søndag den 17. juli 2022

RINGKØBING I BLÆSEVEJR

 

Der er for tiden STREET FOOD FESTIVAL i Ringkøbing, og det ville jeg opleve i går.

Lurede på Rejseplanen udmærket Togtider, men besluttede allivel at køre til Ringkøbing i min bil.

Da jeg ankom til Ringkøbing kørte jeg om til P-PLADSEN, men der er tidsparkering, kun 3 timer. Det er for lidt eftersom jeg var der kl.8. 


Jeg tænkte på om man kan få morgenmad i Ringkøbing, og det kan man, hos


EJVINS.

Det kom til at passe med den bedre P-plads jeg fandt, hvor man kunne parkere hele dagen.

Ejvins ligger lige ved begyndelsen af gågaden, lige på hjørnet.

Før var LAGKAGEHUSET min favoritbager, den plads er nu indtaget af EJVINS.


At spise hos Ejvins er lige så dyrt som hos Lagkagehuset, men det er betydeligt mere hyggeligt, og så er rundstykkerne sprøde og ikke bløde.

Man kan sætte sig til rette i små sofaer, og så ellers bare nyde sin morgenmad. Absolut ikke sidste gang, jeg har spist morgenmad hos Ejvins.

Det der Street Food foregik omme på Havnen, jeg kørte der om i min bil. Sørme jo, her var der også P-pladser uden tidsbegrænsning, og da Street Food knapt var åbnet endnu, var det til at få en plads.


Jeg er glad for jeg fik købt denne Trucker Skjorte i Hals, og huskede at få den med til Ringkøbing, for sikke da et blæsevejr. I denne skjorte kan man sgu holde varmen, selv i blæsevejr.


Det her tilbud kunne jeg ikke stå for, en bette Fiskeforretning, der foruden at sælge friske fisk, også er en Restaurant, og en lille bar.

FISK BY STRØM.  Jeg tænkte hva' Fanden, jeg skal ikke køre bil de næste par timer. Så det går jo nok, at sidde i blæsevejret og nyde en stor kold Fadøl.


Nu åbnede Street Food Festivalen, men først ville jeg en gå en tur gennem Gågaden. Hvor er det en hyggelig lille Gågade de har i Ringkøbing, og lige som i Sæby har de også livemusik på Torvet, måske ikke dagligt, men flere gange i løbet af sommeren.



I går var det det lokale band: BULOW & BÆKGAARD BAND.

Jeg gik ind på Hotellet og spurgte om jeg kunne købe en kop kaffe ? Jo, hun kom ud med en hel kande, det koster 45 kr. Herregud da, nogle steder giver man 45 kr., bare for en kop kaffe, så det er vel ikke så galt.


Det var noget godt musik, de kunne snart sætte fut i Gågaden. 

Da de holdt pause, gik jeg om på Havnen igen.


Nu var der for alvor kommet liv, og på trods af blæsevejret tog folk det med en munter bemærkning, at man skulle sidde udendørs og spise.


Jeg gik hen til den Italienske bod, her stod der 2 søde Italienske piger, og de solgte Boller i Tomatsovs, det ville jeg smage.


Bagefter sagde jeg til pigerne, at det eneste den her ret mangler, er sangen fra Lady og Vagabonden. 

I 2 andre boder fik jeg købt 







3 armbånd, 200 kr., og en hat.


Den er PINK, og kostede 120 kr. Den regner jeg med jeg vil have på, når man er i det festlige hjørne.

Nu syntes jeg at jeg havde set det jeg ville, og kørte over Søndervig.

Jeg ville ud og se det nye Lalandia, fuck hvor er det grimt. Meningen var jeg ville holde ind på P-pladsen og tage et billede af bygningen, det kunne man ikke komme til. Der var bomme og de var nede, man skulle betale for at komme ind. Det ville jeg altså ikke, Lalandia i Søndervig, sørger virkelig for man ikke har en jordisk chance for at fotografere Hæsligheden ude fra vejen.

Nå men så kørte jeg sgu hjem, og fik stillet bilen.


Jeg fik mig gjort klar til at tage på værtshus, jeg har alle disse Øl-kort. 


Så det blev en billig aften i byen.

fredag den 15. juli 2022

MÅSKE SIDSTE BESØG I SÆBY

 

Kl.18 skulle der være 80'ER FEST på Lanternen, inden da fik jeg mig en 
Pul Pork Burger. 

