søndag den 15. marts 2026

POPFEST I STRUER ENERGIPARK

 

Det var en Lørdag, jeg havde set frem til. Jeg skulle nemlig i byen sammen med, Susan fra Vinderup. Nu har vi ikke set hinanden, siden min Fødselsdag i November. 


Vi skulle til POPFESTEN i STRUER ENERGIPARK, og mødtes kl.13 ved Æ BE GRILL, til en Pølse og en Pilsner. 


Vi tog hen på BUBSI, hvor vi varmede op med kolde øl, til en festlig Lørdag.

Jeg bestilte en GUL TAXA, der hentede os kl.15. 


Sidste år var vi til POPFESTEN i STRUER ENERGIPARK, det var faktisk en god oplevelse, derfor tog vi også til det i år. I år var der flere publikum end sidste år, så man må jo slå fast, at det er en succes. 


Første orkester der gik på scenen, var JOHN MOGENSEN JAM. 

Lige som med Kim Larsen, er der også mange som gerne vil kopiere John Mogensen. De her gutter gjorde det faktisk ganske storartet. Ham som optrådte som John Mogensen ramte måske ikke John Mogensen lige i røven, men man kan jo ikke gøre for at man har charme, kan man vel ? Så det lykkedes ham, at få folk ud på dansegulvet, og sørme også til at synge med. 

Der blev en pause inden næste orkester, skulle optræde. Så kunne man få noget at spise.


STRUER ENERGIPARK er god til at arrangere musik, og andet underholdning. Desværre er de ikke gode til at lave mad, det I ser på billedet forestiller PINDEBØF, denne ret var sgu ikke mange kokkehuer værd, kold og uden de gode krydderier. Men trods alt, blev man da mæt. 

Næste orkester på scenen var :


ABBA GIRLS.

Jeg gik ud fra det nok var et par Østeuropæiske piger, så det overraskede mig at de talte Dansk.

For Fanden som var de to piger SUPER TROUPER, og leverede et flot og underholdene show. De store ABBA hits flød som sirup, og fik dansegulvet fyldt med danseglade publikum. ABBA's mange sange er langt fra lagt i graven, de lever stadig i bedste stil, og skaber glæde. 

Sidste orkester på scenen var:


RIGTIGE MÆND.

Steffen Brandt er ikke brændt af, men kan tænde en lys lue i vores stue, de gamle TV-2 hits, hitter endnu. 

Men jeg kunne nu godt mærke, jeg ikke længere var helt så ædru. Jeg ville hjem, og fik ringet efter en GUL TAXA, og jeg kunne få en Taxa efter få minutters venten.

Herligt, så var det hjem i seng.

Til næste år, tager vi sikkert til POPFEST igen. 

fredag den 6. marts 2026

SÅ KOM PETER SORT & DE 2 ANDRE IDIOTER ATTER I RYGERKUPEEN

 

Torsdag var DAGENS RET hos SKIPPERHUS, Kuller. Nu er jeg normalt ikke så meget til Fisk, men nogle gamle Fiskere fortalte mig, at stegt Kuller med bløde løg er en lækker ret. Så jeg tog chancen og fik ikke bruge for at ringe efter Ambulancen, for jo, Kuller med bløde løg og Hollandaisesauce, smager knageme godt.


BUBSI slog i ugens løb en reklame op på FACEBOOK, om at PETER SORT & DE 2 ANDRE IDIOTER, optræder på Kroen Fredag eftermiddag, og at der var billige øl fra kl.14:30. 

Så da jeg fik Fyraften, var det hurtigt hjem og i bad, og få noget at spise, og så ud af døren.


Jeg havde 1 ØL-KORT tilbage, så da jeg kom på BUBSI købte jeg 10 nye Øl-kort, så kunne jeg sidde og hygge mig.

Og kl.14.30, var der 2 timer med billige øl.


Da de 2 timer var gået og ølpriserne steg igen, gik PETER SORT OG DE 2 ANDRE IDIOTER i gang.


Struers værste partyband, har jeg Fandeme ikke oplevet siden Skærtorsdag sidste år, hvor jeg var med på BUBSIS BUSTUR. I år tager jeg ikke med på turen, da jeg i stedet har tilmeldt mig PÅSKEFROKOST KOMMANDOBROEN.

