torsdag den 26. marts 2020

ER SYGEMELDT

I dag har jeg været nød til at sygemelde mig, og er nu herhjemme.
Men inden I bestiller bårebuketter og knapper gravøl op, så læs lige her.


Jeg har over de sidste 3 dage oplevet, at mine lunger løber tør for luft, at jeg må hive efter vejret, og at det gør ondt i mine lunger, ligesom om det prikker. 

Nogle af reaktionerne genkender jeg, vi befinder os i et Forår hvor der er frost om morgenen, og pollen i luften.
Disse pollen gør at det svier i mine øjne og næsen løber, det bekymre mig ikke det er som det plejer at være når det er Forår. Frosten gør jeg får kulde, det gør at lungerne bliver kolde, dette kender jeg også. Men det er lige grov nok, at man fuldstændigt mister luften og har svært ved at trække vejret. 

Nu er det flere år siden jeg sidst har meldt mig syg, for det gør jeg ikke uden nogen grund. Men i dag syntes jeg der er en grund til det.

Så kontaktede jeg min læge og fortalte om symptomerne, men jeg mener ikke selv det er Corona, og det mener lægen heller ikke. Men netop på grund af Corona virusset, tør hun ikke jeg kommer på besøg i Lægehuset i dag. 

Lægen sagde, jeg skal blive hjemme fra arbejde til på Mandag, og så få slappet af.
Hvis symptomerne opstår igen, skal jeg så straks fortælle det til min Tillidsmand og min Leder, og så kontakte lægen. For så skal jeg komme ned til lægen, og så skal mine lunger have en grundig undersøgelse. 

Så vi ser i næste uge, hvad det er jeg fejler. Min egen teori er jeg jo nok er ramt af en virus af en art, og dette skyldes ikke jeg har tæt kontakt med andre mennesker.
For tiden sidder jeg her helt alene hjemme, hvor den eneste kontakt jeg har med andre, er på Facebook og Twitter.
Jeg tager kun ud og handler ind hvis det er nødvendigt, og holder stor afstand til andre. Mine hænder vasker jeg tit og grundet, og får dem afsprittet når det er muligt, for efterhånden er håndsprit en mangelvare, men det er sæbe og vand da heldigvis ikke endnu.

De eneste mennesker jeg er i daglig kontakt med er mine kollegaer, men endnu engang vil jeg slå fast, jeg er ikke ramt af Corona, for så havde det nok set meget værre ud.
Men der er mange virusser i luften, og når man så har Astma og en tendens til allergi, så hænder at man ikke altid går ramt forbi. 

Som sagt ! Nu tager jeg en hel weekend herhjemme, og går på arbejde på Mandag. Får jeg de symptomer igen, tager vi den derfra. 

lørdag den 21. marts 2020

FIK AFPRØVET JULEGAVEN.

I disse Corona tider sker der ikke meget, og derfor er der heller ikke meget at fortælle om, i Rygerkupeen. 

Sidste år fik jeg en bordgrill i Julegave, fra HK Scan, men har ikke kunnet finde tid til at få den afprøvet. 

I dag fik jeg bordgrillen afprøvet, i det jeg har købt Cowboy Toast og Pizza Toast.
Det ikke svært, tager blot mellem 10 og 15 minutter, og så er de lige til at spise.

Hvad kan man ellers tilberede på en bordgrill ? Nogle siger man kan stege bøffer på den, mon ikke den bliver noget fedtet så ?
Jeg tror nu kun, jeg vil bruge den til at riste toast.

En øl skulle der til, der var ellers engang jeg havde den indstilling, at jeg aldrig ville sidde alene herhjemme og drikke øl, da jeg opfattede det som værende kedeligt.
Men i disse tider, må man ikke gå i byen, alle værtshuse er lukket, og man må ikke invitere gæster eller besøge nogen, og må ikke samles 10 personer. 
At skulle undvære øl, så bliver det hele da for trist, og har nu fundet ud af, det faktisk er ganske hyggeligt, bare at sidde her helt alene og nyde en øl.

