lørdag den 6. juli 2019

DER ER INGEN SNØFTEN, NÅR MAN TA'R I GRØFTEN.

Hjemmefra havde jeg bestilt bord i Grøften i Tivoli, Lørdag d.6/7 kl.16:00.
Derfor skulle der i dag ikke ske det helt store, da jeg havde bestilt Skipperlabskovs og det er ad libitum.

Jeg var i Lagkagehuset og spise morgenmad, og derefter gik jeg en tur på Strøget, i det forfærdelige regnvejr.

Jeg fandt om til den her spændende butik : GAMES. Hvor jeg ofte har stået og gloet ind ad vinduerne, for i denne butik har de mange sjove artikler, og særligt de modelbiler som jeg samler på, og har stående på mine Røde hylder.
Jeg købte denne:
En Citroen 2 CV, med 007 logo, pris 600kr.
Nu brugte jeg ikke så mange penge i går, derfor kunne jeg tillade mig at købe denne festlige bil, jeg glæder mig til at stille op på mine Røde hylder.

Så lige om på Hviids Vinstue og få en formiddags øl, og hjem på hotellet og gøre mig klar til at tage i Tivoli.

Jeg gjorde min entre i Grøften kl. 16.

Sidst jeg tog i Grøften tør det nok siges jeg røg i grøften, ingen kom til skade, men for meget snaps inden for vesten, så var jeg færdig som Gårdsanger. 
Man bør rejse sig ved det træ man er væltet, derfor tog jeg i dag, uden snøften i Grøften. .

Jeg fik Skipperlabskovs, og hold nu bøtte som det smager godt. Og man må spise til man revner, 2  store omgange så var der ikke plads til mere.
En enkelt snaps ville jeg have,  i anledningen af det er Lørdag og regnen bare siler ned. Der skulle dog hele to store fadøl til at skylle den gode mad ned, og det var der ingen uheld ved.
Så jeg klarede at tage i Grøften uden at ryge i grøften, dog så jeg en lyserød elefant der forsøgte at kravle over et plankeværk. 

Jeg tog med linje 8 på en tur rundt i Haven, og gik bagefter en runde. Her kom jeg ind i en forretning med et godt tilbud:
Du kan købe en miniature udgave af Pariserhjulet, pris:
148.000 kr.
Vandt jeg i Lotto, skulle det være mig en sand fornøjelse at tage i Tivoli og smide samtlige 148.000 kr. kontant på bordet, for at kunne tage hjem med mit eget Pariserhjul.

Og nu var det blevet tid til dessert.


Lige overfor Grøften ligger Cakenhagen, en hyggelig luksus kaffebar.
Sikke nogle lækre kager de kan tilbyde.
Jeg sluttede min tur i Tivoli af med en God nat bajer, og så hjem til hotellet.

For i morgen er min ferie i København forbi, ved 11-tiden køre bussen til Holstebro.








fredag den 5. juli 2019

TRÆNGER DU TIL AT SMILE, SÅ TAG I BAKKENS HVILE.

I går var hele årsagen til min weekendtur til København, den begivenhed der skulle opleves, jeg skulle i Bakkens Hvile. 

Inden turen til Klampenborg, skulle jeg have dagen til at gå .

Som altid når jeg er i København, vil jeg altid have min morgenkaffe i Lagkagehuset. Hjemme i Struer får jeg aldrig en snegl eller andre former for Wienerbrød om morgenen, det er kun når jeg er i København, for Lagkagehusets Snegle er bare de bedste.
Det var meningen jeg ville på Arbejdermuseet, dette museum har jeg altid ønsket at se.
Men nu var der et flot varmt Sommervejr, så jeg syntes det var synd at være indendørs.
Jeg var på Arbejdermuseets hjemmeside, og her kunne jeg læse, at hvis man er medlem af en Fagforening er der gratis Entre. Altså kun hvis man er medlem af en rigtig Fagforening, og ikke de gule, de må selv til lommerne.
Og Fredag og Lørdag, byder museet på Smørrebrødsbuffet til en rimelig pris, med både øl og snaps.