Og var nysgerrig efter, at besøge det lille Værtshus lige bag ved Hotellet: HILLERS BAR. 

Det er et meget lille Værtshus, men sikke en behagelig stemning, og øl til kun 19 kr.

Så blev klokken 18 og 80'er festen skulle begynde inde på Lanternen, men der var ikke rigtigt kommet noget publikum endnu. 

DJ'en ligner ham fra Fleggaard reklamen, ham som sender knægten til vejrs i havestolen. 


Så kom der tre personer ind ad døren, 2 mænd og 1 kvinde, de satte sig ved mit bord.

De er fastliggere ude på Campingpladsen, og var lidt svære at forstå. De er rigtige Nordjyder, og bor noget længere væk end Ib Grønbech. De tøvs den 80'er fest var noget tam, og musikken var alt for højt. Jeg syntes ikke det gør noget musikken er høj, hvis bare stemningen var der, det var den ikke.

Vi besluttede os for at gå ind på HILLERS BAR. Her er musikken dæmpet, så var det nemme at forstå deres dialekt.  Og da øllerne kun koster 19 kr., havde vi jo råd til at give en omgang øl hver. Det blev en vældig hyggelig aften, på Hillers Bar.

Da klokken blev 21 ville de ud til Campingpladsen igen, og fik fat i en Taxa. Så gik jeg ind på Lanternen igen, og nu var der sgu gang i 80'er Festen

Jeg var lidt træt af øl og trængte til noget andet, og sagde til pigen bag baren: " Når I har Hancock øl, må I også have Hancock sodavand", jo det har de. " Hvad har I af snaps?", kun den røde fra Aalborg. " Nå men, kan du så ikke prøve at lave en Flyversjus med Vodka og en Citronvand fra Hancock", jo det ville hun gerne.


Det ved jeg så nu, hvis jeg kommer ind på et værtshus hvor de har Hancock Sodavand men ingen Skagen Snaps, kan jeg i stedet bruge en Citronvand fra Hancock og Vodka. Det smager endda, rigtig godt.

Jeg fik 3 Flyversjusser, så var det også sengetid. Jeg skulle jo bruge Fredagen, på at køre hjem igen.


Det var i dag jeg skulle hjem igen, og med vemod jeg sagde farvel til det lille Hotel.


Det skyldes da jeg i Onsdags hentede nøglen henne på hoved hotellet, fortalte de, at det var sidste gang man kunne bo på hotellet inde i Gågaden. Det har de solgt til en der vil bygge lejligheder, så næstegang kan man så bo på selve Hotel Viking.

Det nægter jeg sgu, det er et luksus hotel og pisse dyrt. Og så ligger det lige ud til hovedvejen mellem Sæby og Frederikshavn, så det eneste man oplever derude er en Fandens masse trafik, og der er skide langt at gå ind til gågaden.

Det lille hotel inde i gågaden, koster det samme at bo på, som at bo på Cabinn. Her er ingen morgenmad, pyt med det ! Jeg syntes det er hyggeligst, at køre til en Bager efter min morgenmad.

Når man vågner på det lille hotel, vågner man til en dejlig ro. Så tager man på udflugt, og når man vender tilbage, er det til en gågade der nu er vågnet op.

Der er liv og glade dage, folk der sidder udenfor Lanternen og spiser deres mad, eller drikker øl.


Henne på Torvet er der livemusik, og det er der hver eneste dag, gennem hele Sommeren. 

Så det er trist det lille Hotel bliver lukket, hvor skal man så  

bo ? Man kan selvfølgelig bo i Frederikshavn, der er en dejlig by at være turist i, men Frederikshavn, bliver aldrig lige så hyggelig som Sæby.


 Nå men jeg fandt igen Bager Madsen i Frederikshavn, og kørte ud til Palmestranden, hvor jeg nød min morgenmad.


Og så var det omkring OK TANKEN, få tanket bilen. Og så gik turen hjem til Struer. 

torsdag den 14. juli 2022

SUSSI & LEO, 50 ÅRS JUBILÆUM

 

Da jeg i går var færdig med at skrive i RYGERKUPEEN, gik jeg ind til naboen, altså værtshuset Lanternen, hvor der også serveres mad, fra Slagteren overfor.

Jeg var stadig mæt, efter den flotte Buffet på Havkatten i Hals. Men lidt måtte jeg have, og bestilte Dyrelægens Natmad.


