODEGA.

Det kom lige til at passe med, vi kunne nå at drikke 3 øl, og så tilbage til BIERSTUBE.


Nu var klokken slået 14, teltene var sat op, publikum var mødt op og havde bænket sig. Og eftermiddagens live band, var i gang med at underholde. 

Der var almindelige øl til 25 kr., og Fadøl til 50 kr.


Og en Pølse med brød til 40 kr.


Det var en hyggelig eftermiddag, og rart der var sat telte op i Østergade. For det begyndte at regne, rart at kunne sidde i ly for regnen og drikke øl, og have det skægt.


Kl. 19 gik JOHNNY THE BLUES på den store scene, og så blev vi ellers trakteret med Johnny Madsens største hits. Det var lige det folk kunne li', så der kom gang i festen. 

Nogle fra Struer dukkede også op, og slog sig ned ved vores bord. Vi diskuterede at det Fandeme er en skam, der ikke kan arrangeres sådan en fest i Struer.

Altså der har været noget livemusik omme på Havnen, men der er ingen stemning. Det er flest børnefamilier der samles til disse arrangementer, dem gider man ikke sætte sig ned og drikke en øl sammen med. Så har der været noget Jazzmusik i Gågaden, det lader man sig ikke lokke af.


Det er åbenbart kun BIERSTUBE i Holstebro, der kan arrangere en SOMMERFEST

Nu har de haft 3 arrangementer ude i Østergade, 3 weekender i træk. Der er en god stemning, ingen ballade for folk er glade, drikker øl og danser og synger med. 

BIERSTUBE har jævnligt livemusik i weekenden, inde på værtshuset, det er vist også en succes.

JOHNNY THE BLUES sluttede kl.22, så kunne jeg godt se, hvis jeg skulle nå toget til Struer kl.22:34, måtte jeg have en Taxa til Banegården.


Inden jeg gik, fik jeg sørme en kasket af JOHNNY THE BLUES. Det er sgu en fin gave at få, den er jeg stolt af.


Det var nemt at få en Taxa i Holstebro, skulle blot gå over til Biografen. Der kunne jeg sætte mig i en Taxa, og blive kørt op til Banegården.


Hjemme i Struer ville jeg lige omkring CENTERPUBBEN, og få en God nat bajer, og ringe efter en Taxa.

Hold nu kæft for en gang RØV OG NØGLER ! Her har man haft en skide festlig Lørdag i Holstebro, og kommer hjem til et værtshus der er fuldstændig død.

Og så kunne man ikke få en Taxa før kl.1 om natten, de var alle optaget.

Kl.  halv et kom der pludselig en Taxa, det var en Taxa fra Holstebro, som havde kørt nogen hjem til Struer. Jeg spurgte om han kunne køre mig til Nørmarkvej, før han skulle tilbage til Holstebro ? Det kunne han.

Jeg spurgte, hvad koster en Taxa fra Holstebro til Struer, på det her tidspunkt ? 400 kr.

Det er måske det man skal til at overveje, i stedet for at tage i byen hver eneste weekend. Så lægge penge til side, og så engang i mellem tage den fede bytur til Holstebro. Ud og spise Brunch, på BIERSTUBE have fest, og så en Taxa hjem. 

fredag den 1. august 2025

TORSDAG VAR DER ØL VEJR

 

Tirsdag og Onsdag, sad jeg blot herhjemme. Torsdag trængte jeg til at komme ud igen, og så var det jo herligt at se, at det tegnede til endnu en lækker SOMMERDAG. 

Først kørte jeg til LØVBJERG 


efter Smørrebrød. 

Hjem og få det spist, for derefter, at gå om på Havnen.


Der var et herligt ØL VEJR, dejligt at kunne sidde udendørs og drikke øl, i godt selskab. 

Senere på eftermiddagen tog jeg på CENTERPUBBEN, det var lige i rette tid til Billige Øl. 