Det mærkes tydeligt på min økonomi, jeg for tiden ikke går på værtshus, nu er der pludselig overskud på min konto.
Man bruger rask væk 500 kr, når man sidder på et værtshus, nogle aftner mere, og når det så er hver weekend, er det klart der så ikke kan blive råd til så meget andet. 
Det går forhåbentlig sådan at de penge jeg ikke bruger på værtshus kan jeg nu ligge til side, og når Corona virussen forlader os og vi igen kan trække vejret frit, så kan jeg endelig få råd til at tage på Bordel og besøge en varm pige.


Jeg har ikke været i seng med en varm pige siden Oktober 2017, det var derfor jeg solgte min bil. For jeg tænkte hvis nu jeg sælger den potte, så må der da blive råd til sex bare engang i mellem, men nej !
Jeg bruger for mange penge på værtshusbesøg, det får mig til at overveje fremtiden når vi har vinket farvel til Corona. 
Der skal skæres kraftigt ned på de byture, så kan jeg sgu sidde herhjemme og drikke en øl. 
Naturligvis vil jeg da stadig gerne på værtshus, bare ikke hver eneste weekend, jeg vil forsøge at skære ned til en gang i måneden.
Der skal i stedet være råd til at besøge en Sexarbejder, det skal naturligvis ikke ske hver uge eller hver måned. Jeg vil have råd til sex 2 gange om året, til min Fødselsdag og når jeg får Sommerferie.
Det kan godt være nogle bliver forarget over dette, det er jeg sådan set ligeglad med. For nu kender jeg piger inden for Sexbranchen, det er de piger som er frie og selvstændige, og støtter op om Sexworkers Right. De er nogle dyre damer, til gengæld ved man så også, at der er forholdene i orden.

Aftensmad skulle jeg også have i dag, og tænke Take Away.
Vores nye Grillbar Mike's Diner, der netop er åbnet i Bredgade Centret.
Det er to unge mennesker, som har åbnet dette nye spisested, og de fortalte det er noget af en udfordring, at åbne op i disse tider. For de åbner allerede kl.8 om morgenen med kaffe og rundstykker, men der må ikke sidde gæster ved bordene for tiden. Så de håber virkelig, at denne Corona snart er forbi, så de kan få ordentlig gang i deres nye lille virksomhed.
Jeg har samme håb, for så vil jeg da over og have min morgenkaffe hos dem, når vi atter kan trække vejret frit.




lørdag den 14. marts 2020

CORONA VIRUS

Hele Verden er i 2020 ramt af en alvorlig sygdom, Corona Virus.
Sygdommen tog sin begyndelse i Kina, og har spredt sig ud over hele Verden og er nu også kommet til Danmark.
Her har vi Gudskelov ikke oplevet nogle dødsfald endnu, om det helt kan undgås er svær at give et svar på, men følger vi myndighedernes oplysninger og krav, må man inderligt håbe at så man af os som muligt, overlever denne epidemi. 

Nogle mener det er ved at være for meget med al den Corona, at vi ikke hører om andet i TV. Men der vil jeg nu mene, at det er vigtigt vi hele tiden bliver orienteret og holdes oplyst om hvordan, situationen ser ud. Og det er også vigtigt, vi kan stille de relevante spørgsmål og få de svar vi har brug for. 

Desværre oplever man at mange mennesker, opfører sig som om de lige er kravlet ned fra træerne, særligt når de er ude at handle ind.
De hamstre, og man læser om de går så langt som til at overfalde de butiksansatte, der blot passer deres arbejde.
Undskyld mit Franske; men hva' Fanden er det for en måde at opfører sig på ?
I Danmark har vi et godt lille ordsprog, der siger: Små gryder har også ører. 
Hvordan Pokker skal man få børn til at forstå man skal opfører sig pænt overfor sine medmennesker, hvis de er vidner til voksne der opfører sig som aber ?
Lad os nu være enige om at udvise samfundsind, og opfører os pænt over for de mennesker, der i denne tid varetager deres arbejde.
Og som vi hele tiden bliver oplyst om, er der mad, toiletpapir og medicin nok til alle, hvis blot vi handler ind som vi plejer. 



