lørdag den 10. november 2012

MIN FØDSELSDAGSFEST HOS FOXERNE (Kap 3)

Idag er Foxerne taget til Tyskland for at handle ind til min fødselsdagsfest, jeg ville gerne have været med på turen.
Men desværre, har jeg stadig den byld i rumpen og får besøg af hjemmesygeplejen, derfor kunne jeg ikke tage med.

Men se nu en flot hjælp jeg får af mine to venner, Hr. og Fru Fox.
Ikke alene må jeg holde min fødselsdagsfest i deres hjem, og Fru Fox vil lave bordkort og pynt, og sørger for aftalen med slagteren hvor vi får maden fra.
Nu er de taget til Tyskland efter de tunge varer, som ikke kan være i min bette bil.

Kære Foxer, I skal vide jeg sætter stor pris på vores venskab, og at I altid er klar til at hjælpe mig.

Jeg skal så selv tage til Tyskland efter de lette varer, den tur tager jeg om fredagen i uge 47, hvor jeg alligevel skal til et 40 plus event i Sønderjylland.
Der vil jeg hente cider og spiritus, bl.a. Gin, måske Vodka og ihvert fald:
Captain Morgan Rom.

www.captainmorgan.com 

Så kunne jeg ønske man kunne finde Captain Morgan glassene man kender fra TV-reklamen

Det kunne jo se festlig ud, at skænke en rom og cola i de rigtige glas.
Og så køber jeg whisky til irsk kaffe, og jeg gider ikke en slave whisky, det smager ad h t. 

Når jeg har været på Rio Bravo i København, 
har jeg lagt mærke til de bruger en Jameson, det er en rigtig irsk whisky. Og det får en irsk kaffe til at smage så man får lyst til en mere.

Mine gæster der kommer til min fest, kan godt sætte næsen op til, at vi får en festlig aften hvor både sulten og tørsten bliver forsvarligt slukket.

Idag er det d.10.nov. og Mortens Aften, så jeg kunne godt have tænkt mig at få andesteg i aften, nu Mortens Aften langt om længe falder på en lørdag.
Men vil man ud at spise er kuvertprisen mindst 300 kr., det er såmænd ikke prisen der afskrækker.
Det er mere det, at det ville virke en anelse trist at sidde alene ved et bord med sådan en festmenu.
Jeg kunne sikkert have fået min mor med, men altså, det havde været sjovere med en rigtig kvinde.

Ganskevist er der forskellige slagterforretninger der tilbyder andesteg til omkring 160 kr., man skal så selv varme retten i ovnen. Så er jeg bange for, det ikke smager som man forventer.
Så jeg må vente til Juleaften med at få andesteg.

Men jeg har så været ude og købe hotwings og hvidløgsflütes, det vil jeg have at spise i aften.
Også var jeg ude hos Frellsens Chokoladebutik i Holstebro, og købe et par gode flødeboller og et par stænger god chokolade.
Der kommer jo en masse godt i fjernsynet iaften, så jeg får alligevel, en hyggelig Mortens Aften.

Og nu jeg var i Holstebro var jeg inde i TDC butikken.

For det er jo sådan til min fødselsdagsfest hos Foxerne kommer vi til at mangle musik, og så alligevel ikke.
For jeg er jo kunde hos TDC, så jeg var inde for at hører om hvordan mit TDC Play fungere.
Der har vi 18 millioner stykker musik jeg kan hente og spille ganske gratis. Og jeg kan spille hele aftenen og natten med uden det koster mig en krone, det koster heller ikke i forbrug.
Jeg fik en meget god service hos TDC, de opdaterede mit TDC Play, så vi nu kan hente alle de nyeste numre og de gamle. 
Også kan jeg både lave en playliste og en favoritliste, så jeg lover vi får masser af musik til festen.

Hos TDC fik jeg øje på en smart stereohøjtaler til mobiltelefoner, den fungere sammen med bluetooth og koster 399 kr.
Den højtaler regner jeg med jeg vil ud at købe, så vi også kan få musikken ud i stuen.

onsdag den 7. november 2012

VINTERDÆK

I dag var jeg ude hos Peugeot og få skiftet til vinterdæk. det tog blot en halv time og kostede 337 kr..

Vinterdæk indikere vi nu går en trist mørk periode i møde, og jeg hader vinter.
Jeg ønsker vi får en mild vinter uden sne.

Jeg kan overhovedet ikke se det smukke ved sne eller at det skulle være sjovt. For mig er sne et fængsel der begrænser min frihed.
Der er pligt turene hvor man køre til og fra arbejde, og indkøb. Men hyggeturen hvor man tager ud og får noget lækkert at spise, disse ture tager man ikke når vejene flyder med sne, og det er også vanskeligt at besøge sine venner.