Så jeg har besluttet mig for at vente med det besøg til min Efterårsferie, i uge 41. Der tager jeg endnu en Weekendtur til København, hvor jeg så vil bruge Fredagen på at besøge Arbejdermuseet. 

I stedet tog jeg med på en K-anal- Rundfart, selv om jeg før har været med på sådan en sejltur, er det nu altid smukt at se København i solskin. 

Frokosten blev et par gode hotdogs og en Congobajer, ved en Pølsevogn på Rådhuspladsen, hvor ham her optrådte.

Så var tiden inde til at komme hjem på hotellet, og blive frisket op, og komme på Hovedbanegården og med S-toget til Klampenborg. 

Her fra gik det med Hestevogn ind til Bakken, her spurgte jeg kusken hvor'n det så ud med at få en Hestevogn tilbage til S-toget, når jeg havde været i Bakkens Hvile ?
Uha ! Til den tid er hestene blevet puttet i deres sengehest, det er jo ikke noget at blive hoven over. For øvrigt havde jeg taget penge med til, at jeg kunne tage en Taxa hjem til Hotellet. 

Jeg gik en runde på Bakken for at se om man kunne blive fristet til noget mad. De udendørs beværtninger med deres buffeter, der stod maden lige i solen og så ikke længere appetitlig ud. I det hele taget var der ikke meget der kunne friste,
det endte med jeg indtog min aftensmad på 25-kroen. Her koster alt kun 25 kr., jeg fik en Forårsrulle, Frikadelle, Pommes frites og en Lille Cola.
Det er godt nok billigt, og så er det ikke mad der har stået i solen de langer over disken. Her bliver maden først tilberedt når du har bestilt det, så det er frisklavet og varm mad man får serveret. 

Desserten fik jeg i Kaffestuen,

Chokodrøm, Lagkage og en kop kaffe.

Derefter syntes jeg trængte til en øl.

Kl.20:00 blev dørene til Bakkens Hvile åbnet.
Billetten havde jeg bestilt hjemmefra, via deres hjemmeside.
Det er en ikke helt nem procedure, for de tager KUN imod DANKORT, alle andre kort fungere ikke.
Jeg måtte skrive en mail, hvor jeg også fik dem forklaret jeg ikke har nogen printer.
Vi blev enige om, jeg skulle gå i banken og få lavet en gammeldags bankoverførsel, og kvitteringen skulle være dokumentationen jeg skulle medbringe som min billet. 

De gamle viser fra Bakkens Hvile, har fulgt mig siden jeg var barn. I mit barndomshjem var det sange mine forældre lo af når de havde gæster, og jeg syntes det lød så kønt når de sang med på "Køb blomster køb blomster, en rose så rød".
Og "Smedens Vise" med Lille Palle  kunne jeg udenad, og det var altså sjovt for min moster Nora var en snerpet ældre dame, men jeg fik hende til at grine højlydt da jeg som 10-årig stod og sang "Smedens Vise" for hende.

Derfor kan man roligt lade sine rollinger lytte til sangene fra Bakkens Hvile, de fatter ikke en meter af hvad der bliver sunget om. Det er først den dag man bliver 14 og finder sin første kæreste, og hun en aften foreslår vi skal prøve lidt mere end bare at holde i hånd, at man pludselig finder ud af hvad sangene handler om.
Sangene handler jo om det vi lige har prøvet, og så kan man ikke lade være med at grine, men samtidig syntes man nu også sangene er søde og romantiske. 

De gamle sange synger de desværre ikke så mange af længere, det er mest nye sange. Men dem bliver man ikke snydt af, der er også om jeg må sige: Slag i Bolledejen. 