Det blev nogle festlige timer på Kroen, både med UMBA og et forsøg på fællessang. 

Men jeg kunne godt mærke, at de 2 stykker Franskbrød jeg nåede at spise inden jeg smuttede på værtshus, ikke slog helt til.

Så da musikken holdt pause, gik jeg hen til LARSEN, og få lidt at spise.


Og en DESSERT.


Og så lagde jeg vejen forbi KOMMANDOBROEN fordi, jeg skulle have min 3 retters menu.


Og så tilbage til BUBSI, hvor der var gang i løjerne.


Jeg fik købt en kasket, Peter & de 2 andre, har nu også fået Bøllehatte.

Sådan en køber jeg næste gang, jeg skal opleve PETER SORT & DE 2 ANDRE IDIOTER. Næste gang, bliver til AARHUS FESTUGE.

lørdag den 28. februar 2026

LØRDAG MED BAGEDYST

 

Jeg ved det godt, det er LØNNINGSDAG. Jeg burde sidde på et værtshus, jo jeg har været på en lille tur, men ville hellere hjem.

I morgen har jeg ikke tid til, at tage på CENTERPUBBEN til TU-BANKO. Men jeg da jeg spiller med på DE VILDE KANINER, må jeg jo stadig der ned på CENTERPUBBEN.

Sådan en lille hyggelig eftermiddagstur på værtshus, jo vel !


Der er et TILBUD TUBORG JULEBRYG en for 17 kr. 2 stk. for 30 KR. 

Jamen, så kunne jeg sidde og hygge mig. Nu havde jeg besluttet mig for jeg også skulle over på KOMMANDOBROEN.

Og hvor er det typisk ! Når man ikke vil i byen, kommer alle de sjove ind ad døren.


Ovre på KOMMANDOBROEN sad der ikke ret mange mennesker, men jeg satte mig ved baren og bestilte min 3 RETTERS MENU:


Altså nu ligger landet således, at musikken på KOMMANDOBROEN er bedre end på CENTERPUBBEN, og det er ikke løgn ! På CENTERPUBBEN  er det den sædvanlige musik, på KOMMANDOBROEN er det er skøn blanding af det du kender fra GIRO 413, og  MELODIGRANDPRIX, og AMERIKANSK COUNTRY. Så man sidder alligevel og hygger sig, og der gik ikke længe før der der kom folk ind ad døren.


 Der sad vi så omkring baren, i selskab med hyggelige mennesker som fortalte RØVERHISTORIER, til morskab og hygge. Jamen så drikker man da lige, et par øl mere.

Der var så meget liv på værtshuset selv om vi ikke var så mange, men nu har jeg planlagt jeg ville have en rolig Lørdag aften herhjemme. Den plan stod jeg fast på, og tog hjem.


I aften begynder BAGEDYSTEN igen, på DR-1. Det har jeg købt ind til, så i aften,  vil jeg bare hygge mig herhjemme. 

lørdag den 21. februar 2026

BJARNE LILLER PÅ KOMMANDOBROEN I STRUER

 

Nu er der 9 mdr. til jeg går på EFTERLØN, jeg fylder 64 år d.21.November. Det er en Lørdag, har aftalt med min Tillidsmand, at jeg må holde Fredag d.20. November.

Da tager jeg til Aarhus, og fejre min Fødselsdag.


Sidste år faldt min Fødselsdag på en Fredag, det fejrede jeg på BODEGA KURTS MOR i Aarhus. Det blev en sjov fest, derfor har jeg vedtaget, at i år hvor min Fødselsdag falder på en Lørdag, vil jeg sgu have endnu en fest på BODEGA KURTS MOR. 

Er der nogle der vil med til Aarhus, er I Velkommen. Vil I hjem igen om Søndagen, smutter I bare. Jeg bliver nemlig i Aarhus, til om Tirsdagen, for Mandag skal jo også fejres.

Mandag d.23.November, bliver min første dag som EFTERLØNSMODTAGER. 


Den dag vil jeg fejre på værtshuset HOS ANDERS, når de åbner kl.11 om formiddagen.