Så lad os få en grøn vinter i år.

Heldigvis er der et par lyspunkter i denne mørke vinter. D. 21.november på min fødselsdag, er jeg i København, hvor dagen skal fejres i selskab med et par veninder fra 40plus.
I december fejre jeg min fødselsdag med en stor fest, for mine 40 plus venner. Og i januar, skal jeg til fest i København.

Men derfor glæder jeg mig nu alligevel til det bliver forår igen, og jeg kan få sommerdækkene på bilen. Så vil jeg ud på nogle gode hyggeture.

tirsdag den 6. november 2012

SPISE MED James PRICE (BRUNKÅL)

Så har DR-1 nok engang skabt en succes, hver aften kl.18 lige til spisetid, dukker James Price op på skærmen, i selskab med en ny gæst.

Det blev vældigt populært da de to brødre Adam og James Price, havde deres køkkenshow på DR-2, så populær at det rykkede over på DR-1 i prime time.
Med Adam syntes jeg efterhånden programmet blev en smule højrøvet, det var jo ikke sådan noget mad man lige stikker ud i køkkenet og tilbereder.

Men nu er det James Price som står alene for programmet, og hver aften invitere han en gæst som skal lave mad. Og se, nu er programmet kommet ned på jorden, de laver mad man selv kunne få lyst til selv at gå i sving med at lave.

Tirsdag i sidste uge fik James Price besøg af skuespilleren Lisbeth Dahl, og hun skulle lave Brunkål.

Brunkål er en af mine livretter, desværre har jeg ikke fået Brunkål siden 1990, dengang min moster Nora levede.

Moster Nora og Onkel Kristian, var min Grankusine Ilona's forældre. Hende har jeg fortalt jer om, da jeg skrev om jeg er adoptivbarn.

Jeg husker da jeg var barn, da var det årets højdepunkt når min moster Nora om efteråret inviterede til Brunkål. Mig og mine forældre, og min mormor og onkel Henning kom til byen, så var der familie hygge i det gule hus på Hjermvej i Struer.

Når min moster Nora lavede Brunkål lavede hun dem dagen før de skulle serveres. Så blev de sat ned i viktualiekælderen i gryden med låg på, der stod de og fik smag.
Så vi fik serveret anden daws Brunkål, hold kæft hvor det smagte godt. Det var simpelthen så lækkert at man ikke nænnede at spise kød til, for der skulle være plads til Brunkålene.
Og når der bagefter blev dækket et kaffebord, kunne man lige klemme et enkelt stykke chokoladekage ned. Det skulle min moster Nora altid drille med, når vi havde spist Brunkål kom der bagefter den lækreste hjemmebagte chokoladekage på bordet, det var svært at sige nej til. Så man havde da lidt ond i mavsen, når aftenen var forbi.

Desværre blev min mor og moster Nora uvenner, og i 1993 døde min far, i 94 Onkel Kristian, i 95 min mormor, og i 96 døde Moster Nora.
Derfor har jeg ikke fået brunkål siden 1990.

Min mor har ganskevist forsøgt at lave Brunkål, det fik hun at vide at det skulle hun ikke gøre igen. Der var kun én i familien som kunne lave Brunkål, og det var min moster Nora.

I James Price's program i tirsdags ville Lisbeth Dahl lave Brunkål i en trykkoger, så tager det ikke nær så lang tid at lave.

Det færdige resultat så fandeme aldeles lækkert ud, man sad og fik lyst til at være gæst i programmet.

Nu kunne jeg godt tænke mig, at vi på 40 plus kunne arrangere en Brunkåls fest, gerne en gang i det nye år.
Vi skal finde det rette sted, hvor der er plads til os. Og måske vi skal hyre en kogekone der kan finde ud af det.

Jeg vil finde ud af, om det kan lade sig gøre at stable sådan en fest på benene.

søndag den 4. november 2012

40 PLUS VENNER I AALBORG STORCENTER.

I går lørdag stod jeg som arrangør af et event på 40plus.dk, en tur i Aalborg Storcenter, og spise på Bones.

Jeg havde arrangeret det således det var frit for folk hvornår de ville dukke op, dem der ville med på rundtur i Aalborg Storcenter skulle ankomme kl.12:30, og dem som kun ville med på Bones måtte gerne venter til kl.15:45.

Vi var en lille flok der mødtes ved Bilka's bager kl.12:30, og fik os en kop kaffe.
Så gik vi ellers stille og roligt rundt og kiggede på og i de mange butikker.