Navnlig Anne Herdorf, får folk til at grine højlydt. Jeg tror det skyldes vi husker hende fra Melodi Grand Prix med " Lille Sang", ja vi har jo alle dage kun kendt hende som den pæne pige med de pæne sange. Og nu står hun på de skrå brædder i Bakkens Hvile og viser, hun har en enestående sort humor, og bestemt ikke kun synger de pæne sange.

Det mest irriterende ved hele aftenen, er når man bestiller sine drikkevarer. Man går ikke op i baren, man bestiller hos servitricerne der så kommer ned med det, betalingen ordner man senere.
Og det er så her det bliver træls, for i mens Bakkesangerinderne synger et potpourri over alle de gode gamle Bakke sange, er det her servitricerne kommer rundt og opkræver betaling. Man glæder sig til at synge med på alle de gode gamle viser, det kan man så ikke komme til, fordi man skal betale sine drikkevarer. 
Det vile være rart om man kunne betale straks man får sine varer, eller vente til pausen, så skulle man ikke sidde og blive irriteret på de to piger.

Jeg fik kun 2 øl, og havde på trods af irritationen en hyggelig aften.

Bagefter tog jeg en Taxa hjem til Hotellet. Det havde jeg besluttet mig til, da jeg ikke bryder mig om at gå alene gennem den mørke skov og tage med S-toget på det tidspunkt, man læser for ofte om folk der netop rejser alene om aftenen bliver overfaldet.
Så for en sikkerheds skyld tog jeg en Taxa, fra Bakken til Wake Up, det koster 395 kr. Herregud så kom man også sikker hjem.












torsdag den 4. juli 2019

FERIE I KØBENHAVN.

Oven på et par kedelige første dage, i min 3 ugers Sommerferie, hvor jeg trods alt kunne sove længe og bare slappe af. Stod Torsdag for min lille ferierejse, en forlænget weekend til København.

Klokken halv fire i morges ringede vækkeuret, for kl. halv seks skulle jeg af sted til banegården. Så jeg skulle nå morgenmad, morgen bad, og lige få styr på de sidste detaljer.

Kl. 7:10 kørte Flexbussen fra Holstebro, og med kun 2 stoppesteder undervejs, Herning og Odense, nåede vi frem til København præcis til tiden kl. 11:45. 

Så var der tre timer til man kunne få sit værelse på Wake Up Hotellet, og da man ikke gider slæbe rundt på sin kuffert, finder man nærmeste sted.
Det er Rio Bravo, hvor jeg hjemmefra havde bestilt bord og kigget i menukortet. 
Det var min mening jeg ville have stegt flæsk, men til frokost står det kun som børnemenu, det samme med Rio Bravo Gryden.
Så jeg bestilte blot en frokostplatte.

Og så en Øl og Snaps.

Jeg kunne se folk bestille og få serveret både Stegt Flæsk og Rio Bravo Gryde, og de havde ingen børn med.
Det viser sig, man kan bestille både flæsk og gryde hele dagen. Det var jo træls, så når jeg ikke at få Stegt flæsk denne gang. For i morgen har jeg en plan om jeg vil på Arbejdermuseet, og så opleve Bakkens Hvile, og på Lørdag har jeg fået bord i Grøften i Tivoli. Så det må vente til en anden gang.

Normalt bor jeg på CabInn når jeg er i København, men denne gang bor jeg på Wake Up, den nede ved Tivolihotellet.

I forhold til CabInn er Wake Up et luksus hotel. Lige dengang CabInn var en nyhed i Danmark, var det ret smart og billigt. Men man blev hurtig træt af den bruser på toilettet, der hænger oppe i loftet.
På Wake Up har man en rigtig håndbruser, det er nu rart når man vil vaske alle sine kropsåbninger. 

Hjemmefra havde jeg bestilt bord på Skindbuksen, hvor jeg ville have min aftensmad.
Da jeg var kommet på plads på mit hotelværelse, var det ud på en hyggelig og lang gåtur om til Kg. Nytorv.
Skindbuksen ligger rundt om hjørnet ved Hviids Vinstue, og overfor Mc. Donalds og Magasin Du Nor. 