Først over i Pølsevognen og spise en Fransk Hotdog, og så var jeg klar til at drikke øl.


Det gik hen og blev, en hyggelig eftermiddag og aften med.

En syntes det er længe siden, vi har fået en Fur Malt.


Sådan en måtte vi da lige have, det er en god bette dram fra Limfjordsøen Fur.

Der var også en, som ville give en UNDERBERG.


PYH ! Hvor den kradser i maven.




Jeg sagde jeg længe har haft lyst til, at smage den nye UNDERBERG ESPRESSO HERBTINI. Mange bryder sig ikke om den nye, men det er den jeg vil foretrække, når vi skal have en UNDERBERG. Den kradser ikke, har en rund og mild smag. Jeg vil dog nok foretrække, at få den serveret iskold, eller måske med en isterning i.



Så købte jeg for 100 kr. SKRAB, og vandt 6 Øl-kort. 

Så var det på tide, at få ringet efter en GUL TAXA, og hjem og sove.

mandag den 28. juli 2025

AT GØRE UGENS 2 VÆRSTE DAGE HYGGELIGE

 

Når man arbejder på ROSE POULTRY i Vinderup, er ugens 2 værste dage: SØNDAG OG MANDAG. 

Søndag, fordi der skal man i seng allerede kl.17:30, på grund af mine arbejdstider. Det er min sengetid hele ugen, det er først Fredag aften, jeg kan være længe oppe. Men når man er gået i seng kl.17:30 gennem en hel uge, er Fredag aften også ødelagt. Så går jeg i seng mellem kl.20 og 21, men så får jeg også 9 til 10 timers søvn, når jeg står op Lørdag morgen kl.6. Så er jeg frisk udhvilet, og klar, til den eneste dag i ugen, hvor jeg lever. 

Mandag, møder man ind med håbet om en nem lille dag. Men ofte får vi at vide Natholdet har holdt stille, så vi skal lige arbejde over i 2 timer. Så er man først hjemme kl.14, og når man så skal i seng kl.17:30, får man intet ud af den eftermiddag.

Derfor er SØNDAG OG MANDAG, ugens 2 værste dage.

Nu hvor jeg holder ferie, tænkte jeg, at nu vil jeg sgu gøre et forsøg på, at gøre de to dage lidt mere hyggelige. 


SØNDAG Tog jeg toget til Holstebro, kl.12:04. Det var da helt utroligt så mange mennesker, der havde valgt det tidspunkt, at rejse på. Toget blev proppet med mennesker og deres oppakning, hvor af de fleste skulle med hele vejen til Vejle. De fik en lang og besværlig rejse, de skulle stå op hele vejen. Jeg måtte også stå op, men kunne glæde mig over, jeg blot skulle med til Holstebro.

I Holstebro stod der lige så mange mennesker, som også skulle med det her tog. Jeg sagde til dem, der er ingen siddepladser. 

At stå og se på alle de her mennesker, der pressede sig ind i toget, var som at se elefanter blive presset ind i en Folkevogn. Ind kom de, og toget kunne tøffe videre til Vejle. 


Jeg gik om til JENSENS BØFHUS.

Her var ikke så mange gæster, så jeg fik en god plads ved vinduet, og bestilte en FROKOSTBØF.


Jeg sagde den skulle være gennemstegt, og det var den. Som var det en velsmagende bøf; saftig, gennemstegt, mør og behagelig krydret, og med den gode Whiskysovs til. Og en stor Fadøl. 

Og til dessert:


JORDBÆRDRØM med SOFTICE. 

Det var lige det der gjorde, at min Søndag blev hyggelig. 

Bagefter gik jeg over på BIERSTUBEN.


Satte mig i baren, og drak nogle øl. Det blev en hyggelig eftermiddag.

Ku' se på mit ur, at det tog jeg kunne nå med til Struer, kom til at passe med jeg kunne nå til Billige Øl på BUBSI.


Fra kl.16 til 18, 2 timer med øl til 15 kr. 