I Guder hvor jeg glæder mig til at kunne sidde med en bajer og nyde, at jeg aldrig mere skal på arbejde. Og at jeg sådan set kunne blive i Aarhus for evigt, hvis jeg havde råd. Men jeg tager hjem til Struer igen Tirsdag, og håber jeg får tid og råd til, oftere at tage en weekendtur til Aarhus.


Nå men ! Fredag eftermiddag kl.17, skulle jeg til fest på KOMMANDOBROEN i Struer. 

Der skulle komme en Duo og optræde med JOHN MOGENSEN & BJARNE LILLERS sange. 


Vi fik tidligt Fyraften, så jeg ville på DEN GLADE PINGVIN, og have noget at spise. Ringede, jo jeg kunne få et bord. Ringede efter en GUL TAXA.


DEN GLADE PINGVIN, bestilte jeg en BØFSANDWICH, og en 


GUINNESS.

Det hører til sjældenheder, at jeg drikker denne irske traktorolie, men det hænder man engang i mellem kan få de særeste lyster. 

Da jeg skulle gå igen mærkede jeg det tydeligt, at der var et vejrskifte på vej. Jeg var så heldig at nå over på KOMMANDOBROEN, før der faldt isslag. De gæster der kom ind ad døren efter mig, udbrød HOLD KÆFT hvor er det glat udenfor.


Det var dejligt jeg kunne sætte mig ved baren, indenfor i varmen, og nyde en rolig 3 RETTERS MENU. Det er en SALMARI, HANCOCK HØKER, og 1 KOP KAFFE.

På slaget 17, ankom musikken. 


De fik snart sat gang i en fest, både med John Mogensen og Bjarne Liller. Men vi fik sørme også nogle af de gamle Revyviser, som man husker fra GIRO 413.

De her 2 fyre vil jeg meget gerne opleve igen, for ærligt talt, er det sgu rart at hører nogle andre sange end de sædvanlige. 


Jeg fik drukket nogle øl undervejs, så da festen var forbi, ku jeg mærke det var på tide at få ringet efter en GUL TAXA, og komme hjem i seng.


Næste gang jeg tager til fest på KOMMANDOBROEN, bliver til PÅSKEFROKOST d.1. April. Så i år vil jeg ikke med på BUBSIS BUSTUR Skærtorsdag, og jeg vil heller ikke på overarbejde om Lørdagen. I år vil jeg holde fri hele Påsken, og så må det være op til vejret, hvad jeg vil opleve i de 5 dejlige fridage. 

søndag den 15. februar 2026

GENERALFORSAMLING I STRUER FISKERIFORENING

 

Lørdag skulle jeg til GENERALFORSAMLING i STRUER FISKERIFORENING, det foregik i DUI-HUSET. 

Mødet foregik i god ro og orden, og uden dramatik blev de rette personer valgt til de forskellige poster. Vores lille Forening har en fin økonomi og et pænt overskud, så der er ingen smalle steder i Bredgade. 

Jeg er stadig blot menig medlem af Foreningen, og har ikke tænkt mig at stille op til en post i Bestyrelsen. Jo jeg vil måske overveje det, når nu jeg går på Efterløn til November. Da får jeg jo tid til at ligge vejen forbi vores Klubhus, også i hverdagene.  

For jeg må indrømme, jeg er ikke så ofte gæst i Klubhuset, og slet ikke her om Vinteren. Der er langt at gå, fra Nørmarkvej og helt ud til yderste Mole. Men om foråret og om sommeren, er det nu en hyggelig gåtur. Og dagen bliver festlig, når man kan sidde udendørs i Solen, og nyde en kold Pilsner, i selskab med de andre. 

Vi skulle have noget at spise, nogle bestilte Smørrebrød, og andre Gule Ærter.


Jeg valgte GULE ÆRTER, som var de gode. 

Det var min mening når vi havde spist, ville jeg hjem igen. Hjem til en Tøjvask, men nogle lokkede med, om ikke vi lige skulle have en bette Snaps ?

Nu var det den rigtige flaske Snaps der stod på bordet, en O.P.ANDERSON, og den var iskold. 


Så pyt ! Det er jo kun Lørdag en gang om ugen, jeg var med på den galej. Og så måtte jeg også give en omgang Snaps. 