Både Skindbuksen og Hviids Vinstue er historiske værtshuse, en historie der går helt tilbage til 1720'erne. De har også været lukningstruet, ikke fordi det gik dem dårligt, men fordi en idiot ville jævne dem med jorden og i stedet åbne tøjbutikker.
Gudskelov var der de rette mennesker der stillede sig på bagbenene og krævede man bevarer disse to historieske beværtninger. Og det lykkedes at redde dem.

At træde ind på Skindbuksen, er som Osvald Helmuth synger: Henne om hjørnet nede i kælderen.
Med et ujævnt stengulv, border der gynger, og så sidder man så tæt på hinanden. Nogle er der kun for at drikke øl, og andre for at spise. Men alt det til sammen giver en helt fantastisk stemning, en stemning man ikke har lyst til at forlade,
Og når der også sidder en pianist og spiller hyggemusik, ja så nøjes man ikke med en øl, for desserten er faktisk dyr, en skide Citronfromage koster 100 kr., så er det sgu billigere at lade desserten være lige en øl mere.

Jeg bestilte en Kotelet 

Hold nu KÆÆÆFT !!! Det er Fandeme flere år siden, jeg har smagt så lækker en kotelet.

Jeg kan huske dengang der var Fattigmands koteletter, det var stegt flæsk, og så var der Herregårdskoteletter.
Herregårdskoteletter, det var Lørdagsmad, noget man gik og glædede sig til. Det var en tyk moppedreng med ben og en fedtkant der gav den gode smag.
Men så var det Fedtforagterne forbød disse koteletter, og man så siden kun kunne få disse tynde koteletter, uden smag.
I Jylland er det blevet til en børnemenu: Koteletter i fad med ris, cocktailpølser og tomatsovs, og så tre farvet is til dessert. Fandeme ikke en ret man glæder sig til, det er blot mad der skal overstås.

Men den kotelet de servere på Skindbuksen, det er både med ben og fedtkant, og en henrivende god smag.

Og så skulle jeg tilbage til hotellet, og så er det man finder ud af der er alt for langt.
At gå fra Wake Up til Skindbuksen, betyder ikke noget. Men at gå fra Skindbuksen til Wake Up, når man har drukket 4 store fadøl så skal man tisse oftere, og så er der alt for langt at gå.
En gang var der toiletter på Rådhuspladsen, det er nu revet ned. Så der er kun de underjordiske toiletter nede på Strøget, det betyder man kun med nød og næppe når hjem på hotellet før det går galt. 









søndag den 30. juni 2019

SPRIT BANKO I VINDERUP.

Irish Pub i Vinderup inviterede i går til Sprit Banko, så som jeg plejer skulle jeg med toget. 

Inden vi skulle i krig med Bankoplader og brikker, lagde Pubben hyggelig ud med lun leverpostej og frisk bagte boller. 

Kl.14 gik vi i gang med spillet, man kunne vinde på 1 række, og 2 rækker og fuld plade. Ind imellem kunne man vinde en lille skarp til halsen, når et bestemt nummer blev råbt op.
I alt skulle vi igennem 8 spil, hvor der efter hver anden spil, var en rygepause. 

Det går altid lystigt for sig når vi spiller Sprit Banko, sådan en eftermiddag bliver stemningen krydret med små uartige bemærkninger, og lidt drilleri navnlig til dem der vinder, og de der lige mangler det sidste tal for at kunne råbe Banko.

Det var nogle fine gaver vi kunne vinde, ud over øl og små skarpe, var der også drinks.
Min sidedame vandt en Isbjørn, og her er noget de er gode til på Irish Pub, at lave indbydende drinks.
Jeg måtte til lommerne, da jeg fik lyst til en Isbjørn, en sådan drink koster en 50'er, og læsker herligt her i sommervarmen. 

