søndag den 22. juni 2025

SOL SOMMER SAMT SNAPS

 

Fredag aften ville jeg se det nye underholdning på DR-1, HOTEL ROMANTIK. 

Derfor var jeg forbi LARSEN , og købe Flødeboller. For man må jo gerne hygge sig, når man ser fjernsyn Fredag aften.


HOTEL ROMANTIK er det såkaldt datingshow, hvor man har placeret 20 seniorer på et hotel i Schweiz. Værterne er Sofie Linde og hendes mand Joakim Ingversen.

Jo det er et feelgood show, som jeg nok vil se hver Fredag. Det er herligt at se mennesker på min alder, finder kærligheden igen. Men jeg bliver nød til at sige, at ingen af de kvinder som deltager i programmet, kunne jeg falde for. Jeg er for meget drengerøv og er langt fra klar til, at falde til ro med en gammel kone. 

Disse kvinder har jo en familie og voksne børn, jeg er i den heldige situation, at jeg overhovedet ingen familie har. Jeg ville godt nok føle det var mærkeligt, hvis jeg skulle slæbes med til familiefester, og bænkes ved et bord med hvide duge. Sidde til en Konfirmation og skulle forholde sig til nogle mennesker, jeg overhovedet ikke kender, men pludselig er tvunget til at sidde til bords med, når man har større lyst til i stedet, at sidde på et værtshus. 

Jeg føler mig bedst tilpas med at være fri og single, og gætter på jeg i hvert fald, vil være single mindst 10 år endnu. 


Lørdag morgen, stod jeg op til endnu en SOMMERDAG. Så jeg gad sgu ikke bare sidde herhjemme og glo, men ville ud og have luft under vingerne.

Først i LØVBJERG, efter Rundstykker og får handlet ind til madpakken.

Kl.11  var jeg klar til at forlade reden, og gå en tur ned i byen.


Jeg ville have noget at spise, før jeg skulle drikke. Hos SKIPPERHUS, bestilte jeg en Platte og en Fadøl. Hun har opstillet borde og bænke under Brobuen, her kunne man sidde i det gode vejr og nyde det gode mad. 

Så om til STRUER FISKERIFORENING. Det blev nogle hyggelige timer, i solen med kolde øl. 

Senere på eftermiddag, tog jeg først på CENTERPUBBEN og videre til BUBSI.


Man kunne tydeligt mærke på de to værtshuse, at folk var samlet på KOMMANDOBROEN. Men der var nu meget hyggeligt, at være gæst på BUBSI. 

Jeg var der lige til kl.16, hvor der var 2 timer med billige øl. Men øl var ikke det eneste jeg fik at drikke, der kom en gammel kammerat ind ad døren, som syntes det er længe siden, vi har fået en Snaps.


Han gav de første to O.P. ANDERSON, da de var røget i halsen, gav jeg de næste to. 

Efterhånden blev det tid til at komme hjem, at jeg gik ned i byen om formiddagen gik godt. Da var jeg jo ædru, det var jeg ikke da jeg skulle hjem. Så jeg fik ringet efter en GUL TAXA, og så kunne jeg komme hjem og komme i seng.

lørdag den 14. juni 2025

EN TUR PÅ HAVNEN

 

Hvilken herlig morgen at stå op til, på en Lørdag hvor man har fri. 

En rigtig SOMMERDAG med solskin og varme, hvor man kunne iføre sig sine shorts og en sommer skjorte.


Det var en dag  man ville tilbringe udendørs, derfor smurte jeg mig med solcreme, inden jeg gik hjemmefra.


Jeg lod BLONDINEN blive hjemme, da jeg var klar over, at det sikkert bliver en Lørdag hvor man er lidt for tørstig. 


Ganske rigtigt ! For jeg gik om til STRUER FISKERIFORENING. 

Det var sådan en dag man har gået hele Vinteren og set frem til, for om Vinteren er Foreningen ikke så vel besøgt. Der sidder man stuvet sammen i det lille skur, selv om det både kan være lunt og hyggeligt, så er det også lidt besværlig. 

Men på en varm Sommerdag, så kommer folk vandrende. Man kan sidde udenfor på terrassen, hvor der er masser af plads til at komme omkring hinanden. Og det er lige som om, at øl smager bedst, når Solen skinner. 