Hold nu op hvor lækkert.

Der kom 4 unge knejter ind på Lanternen, og de satte sig i baren. Da der ikke var så mange gæster på det tidspunkt, ringede de med KLOKKEN. Hvilket betyder de må give en omgang øl, til alle inde på værtshuset.

De var nu vældig festlige, så jeg syntes jeg også måtte give dem en omgang øl.

Der k0m flere gæster, det blev ved med at være hyggeligt. Men ved 21-tiden sagde jeg, at nu er det altså sengetid for undertegnet. I morgen vil jeg til Frederikshavn, men jeg kommer sgu igen i morgen aften til 80'ER Festen, og så skal vi Fandeme danse moderne. Den lo de ad.


I morges efter badet, kørte jeg til Frederikshavn hvor jeg fandt en Bager, købte et smurt rundstykke, en basse, Cocio Kakaomælk og Se og Hør. Der var et par timer til Bangsbo Museet åbner, 



så jeg kørte ud til Palmestranden, hvor jeg hyggede med Ugebladet og min morgenmad.


Klokken blev 10, tid til at finde op til Bangsbo Museet. Hvor jeg fik aflivet et rygte der kører i Struer, nemlig den at ham som skabte Bangsbo i sin tid skulle være i familie med dem som skabte Bang & Olufsen. Men Bang og Bang er overhovedet ikke i familie med hinanden, så det er altså bare en Røverhistorie.


Udstillingen om Sussi & Leo, er faktisk en ganske interessant historie hvor de begynder helt ved begyndelsen, fra Leo som bliver født et sted i Nordjylland, og Sussi som havde sin barndom i Afrika. Og da de to gik i samme klasse blev kærester, og dannede deres duo Sussi & Leo.

Der er en videofilm fra dengang de optrådte på Skansen i Skagen, og sikke en fest de skabte, man står ganske enkelt og får lyst til at synge med.

Og så er der billeder, og så et af de helt frække, Sussi helt nøgen. Jo der var faktisk engang, hvor Sussi virkelig var sexet. Men det billede må I sgu selv smutte til Frederikshavn, for at se.


Bangsbo handler ikke kun om Sussi & Leo, der er også en flot udstilling om 2.Verdenskrig. Det er lidt uhyggeligt at gå rundt på den udstilling, i det at lyset er dæmpet, og så er der realistiske lyde fra 2.Verdenskrig.

Jeg nåede en kort tur op på Pikkerbakken, hvorfra der er en storslået udsigt over hele Frederikshavn.


Det var frokost tid, jeg fandt en P-PLADS nær Gågaden, hvor man kunne få  lov at parkere i 3 timer.

Jeg gik en tur gennem Gågaden, der var et værre blæsevejr, uden at være koldt.

Der står godt nok mange butikker tomme i Gågaden, men heldigvis eksistere de butikker jeg gerne vil besøge og handle i, stadigvæk. 


Jeg fik et bord ved FISKEBAREN. 

Jeg bestilte en kop kaffe og deres Fisketallerken. 


En tallerken bestående af; Fiskefilet, en Fiskefrikadelle, og håndpillede rejer, samt hjemmebagt brød.

Da de kom og spurgte om jeg mangler noget sagde jeg: At jeg ville hellere have haft 2 Fiskefrikadeller, og have undværet rejerne." For jeg er sgu ikke vild med rejer, når de er oppe i den størrelse. Der foretrækker jeg de små lyserøde Rejer fra Royal Greenland.

Fiskefrikadellen smagte virkelig godt, jeg har engang for mange år siden, fået Fiskefrikadeller der smagte af sur fisk. Derfor har de aldrig været min livret. Men efter at have smagt denne Fiskefrikadelle på FISKEBAREN, kunne det sagtens svømme hen og blive en livret.


Og nu vil jeg gøre mig klar til 80ER FESTEN i aften.

Næste gang jeg skriver i RYGERKUPEEN, bliver i morgen aften, når jeg er kommet hjem.

onsdag den 13. juli 2022

ANKOM TIL SÆBY

 

I dag kørte jeg til Sæby, var først omkring OK i Struer, efter et rundstykke. Kørte ud til Handbjerg Marine, hvor jeg nød morgenstunden og mit rundstykke.



Så gik turen til Hobro, over Hadsund, gennem Øster Hurup, til jeg nåede Færgen til Hals.