2 timers hygge blev det til, og fik ringet til en GUL TAXA. Og hjem.

Så ringede jeg til AMALIE i Thisted, og bestilte bord til Mandag formiddag kl.10.

MANDAG.


Det betød jeg i morges måtte stå op kl.4, det gjorde mig ikke så meget. Faktisk frydede jeg mig over, at i mens mine kollegaer stod ude på Fjerkræ og hængte kyllinger op, kunne jeg nå at tage til Thisted og nyde en BRUNCHBUFFET.


Kl.7:54 skulle jeg med toget til Skive, hvorfra jeg skulle med bussen videre til Thisted. Det er bussen der kører over Nykøbing Mors til Skive, en rute jeg har været med på før. Det er sådan en kønne tur, hvor man bare læner sig tilbage i sædet, og nyder turen.


I Thisted gik jeg gennem gågaden til CAFE-RESTAURANT-STEAKHOUSE AMALIE. 

Jeg var der lige til aftalt tid kl.10, og kunne få et bord ved vinduet.

Det er en flot BRUNCHBUFFET de tilbyder, der er jo alt hvad man kan li' at spise. Og der er ingen der jager med dig, du må gerne tage dig god tid til, at nyde retterne.

Prisen er vel ikke så gal: Buffet, 1 fadøl og 2 kopper kaffe, i alt 288 KR.


Jeg valgte de lune retter,


sluttede af med Ost og Kiks, og fravalgte de søde sager.

For når jeg er i Thisted, skal jeg også lige nå et besøg hos 

CHOKOLADEKURVEN.

De er flyttet i større lokaler. Før havde de til huse i et lille lokale, hvor man skulle kante sig rundt.


Nu er de virkelig kommet godt til rette, i store lokaler. Hvor man kan kigge til værkstedet, hvor de fremstiller Flødeboller og Is. Og der er plads til et cafehjørne, og hylder med gaveideer.


Jeg fik en kop kaffe og en Flødebolle. Det kunne jeg lige nå, inden jeg skulle med toget til Struer. 


Jeg fik udnyttet muligheden for at gøre, ugens 2 værste dage hyggelige. 


lørdag den 26. juli 2025

FREDAGSFEST PÅ KURTS MOR I AARHUS

 

Det var i PINSEN jeg planlagde, at jeg i min SOMMERFERIE ville have en weekendtur til Aarhus. 

I Torsdags tog jeg af sted, skulle først med toget kl.12. Så jeg kunne lige nå en


På gensyn øl CENTERPUBBEN. 

Jeg valgte den smukke togrute, over Silkeborg. Først til Herning et skift, og videre med det næste tog. Det er en smuk tur gennem skoven, og med udsigt til Silkeborgsøerne og Himmelbjerget. Og lige efter Laven, kører man forbi en mark med ØKO GRISE, sjovt at se Grisebasserne hyggede sig i solen.

Toget ankom til Aarhus, så jeg kunne gå direkte til HOTEL CABINN og få booket ind.


Jeg fik det værelse I kan se, der ligger lige bag skiltet. Så jeg kunne kigge over til Århus Teater, og følge nattelivet nede på gaden. 

Trængte til en øl, gik hen til OLD IRISH PUB,


her koster en stor fadøl blot 29 kr. 

Sidde i solen og nyde en dejlig iskold øl, og glæde sig over, man nu er i Aarhus. 

Jeg havde besluttet mig til, jeg til aftensmad ville have en steak. 

På Åboulevarden ligger CROSS CAFE , lige overfor Magasin Du Nord, og lige der hvor man træder ind på Åboulevarden. 

Her kunne man få en Bøf Bearnaise, jeg sagde den helst skulle være gennemstegt.


Og det var den, og lækker mør og saftig, og stor. Og med Pommes Fritter og Bearnaisesovs, lækkert !

Jeg ville ikke feste Torsdag aften, det skulle blot være en stille aften. Derfor tog jeg om til HOS ANDERS.