Jeg var der omme kl.11, og sad og kiggede på mit ur, at jeg snart måtte videre. Men så kom der lige en mere som ville give en øl, og så måtte jeg også give et par stykker. Så klokken blev 15:30, før jeg fik lettet anker om kom videre. 

På vej til CENTERPUBBEN, drejede jeg ind på KOMMANDOBROEN.

Det var meget heldigt, for de har lige fået nye kasketter hjem, 


så fik jeg købt en.


Der fik jeg at vide, at til Oktober kommer Claus Pogel på besøg på KOMMANDOBROEN. Det er ham som står for FACEBOOK GRUPPEN STØT DE BRUNE VÆRTSHUSE. Det er helt sikkert, ham vil jeg ned og hilse på. 


Så på CENTERPUBBEN.

Her blev jeg hængende nogle timer, og fik ringet efter en GUL TAXA.


Det var min mening jeg ville hjem og se LE MANS. Men da jeg kom hjem og fik tændt for fjernsynet, kunne jeg nu godt mærke, at jeg havde et større behov for at komme i seng. 

mandag den 9. juni 2025

PINSE PILSNER I AARHUS

 

Hvor var det godt, jeg i Vinter bestilte afspadsering  FREDAG D.6. JUNI. Det betød da jeg gik hjem fra arbejde i Onsdags, kunne jeg se frem til 5 dejlige fridage. Og så kunne jeg i de lange mørke Vinterdage, gå og se frem til, en PINSETUR TIL AARHUS. 

Fredag d.6. Juni, jeg skulle først med toget kl.11:48. I toget kunne jeg sidde og nyde min morgenmad.


I Aarhus kunne jeg stige af toget kl.13:48.


Så kunne jeg nå på KURTS MOR, og få en enkelt øl, inden jeg kl.15 skulle booke ind på HOTEL CABINN.


Jeg havde bestilt bord på DIE KLEINE BIERSTUBE til kl.16:30, jeg ville der om og spise.

For år tilbage, var det mit favorit værtshus i Aarhus, dengang var der kun at få: TYSK MAD, TYSKE ØL OG TYSK TYROLER MUSIK. 

Der er stadig Tysk mad og Tyske øl, men overhovedet intet Tysk Tyrolermusik. I stedet må man lade sig nøje med musik for det helt unge publikum, altså Medina og Hip Hop og tudepop. Det har da godt nok fjernet charmen ved Die Kleine Birstube.


Maden er stadig fremragende, det samme kan siges om de mange Tyske øl, der er at vælge i mellem.


Da jeg var færdig med at spise, købte jeg en øl mere.


Kl.18 var jeg ude af døren igen, nu ville jeg om til HOS ANDERS.


Det er KURTS MOR og HOS ANDERS der er, mine 2 stamværtshuse i Aarhus. Her er der altid, en god stemning, god musik, og øl til fornuftige priser. 


HOS ANDERS fik jeg som jeg plejer, når jeg er i Aarhus, et ÅRHUS SÆT. Det er en TOP PILSNER OG en ARNBITTER. 

Efter et par timer der, ville jeg om og sige God Nat, på KURTS MOR.


Her har de lige fået en ny shot på hylden, SALMIAKKI , det er ægte Finsk Lakrids brygget på ægte Finsk Vodka. Pyha de smager godt, og så kun 10 kr. stykket, dem fik man da lige et par stykker af. 


Da jeg stod op Lørdag morgen, gik jeg om til MAGASIN DU NORD, hvor LAGKAGEHUSET har til huse.


Her kunne jeg sidde i udendørs i det lune morgen vejr, og nyde min morgenmad. 

Så hjem på hotellet igen, og se GO MORGEN DANMARK. Og da butikkerne åbnede kl.10, gik jeg en tur gennem Gågaden. Hen til


BRDR. SIMONSEN.

Her finder man kvalitets tøj til priser, der ikke slår bunden ud af din økonomi. 



Bukser, Skjorte og et Bælte til en samlet pris: 541 KR. 

Det var tid til Frokost, fandt vej til CAFE VIGGO på ÅBOULEVARDEN, hvor man kunne sidde udendørs i det gode vejr.


Jeg fik en CROQUE MADAME og en fadøl. En dejlig let og velsmagende stykke frokost. 

På hotellet med mine indkøb, og så om til KURTS MOR.