Jeg skulle først være ved Hotellet i Sæby kl.15, det passede med jeg kunne holde en pause i Hals. Her har de sommeren igennem hver Onsdag, Torvedag.

Jeg gik rundt og kiggede på tingene, men det er gamle ting fra folks gemmer, noget man selv en gang har haft og for længst har smidt ud. I Sportsforretningen fandt jeg det eneste der kunne friste mig:


Netop denne Trucker skjorte i de farver, sjovt den går aldrig af mode. 


Jeg havde bestilt bord på HAVKATTEN til kl.12, de lokker med Torvebuffet hver Onsdag.

TAK FOR KAFFE, for en Buffet. Og som var det noget meget lækkert mad, der var: Tarteletter m. høns i asparges, frikadeller med kartoffelsalat, Mørbradbøffer, Flødekartofler. Tunmousse, sild m karrysalat, kiks og ost, og Æblekage.

Æblekagen må jeg have til gode til en anden gang, jeg var blevet mæt.

Det var tid at komme videre, i Asaa var jeg en tur på Havnen. Når jeg er på disse kanter, vil jeg en tur på Asaa havn, der er så hyggeligt.



Her kunne jeg nyde en is.

Og så gik turen til Sæby, 

hvor nøglen til mit værelse skulle hentes på HOTEL VIKING. De ejer det mindre hotel inde i gågaden, hvor priserne er de samme som på Hotel Cabinn. 
Jeg har boet her før, i 2018, da jeg tog til Hjallerup Marked, og hvor jeg oplevede der var Jazz Festival i Sæby.

Og i morgen er der 80'ER FEST i Sæby.
For da jeg var vel ankommen til mit hotelværelse, trængte jeg til en øl. 
Hvor belejligt værtshuset LANTERNEN ligger lige ved siden af.


Og der var en reklame for de i morgen aften holder 80'ER FEST. 
Det bli'r noget af en festlig dag i morgen, hvor jeg kl.10 tager på museum i Frederikshavn, for at se udstillingen om Sussi & Leo. 
Og så kl. 18, til 80'ER FEST, på Lanternen.


tirsdag den 12. juli 2022

MANDAG MÅS

 

Da jeg stod op Mandag Morgen, var der en tøjvask der skulle overståes. Og da det var overstået tog jeg mig et overblik over dagens TV programmer, der var godt nok ikke meget der var værd at se. Men vejret var varm og jeg holder stadig Ferie. Ergo kunne jeg lige så godt, tage en lille druktur.

Første STOP var Det lille Apotek, her var der en Fandens larm. De var ved at få lagt nyt gulvtæppe, og en rendte rundt med støvsugeren, i mens andre gjorde hovedrent i krogene. Jeg nåede at få 2 øl mens de endnu var billige, så tænkte jeg, at nu må jeg videre.

Om på Havnen, hvor det var min mening jeg ville smage et par Fiskefrikadeller. Det må blive en anden gang, for der var kommet en Food Truck med lækkert Thai-mad.


Det var jo ikke til at stå for, jeg købte en af de hotte.


Hun har ingen drikkevarer at tilbyde, ham i Frikadellevognen har øl. Det er spøjst, han må gerne sælge mig en øl, han må bare ikke trække den op for mig, det kræver en tilladelse. Jamen så er det godt, jeg selv har en samfundshjælper. 

Bagefter hen til Cable Fun, de har tilladelse til at sælge Fadøl, hvilket flere nød godt af.


Det er altså hyggeligt at sidde på deres terrasse, og kigge på livet der foregår på Havnen, og så nyde en iskold Fadøl.

Der på tog jeg over på Bubsi, hvor jeg købte 10 Øl-kort.


Jeg nåede at få brugt 2 Øl-kort, for kl.16 var der øl til 10 kr., i 2 timer.

Det var en Mandag hvor folk var i rigtig god stemning, ingen skulle op til noget Tirsdag morgen, og ingen gad at tage hjem til aftensmaden.

Vi var enige om, at det Mås man godt på en Mandag, når solen skinner og vi holder Sommerferie.

Så da de 2 timer var gået, og det blev normale ølpriser igen, fik jeg brugt endnu et par Øl-kort. Men da klokken nærmede sig de 21 tænkte jeg, nu må proppen hellere sættes i for denne gang. Jeg fik ringet efter en TAXA, og så var det hjem og i seng.

I dag bliver en rolig dag, for i morgen kører jeg til Sæby.