Jeg fik købt et par små ting hos "Søstrene Grene", og i en tøjbutik købte jeg et halstørklæde.

Og så kiggede jeg på mit drømmeur, et FESTINA UR. 
I 2 år har jeg drømt om den dag jeg får råd til at købe mig et Festina ur, da jeg syntes det er sådan et flot ur.
Der er kommet et helt nyt, som er guldbelagt og med blå urskive det koster 3300 kr. Det er et skide flot ur, og i år vil jeg købe det ur som en gave til mig selv når nu jeg fylder 50 år.
Jeg ved jeg får en god pengegave af min mor, og snart kan jeg hæve det beløb jeg nu har brugt et år på at spare sammen. Så jeg får råd til at købe mit Festina ur.

Muligvis kan man købe et Festina ur i Struer, men lige netop denne model har jeg ikke set her i byen, og skal de først til at bestille det hjem, bliver det ikke på denne side af Fastelavn jeg får mit nye ur.
Jeg vil have det ur, så jeg kan have det på min arm, den 8.december når jeg fejre min fødselsdag. Derfor tager jeg op til Aalborg Storcenter og køber mit nye ur, her i begyndelsen af december.
Og så skal det fejres med en tur på Jensens Bøfhus, den dag vil jeg have råd til den dyre bøf.

Nu var kl. blevet 16 og tid til at komme over på Bones, her havde folk allerede sat sig til bords.
Det var godt at hilse på en af vores tidligere 40plus veninder, og heldig hun var med. For sjovt nok når vi er så mange som skal have mad på en gang, så går der kuk i regnskabet, det har vi oplevet før og det oplevede vi også på Bones.
Men vores 40plus veninde er forretningskvinde, så hun vidste lige hvordan trådene skulle reddes ud med personalet, og så gik det alligevel.

Altså vi havde et par hyggelige timer på Bones, jeg kan godt li' de spiller gammelt Rock 'n Roll, og det mad man får at spise er udemærket.

Men jeg foretrækker nu alligevel, Jensens Bøfhus.


Da vi var færdige med at spise, skulle jeg med hjem til Foxerne. Vi skulle have lagt en slagplan for min fødselsdagsfest, jeg får lov at fejre hos dem.
På lørdag tager de til Tyskland og handler ind for mig, jeg ville ellers gerne med. Men jeg har den satans byld i røven og får besøg af hjemmesygeplejen, så jeg kan ikke komme med på turen, desværre.
Så jeg ser først Foxerne igen d.7.december, dagen før festen skal holdes.
Men vi fik tingene på plads, så nu kan jeg glæde mig til den bedste 50 års fødselsdags fest man kan ønske sig.

Da jeg kom hjem til Struer opdagede jeg først der hvad jeg havde glemt, de varer jeg havde købt i Aalborg Storcenter, de står sikkert på Bones. Disse varer ser jeg nok ikke igen.

fredag den 2. november 2012

MIN FØDSELSDAGSFEST HOS FOXERNE kap.2.

Idag fandt jeg tid til at køre til Hvide Sande og købe stearinlys og servietter.

Det var ellers min plan jeg bagefter ville til Herning Centret og spise på China Cafe, da det er længe siden jeg har fået kinessermad.
Men da jeg stadig har den byld i røven, og får besøg af hjemmesygeplejen, kunne dette ikke nåes.
Men jeg nåede dog omkring den gode pølsevogn i Holstebro, Cafe Perlen og få 2 hotdogs og en Cocio, inden jeg kørte til Hvide Sande.

Og så gik turen til Hvide Sande.

D.8.december holder jeg stor fødselsdagsfest for mine 40plus venner, og har fået lov at holde festen hos Foxerne, da de har pladsen. Jeg fylder jo 50.

Jeg gider ikke de servietter og lys man køber i Rema 1000, det er udemærket til daglig brug, men sgu ikke når man invitere til stor fest.
Så må man dykke ned i den store tegnebog og købe det der dur, og det finder man i Hvide Sande.

Derude finder man en forretning der har specialiseret sig i servietter, stearinlys og bordpynt. Det er ikke helt gratis tilgengæld er det kvalitet, og når man dækker bord med sine indkøb fra denne butik, kan man være sikker på, at ingen andre kan gøre kunsten efter med noget fra Rema 1000.

Jeg fik købt for 532 kr. stearinlys og servietter, og glæder mig til at se et veldækket bord.


onsdag den 31. oktober 2012

Hos MATAS efter TENA

Jeg troede jeg hjemmesygeplejen havde glemt mig, det havde de ikke og kontaktede mig i løbet af formiddagen igår, og var her lidt før 11.
Hjemmesygeplejen og hun havde en lærling med, nå ja herregud, at hun også skulle have lov at se min bare røv, er der vel ingen af os der kunne tage skade af.