Det er normalt Fredag eftermiddag, jeg nyder at være på Kurts Mor.

Men sådan en Lørdag eftermiddag på Kurts Mor, kan nu også noget. 

At sidde udendørs på FREDENS PLADS og nyde en stille fadøl, og så rykke ind til baren når det bliver kølig. Der kom flere gæster, og så kom der gang i festen, på en Lørdag eftermiddag.

Jeg kunne godt mærke, hvis jeg også skulle opleve festen om aftenen, måtte jeg hellere få noget aftensmad. 

Hvis man i Struer lige vil ud og have et hurtigt aftensmåltid, og man ikke gider en pizza eller pølse, er muligheden for noget andet begrænset, ofte vælger man det samme sted igen og igen.

Men i Aarhus, er det en SWEITZERKNIV af muligheder, der foldes ud. Og man kan endda også undgå den sædvanlige tur på Mc. Donalds. 


Lige bag Mc.D ligger en mindre Burgerbar BURGER BOOM, jeg er ofte bare gået forbi, men tænkte, så lad mig da prøve. 

En Cheeseburger menu, det smager altså bedre end Mc.D mad, hvilket det også gerne skulle, til den pris.

Bordene inden dørs var optaget, så jeg satte mig ved et udendørs bord.

Der fik jeg muntert selskab af en Havmåge, den landede på bordet lige ved siden af mig. En Havmåge er en stor flot fugl, på størrelse  med DEN AMERIKANSKE PRÆSIDENTS FLY AIRFORCE ONE. 

Jeg fandt det morsomt, at have en Havmåge så tæt på. Jeg delte mine Pommes frites med fuglen, og det gik vældigt fint. Men desværre nåede jeg ikke at tage et foto af begivenheden, for da jeg tog min telefon og rettede den mod Mågen, forduftede den. 


Så tilbage til KURTS MOR, her var der gang i aften festen. Det blev en skæg aften.

Men jeg ville nå om til HOS ANDERS, til en godnat øl.

Og så her var der gang i en fest. 


HOS ANDERS har de også fået de Finske SALMIAKKI , dog i små flasker, altså på størrelse med en UNDERBERG. Dem fik jeg et par stykker af.

Så hjem på hotellet og sove.


Søndag kunne jeg tage toget til Struer kl.9:58, hvor herligt. Det blev bare til noget hurtigt morgenmad i kiosken på banegården. 

Hjemme i Struer, kom det til at passe med jeg kunne tage 


direkte til SPRITBANKO CENTERPUBBEN.

Først skulle vi have noget at spise:


De stod ude på vejen og grillede pølser til os, og med hjemmelavet Kartoffelsalat. Lækkert !


Jeg vandt intet denne Søndag eftermiddag, men vi havde det sgu hyggeligt. Og da ingen af os, skulle op og på arbejde Mandag Morgen, kom der også gang i SPRITBANKO AFTERPARTY. 

En hyggelig og sjov aften blev det til, men kl. 21 sagde jeg STOP. 

Sagde tak for i aften, og fik ringet efter en GUL TAXA. Hjem og sove.


NÆSTE GANG JEG TAGER TIL AARHUS:

Bliver i min Sommerferie, satser på det bliver i UGE 30. 

Jeg gider ikke tage til København, det er så meget nemmere bare at tage til Aarhus, det er også billigere, og med garanti sjovere. 

Og så til min FØDSELSDAG. 

I år falder min fødselsdag, langt om længe på en Fredag. Derfor fejre jeg i år min Fødselsdag, på KURTS MOR. 

Det er min plan jeg vil på RAADHUUS KAFEEN, og spise en god frokost, inden festen på Kurts Mor. 

Og muligvis også i JULEDAGENE.  I år får vi en god Jul, fri fra Tirsdag d.23. til Mandag d.29. December. Så jo, jeg vil i år  Fandeme have en JULETUR TIL AARHUS.

søndag den 1. juni 2025

KILEN ROCK 2025

 

Struers hyggeligste HAVEFEST vel bedre kendt som, KILEN ROCK. Skulle i år foregå, den sidste Lørdag i Maj. Jeg har deltaget de fleste år, og har kun oplevet et enkelt år, hvor der virkelig regnede SKOMAGERDRENGE. Ellers har arrangørende stort set været heldig med vejret hvert år, det var de også i år.