I en samlet pakke var jeg så heldig at vinde, disse meget fine viskestykker, grydelapper, og forklæde, samt en T-shirt.

Der var en skummel ide med gevinsten, man skule hjælpe med at grille pølser når vi var færdig med at spille Banko.

T-shirten nænnede jeg ikke at tage i brug i går aftes, da jeg på Torsdag tager på en forlænget weekend tur til København. Der ville det se pænt ud, at tage denne T-shirt på.

Forklædet der imod tog jeg straks i brug, og ude i gårdhaven var grillen tændt op. Ikke en kulgrill men en der kører på gas, så det går rimelig hurtigt med at få stegt en omgang pølser.
Hvor var jeg glad for min assistent Lene, som kom mig til hjælp.
For mine evner som kok er faktisk så elendig, at hvis jeg skulle koge en gryde vand bliver det til isterninger, og ingen ville være i stand til at forklare, hvordan det gik til.

Pølserne blev gode og der var 2 til hver, bag efter var der flere der så gik hjem.
Det var sådan set også min mening, at når vi var færdige med Sprit Banko, så ville jeg hjem til Struer og på Bubsi, hvor der var Sommerfest og live musik.
Men nu var det de muntre folk som blev tilbage og sad oppe ved baren, og der var en Satans god stemning. Og folk stoppede penge i Juke Boxen og bestilte masser af sommer hits, det var sgu bedre en live musik.
Jeg spurgte til min flaske Southern Comfort jeg købte sidst jeg var til fest på Pubben.
Der var så meget tilbage:
Jeg lod Bubsi være Bubsi, og blev på Irish Pub.

Det blev en festlig aften, hvor vi talte om det vi skal opleve sammen.
Vi har foran os, hele 3 begivenheder.

Til August skal vi ud og besøge et andet værtshus; Lokes i Suldrup.
Det er her Kaj er fra, og der er arrangeret bus.
Jeg fortalte Kaj, jeg har været på Lokes en gang, da jeg for nogle år siden var med til Jættefest.
Disse Jættefester kender Kaj også alt til. 

De to andre begivenheder har vi endnu ikke fået fastlagt transport til, om 2 uger skal vi til fest hos Susan ude i Skave. Det bliver nok noget med at splejse til en Taxa.

Og så skal vi til Hogager Marked, her skal Egon optræde kl.11 om Lørdagen.
Der sagde jeg til Egon, hvor er jeg glad for jeg ikke længere har en bil. For skal vi være i festhumør en Lørdag formiddag ved 11 tiden, er vi jo nok ikke ædru når vi skal hjem igen.

Her vil jeg nu se om ikke jeg kan få folk med på, at vi begynder dagen med rundstykker og en morgenbajer, og så hitter vi en Taxa ud til Hogager. 

Jeg fik ikke tømt hele min flaske Southern Comfort, der er lige en tår tilbage, jeg må få drukket næstegang jeg kommer på Irish Pub. Og det skyldtes at klokken nu var nået der til hvor jeg måtte nå toget hjem til Struer, ikke for at fortsætte festen, men for at komme hjem i seng. 








fredag den 28. juni 2019

FANDEME FERIE.

Endelig blev det Fredag, og en Fredag jeg længe har spejdet mod, nemlig Fredagen hvor jeg går på FERIE.
Nu står den på 3 ugers ferie, i ugerne 27-28-29.
Jeg vil en tur til København, og måske til Varde, ellers skal der ikke ske det store. For der skal slappes af og soves længe, og bare nyde jeg holder FRI.

Det bliver først i morgen jeg for alvor vil fejre, at jeg nu holder Sommerferie. I dag blev det blot til, en lille tur i byen.

Først på Den Glade Pingvin, i sidste uge var jeg der hvor jeg fik en Bøfsandwich.

Der var bestemt ikke noget at klage over, så i dag ville jeg smage Omeletten.