Det er ikke fordi det gør ondt eller føles ubehageligt, når hun roder mig bag i, men det hun sprøjter i bylden for at rense ud, for hunden da det svier.

Vi fik aftalt hun skal komme hos mig på alle hverdag om eftermiddagen, og i weekenden ved 10 tiden om formiddagen.

Hvor længe det skal stå på, afhænger af hvor hurtigt det heler  jeg håber på højest en uge.

Jeg var løbet tør for bleer, for det der render ud af bylden. Føj hvor det lugter, og det bliver sgu ikke bedre af at ligge i en ble. Så jeg skifter jævnligt, og så skal man jo løbe tør.

Så jeg kørte til Matas, og forklarede sagen som den var. Det tog de helt seriøst, så jeg fik en pakke Tena Lady.

Og sådan en pakke koster 100 kr. Herregud, det er jo ingen penge. Så jeg har råd til ikke at være tvungen til, at skulle gå med den samme ble på hele dagen.

Jeg vil ikke sige jeg føler mig flov over at gå med ble, det hører nu med sig, når man har sådan en bandit i røven. Men jeg glæder mig da helt klart til det hele er overstået, og det tror jeg nu snart det er.

I dag tog jeg på arbejde for at se om jeg kan klare det, og det går fint. Men i disse dage kan jeg så glæde mig over jeg ikke kan deltage i overarbejde, for jeg har jo en aftale med en
sygeplejeske.


tirsdag den 30. oktober 2012

INDLAGT PÅ SYGEHUSET jo DET VAR EN BYLD

Søndag fik jeg lige godt nok af de smerter bag i, og den forstoppelse der gør jeg hverken kan pølle eller tisse.
Så jeg kontaktede lægevagten i Holstebro, og jeg fik lov at tage der ud.
Lægen kunne straks se det var en byld ved endetarmen, der var så stor at han ikke kunne gøre spor. Jeg skulle indlægges på Herning Sygehus.

Så det var hjem med bilen og få pakket en taske og komme afsted til banegården, og med toget til Herning.

På Herning Sygehus var der en smule ventetid, men da jeg så kom til gik det hurtigt.

En læge og sygeplejeske tog imod, og begyndte straks at undersøge mig, og jeg havde en feber på 40 grader. Så det var her og nu jeg skulle opereres.
Jeg blev lagt i fuld narkose og da jeg vågnede igen, kunne jeg endelig tisse, da havde jeg ikke kunnet tisse siden søndag morgen kl.9, og det gik også fint med at få pøllet.

Jeg fik at vide det var en byld på størrelse med et hønseæg, de nu har skåret op og tømt. Men der vil gå op til en uge før jeg er helt rask, i den periode skal jeg bruge ble, og have hjemmesygeplejen til at skifte plaster bag i.

Jeg kan godt li' at være indlagt på Herning Sygehus, når man ligger herhjemme og er syg, så er man sgu meget ensom.
Men på sygehuset er jeg omgivet af andre mennesker, de andre patienter og personalet.

På Herning Sygehus er de virkelig god til at pleje og passe folk der er blevet syg, man føler sgu mere man er på ferie end er syg, så man læner sig tilbage og slapper af.
Og netop det at man bliver behandlet godt mærkes også blandt patienterne, der er ikke al den surhed, der er plads til et godt grin.
Som nu igår til frokost da jeg fik lov at spise og sad ved bordet i cafeen, der sad jeg sammen med tre andre patienter.
Havde vi nu siddet overfor hinanden i toget på vej til København, var det utænkeligt vi var begyndt at tale sammen.
Men nu var vi indlagt på sygehuset, og da vi ikke stod med benene i graven, ja så kunne vi fortælle med lune og muntre grin om vores sygdomme.

Jeg blev udskrevet igår eftermiddags. Og idag må jeg ikke tage på arbejde, men måske imorgen.

Når nu jeg ikke skulle på arbejde idag, tog jeg ud til Bilka efter de gode rundstykker.

Først gik jeg i bad, for når man går med ble, og med det der kommer ud af bylden, gør at man lugter meget slem.
Jeg skulle godt nok vente til hjemmesygeplejen vil komme, sygeplejesken på Sygehuset har lavet en aftale med hjemmesygeplejen. Men jeg har intet hørt fra dem endnu, så måske jeg skal ringe og høre hvor de bliver af.

Men jeg vil hygge mig idag.