Jeg købte en Fadøl, og satte mig under Parsolen på TELEFONTORVET. Men her kunne man ikke få lov at sidde i fred for de satans hvepse, så jeg satte mig inden for ved baren.


Her læste jeg dette opslag, og tænkte det må jeg da smage.


Hæ ! En nyhed på HOS ANDERS. Nu har Aalborg brygget en rigtig RØD AALBORG.

Det er RØD GRØD MED FLØDE, bliver serveret iskold. Og jeg siger jer, det smager godt.

Hjem på hotellet og sove. Jeg kunne følge nattelivet ude på gaden, og ærligt talt, det genere ikke mig. Jeg syntes det er hyggeligt, at kunne høre folk der griner og har en fest. Jeg sov ganske fint. 



Fredag morgen stod jeg op kl.6, efter et bad, gik jeg om til MAGASIN DU NORD, her har LAGKAGEHUSET en butik.


Her kan man få lov at sidde, og nyde sin morgenkaffe og mad. 

Tilbage til hotellet, og sidde og se GO MORGEN DANMARK. 

Så ud at gå en formiddagstur i gågaden, hos BRDR. SIMONSEN 


Her fandt jeg denne skjorte til 200 kr.

Lidt frokost, inden jeg skulle drikke øl.

CAFE SIDEWALK sammensætter man selv sin Brunch.  Der er nogle forskellige små retter at vælge i mellem, der alle koster 30 kr. pr. ret.

Jeg valgte 2 retter:


EGG BENEDICT, 

og til dessert 


KOLDSKÅL


Og nu var tiden inde til FREDAGSFEST PÅ KURTS MOR.

Har man en gang oplevet en Fredags fest på Kurts Mor, glæder man sig til næstegang man igen får muligheden for at deltage. Man bliver aldrig skuffet, og tænker bare jeg dog var blevet hjemme i Struer. Det er mere det omvendte, man ville ønske man oftere havde mulighed for at tage til Aarhus, end at sidde i Struer. 

Jo vi kan da godt have det hyggeligt, men det udvikler sig aldrig til en fest. Det er kun på KURTS MOR i Aarhus, de forstår at skabe en FREDAGSFEST.

Fra kl.12 til 17, øl 10 kr., og så den helt rigtige musik, det som folk elsker at synge med på. Og nogle friske mennesker bag baren, de arbejder hurtigt og får trukket nogle øl op. 


I år er jeg så heldig, at min Fødselsdag falder på en Fredag, d.21.November. 

Derfor ligger det urokkeligt på plads, at min Fødselsdag i år, fejre jeg på KURTS MOR.

Da festen var forbi blev folk hængende. Der var en fortsat god stemning, og der var stadig sange at synge med på. 

Men efterhånden kunne jeg mærke, jeg trængte til at få noget aftensmad.

Jeg gik om på TELEFONTORVET.


Her ligger MC.DONALDS. En hurtig Burger, så kunne man feste lidt endnu.

TELEFONTORVET, er også her at værtshuset HOS ANDERS ligger.


Jeg købte en Fadøl og en RØD GRØD MED FLØDE, og hyggede mig der nogle timer. Inden jeg skulle på hotellet og sove.


Dejligt at stå op kl.6 i morges, og vide det kun er Lørdag. Og at man stadig har 2 uger tilbage af sin ferie.

Men det var også i dag, at jeg skulle hjem igen. Efter et bad fik jeg pakket kufferten, og få tjekket ud.

Hen til LAGKAGEHUSET 


og få noget hurtigt morgenmad.

Op til Banegården, med toget hjem til Struer, blot den der køre over Langå og Viborg, til Struer.


Og nu er jeg så hjemme igen, og hvad skal der ske ?

Jeg gider ikke på værtshus i dag, tror jeg venter til i morgen.

I morgen Søndag, er der intet i fjernsynet. Så må vi se, hvad jeg kunne hitte på i stedet i morgen.