Her er heller ikke noget at klage over, Den Glade Pingvins Omelet minder om Fynsk Æggekage, og bliver serveret i en varm pande.
I Struer har vi ikke så mange gode spisesteder, så det er jo rart der er et sted, hvor de faktisk laver mad, hvor man godt tør invitere en kvinde ud på en Diner Date.

Bag efter var det hen i Gågaden, hvor der var et ferie event med live musik.

Vejret var som bestilt, sol og varme, men desværre også med en kold blæst. Det holdt dog ikke folk væk, der var masser af mennesker og en god stemning. 

Fadøl, pølser og gratis musik, det gør underværker.

Første band var Bon Jovi Jam, de kunne sætte fut i folk. 

Men dem der for alvor skabte festen, var :

bandet som gik på scenen bagefter, og det var John Mogensen Jam.
De er fra Fyn hvilket de ikke ligger skjul på, og bestemt heller ikke kan lyve sig fra.
Og hvor er det dog morsom, at John Mogensen var ærke Københavner, og så hører at hans tekster faktisk kun bliver bedre af at blive sunget på Fynsk dialekt. 

De fik gang i fællessangene, og så var der folkefest.

Han sluttede her omkring 20 tiden, og så syntes jeg det var passende at tage hjem. Ganskevist var det Hvide Løgne som bag efter skulle på scenen.
Men i morgen bliver giftig, der skal jeg om eftermiddagen til Sprit Banko på Irish Pub i Vinderup, og bag efter til fest på Bubsi i Struer, derfor følte jeg, det var mest fornuftigt at tage hjem. 



søndag den 23. juni 2019

HØNSEGÅRDEN PÅ HANSIS BIER BAR.

På Fjerkræslagteriet HK Scan der har til huse et par kilometer uden for Vinderup, har vi en aktiv Personaleforening der meget opfindsomt er navngivet HØNSEGÅRDEN. 

Hønsegården arrangere udflugter, bowlingture, banko, for os. Og så har vi hvert år, en Sommerfest og en Julefrokost. 

Sidste år blev Sommerfesten holdt på Irish Pub i Vinderup, hvilket var en stor succes. Der deltog for engang skyld også flere kollegaer fra min afdeling. I år valgte man så at flytte festen til Hansis Bier Bar i Struer, hvilket betød der kom ingen fra min afdeling.
Det afskrækker ikke mig fra at deltage i festlighederne, jeg deltager så ofte jeg har mulighed for det, at jeg efterhånden kender mange af de kollegaer der findes i alle de andre afdelinger. 
En af dem er Susan.
Hende det Røde lyn udover at være kollegaer, mødes vi ofte på Irish Pub i Vinderup.
I går havde vi en aftale om at mødes på Bubsi, for at varme op til Sommerfesten henne på Hansis Bier Bar. 


Det var Bubsi selv som stod bag baren på Bubsi, og han lo og sagde, at jeg ligner Otto Leisner.
En sammenligning jeg bestemt intet har imod, det ville være værre hvis man blev sammenlignet med Morten Mellemøsten.
Vi havde en hyggelig times tid på Bubsi, inden vi skulle hen til festen.

Vi var kun 52 tilmeldte til Sommerfesten, og vi fik faktisk en meget fin fest.
4 timers fri bar, altså med øl, vand, vin og Mokai'er. 

Det var Super Brugsen der leverede maden, og det var virkelig lækker mad vi fik at spise.

Der blev spillet non-stop 80'er hits, så efter vi havde fyldt vores maver gik der ikke længe før vi fik fyldt dansegulvet.

Alle de andre kollegaer som ikke deltog, gik glip af en ganske underholdene fest, hvor humøret var helt i top.

Kl.23 skulle der være live musik, det var Djangos. Dørene blev åbnet for øvrig publikum, hvornår jeg tog hjem forsvinder i tågen.
Men i hvert fald, havde jeg det sjovt.