Jeg nåede ikke hjem til en Tøjvask, men jeg ville nå hjem til MELODI GRAND PRIX. Sidst på eftermiddagen smuttede jeg, først omkring Æ BE GRILL, og få en hurtig hotdog. 


Så over på KOMMANDOBROEN, hvor jeg fik min 3 retters menu:


Det er en HANCOCK HØKER, SALMARI og en KOP KAFFE

Jeg tager for øvrigt på KOMMANDOBROEN på Fredag igen, der kommer en duo og optræder med JOHN MOGENSEN og BJARNE LILLER.

Bjarne Lillers sange hører man ikke så tit, dem glæder jeg mig til at opleve på Fredag. 

Til slut forbi LARSEN, så hjem og gøre mig klar til at se fjernsyn.


Med en FLØDEBOLLE,


Varme POPCORN og en kande Kaffe, var jeg klar til at se


MELODI GRAND PRIX, fra Frederikshavn.

Jeg håbede det var Sissal eller Ericka Jane, som vandt og skulle repræsentere Danmark til Maj.

Men det blev Søren Torpegaard Lund, som vandt. Øv altså ! så bliver det nok heller ikke i år, at Danmark vinder.

mandag den 9. februar 2026

TU-BANKO I GANG IGEN PÅ CENTERPUBBEN

 

Denne SØNDAG blev TU-BANKO CENTERPUBBEN, startet op igen. 

Jeg havde en aftale med mine 2 BANKO VENINDER, normalt er det dem som har en slikbøtte med. Men aftalte, at denne Søndag tager jeg en slikbøtte med.


Jeg har sgu så meget slik liggende, som jeg aldrig selv får spist. De var godt tilfreds med mit slik, og folk fra de andre borde kom også over, og fik sig en håndfuld. Der er stadig lidt snolder tilbage, på Søndag hælder vi resten af mit over i de 2 tøsers slikbøtte. 

Og så  håber jeg der snart er en ny Tysklandstur i sigte, så jeg kan få købt nye lækkerier, til min slikbøtte. 


Inden vi skulle i gang med BANKO, var der først FÆLLESSPISNING.


Det var rester fra Lørdag, PÅLÆGSKAGEMAND. Der var dog begrænsning på, 


kun 2 stk. pr. snude. Til gengæld, var der kage til dessert.


Og så skulle vi i gang med TU-BANKO.


Vi skulle igennem 12 spil, da vi var 2 som havde en gave med.

I de 10 første spil, vinder man 1 øl-kort på række, og 4 øl-kort på fuld plade. I spil 11 og evt. 12, kan man sponsorere en gave.

Jeg havde en gave med til spil 11, der holdt jeg en pause, da jeg ikke ville vinde min egen gave.

Min gave var:


1 KILO NUTELLA.

Det vagte glæde hos den som vandt min gave, hun var dog ærgerlig over , vi ikke lige havde noget frisk franskbrød ved hånden.

Så endnu en årsag til, jeg håber på en Tysklandstur snart. Det kunne da være herligt, om jeg kunne bidrage med endnu et glas Nutella, til sæsonens sidste spil inden vi holder Sommerferie. Måske der så følger frisk franskbrød og en bakke smør med. Det ser vi til den tid.


Da spillet var forbi, havde jeg vunder 5 ØL-KORT. 


Men mine 2 BANKO VENINDER vandt
32 ØL-KORT, denne Søndag eftermiddag. Jeg er imponeret, og fatter ikke hvordan de kan være så heldige.

Om jeg kommer til Banko på Søndag, kommer an på vejret.

Sådan ser trapperne ned til vores Vaskekælder ud,


jeg har ikke vasket tøj i 3 uger nu, jeg tør ganske enkelt ikke gå ned ad de trapper, når de ser sådan ud. Vi har ikke længere en vicevært, derfor bliver der ikke længere saltet og ryddet sne. 

Jeg løber snart tør for ren arbejdstøj og undertøj, kan dog se sneen så småt er begyndt at smelte.

Jeg beder til at sneen er helt væk, når ugen er forbi. Er sneen væk op til weekenden, så skal jeg bruge Søndagen på at vaske tøj. Jeg tager ned og spiser på Søndag, men ingen Banko, for så skal jeg hjem og vaske tøj.