Tørt ikke koldt men heller ikke varmt, solen skinnede. Alligevel kunne det mærkes det ville føles bedst, at have en langærmet trøje på.


Kl.10 skulle jeg være på CENTERPUBBEN , for havde en aftale med mine BANKOVENINDER. At når vi skulle samles til BRUNCH inden KILEN ROCK, ville vi sidde ved vores STAMBORD. 


Vi fik vores Stambord, og det var en lækker Brunch buffet, der blev opstillet udendørs. 

Det var dog kun mig og Tina som skulle til Kilen Rock, de andre ved bordet, deltog kun i Brunch. Vi fik kørelejlighed ned til Voldgade, Tina skulle over og sidde blandt sine kollegaer. Herligt ! Så kunne jeg købe en bajer og sætte mig ved et bord, og have ro til at opdatere FACEBOOK. Jeg følger pænt mange spændende piger på FACEBOOK, de skal naturligvis følges og likes hver dag. 

Det er nu aldrig kedeligt at gå rundt alene til KILEN ROCK, man møder mange man kender, og en del det er flere år siden man sidst har set eller talt med.

Jeg mødte en som jeg husker var flaskedreng hos LØVBJERG, det var dengang LØVBJERG lå nede i Gågaden. Han sagde: Hold nu kæft, er du klar over det er over 50 år siden ?. Ja det skal nok passe, det var i 1977. Dengang Løvbjerg havde, en rigtig god Cafeteria. Når man havde fået lommepenge hjemmefra, så lige smutte derned og få 2 RØDE PØLSER med Pommes Frites og en kold Cacaomælk.

Senere blev ham og jeg kollegaer, på Slagteriet omme på Havnen, vi var begge ansat i Tarmhuset. 


Første band på scenen, dem som skulle åbne ballet var UGLER I MOSEN. 

De lagde ud med nogle herlige hits fra 80'erne, endnu var der ikke dukket så mange op endnu, men de fik skabt liv i kludene. 

Efter dem var der en lang pause, inden der skete noget på store scene.


Det var et svensk band, der spiller DIRE STRAITS. 

De var nu meget gode, i mens de spillede ville jeg have noget at spise, og gik hen til


FOODTRUCKENE. 

Og valgte en 


FLÆSKESTEGS SANDWICH. Prisen var 95 kr., men jeg vil ikke påstå, den var alle pengene værd. 

Da Svenskerne var færdige med at optræde på Store Scene, var det atter UGLER I MOSEN, der gjorde sit indtog på Lille Scene.


DIRE STRAITS havde nogle store hits, men også en del knapt så kendte numre. Disse numre lagde en dæmper på festen. UGLER I MOSEN havde placeret kedlen på kogepladen, så der var lagt op til en 80'er fest, der fik publikum til at lette røven og komme op foran scenen.

Det var UGLER I MOSEN som leverede eftermiddagens bedste underholdning. Der blev danset på græsset og sunget med.

Da Uglerne var færdige, gik der flere timer før hovednavnet MICHAEL FALCH skulle gå på scenen. I mellem tiden ville der optræde nogle navne, man ikke gider at bruge 50 kr. pr, fadøl for at se.

Jeg ku' se på mit ur, jeg kunne nå på BUBSI til 2 timer med billige øl. 


Så jeg gik, og på Holstebrovej havde Æ BE GRILL i Dagens Anledning, opstillet en Pølsevogn. Jamen så kunne jeg få en Fransk Hotdog.


BUBSI var der ikke så mange gæster, så man kunne få en plads ved Baren.

Det blev til 2 hyggelige timer, inden jeg gik videre.


Ved LARSEN fik jeg lyst til mere mad, og bestilte Fiskefilet.

Vejret var lun, så jeg hyggede mig ved et udendørs bord i Gågaden, og fik da også lyst til dessert.


Så gik jeg videre hen til CENTERPUBBEN, hvor der mellem kl.19 og 20, er et tilbud.


2 øl for 30 kr.






Skulle jeg gå tilbage til KILEN ROCK ? Jeg havde købt et armbånd, så jeg bare kunne vende tilbage.

Men gad jeg Michael Falch ? Jeg gad ikke høre om EN SPAND UDEN HØJE DVÆRGE. I stedet ringede jeg efter en GUL TAXA, så kunne jeg komme hjem og gå i seng.