Corona virus betyder at værtshuse og spisesteder lukker, og det er Fandeme trist.
At sidde herhjemme og drikke sine øl, jo det kan man da, men det er jo ikke sjovt bare at sidde her alene uden selskab. Og når man bor i en lejlighed kan man ikke bare invitere gæster, for man skal tænke på sine naboer.
Jeg kan ikke bare have gæster siddende i mit hjem, som snakker, griner, går på WC, og sikkert vil hører musik.
Det er derfor jeg elsker at tage på værtshus, for her kan man jo tillade sig, at være social og have det sjovt. 
Og det er træls man ikke længere kan gå ud og få noget at spise, for når man gennem en hel uge blot har måttet nøjes med sin madpakke, og de nemme færdigretter til aftensmad, så ser man frem til weekenden, hvor man går ud og få noget lækkert at spise. 

Denne Corona virus, griber alvorligt ind i vores liv. Folk mister deres arbejde, det går ud over Verdens økonomien, vi må ikke længere rejse ud og møde andre. Så det påvirker vores sociale samvær. 
Det er ikke sund, det er trist og uhyggeligt. Og det ligger da helt klart, at det ikke kan fortsætte.
Vi kan jo ikke lukke hele Verden ned, resten af livet. Det her skal og må ikke være vores nye liv vores nye fremtidsudsigt. 

Derfor må vi samle nogle af Verdens absolut klogeste læger og laboranter, som i fællesskab skal opfinde den vaccine der kan heldbrede hele Verden, så vi kan vende tilbage til normale tilstande, så vi igen kan leve som frie mennesker. 





søndag den 8. marts 2020

PUB CRAWL PÅ VESTJYSK.

Det var i går jeg tog med på Pub Crawl, for nogle måneder siden meddelte Den Gyldne Dame i Vinderup, at Lørdag d.7.Marts skulle vi på en bustur, og besøge nogle værtshuse. Det skulle koste 300 kr. at deltage, og så var der mad. øl og bus.
En meget rimelig pris, naturligvis slog jeg til. 

Kl.11 skulle vi mødes på Den Gyldne Dame, og så med bussen. I alt deltog vi 24 personer.

Det var en bus der passer til et Pub Crawl, sådan en hyggelig gammel bus, og så var det en festlig kvinde som sad ved rattet, som havde sin Co-driver med.

Først skulle vi til Skive, og kørte ad den lille landevej, og i det fine solskinsvejr viste naturen sig fra sin smukkeste side.
I Skive skulle vi besøge værtshuset: Skibonitten. Et rigtig flot værtshus, med et herligt værtspar. 
Desværre er Skive ikke en by hvor man skal gå i byen alene, byen er Vestjyllands Chicago, her er det ganske enkelt for farligt at gå i byen, da der er meget vold og narko i nattelivet.
Men på sådan en Lørdag formiddag, var der roligt og hyggeligt, at være gæst på Skibonitten.
Skive er byen hvor bryggeriet Hancock ligger, så naturligvis drak vi Hancock pilsnere. 
Der var et par af vores piger, som lagde sig op på baren, og så var der ellers Bodytequila, kun til piger, så var der også et par raske drenge, som lagde sig op på baren, og så var der Bodytequila til mænd. 
Det var godt nok noget, der kunne sætte fut i fejemøget.

Sjovt nok spurgte pigerne som gav Bodytequila mig, om jeg syntes det var i orden ?
Ja  For Fanden da, jeg syntes er i orden, for jeg er sgu så træt af at høre på disse selv udnævnte politisk korrekte kvinder, som hver aften er gæster i Go Aften Danmark. Der sidder de og løfter pegefingre og bræger om hvordan andre kvinder skal opfører sig.
For nylig sad der nogle kvinder i Go Aften Danmark, som var stærkt forarget over at Michelle Obama viser sig med sin nøgne skulder, ja tænk sig, en nøgen skulder !
Jeg syntes godt nok det er sært, at de mener at den frie kvinde, ikke har ret til at klæde sig som hun vil, men skal være tildækket.
Og en kvinde må jo heller ikke smile eller være festlig, for hun skal være seriøs, så hun skal helst optræde som en sur kælling. 
Netop derfor holder jeg af de kvinder, som blæser højt og flot på disse regler, og bare giver den gas og netop er festlige. 

Da der var gået 5 kvarter skulle vi ud i bussen igen, og videre til Nykøbing Mors.
Vi kunne ikke dy os for at drille vores egen bodegamutter, som hedder Musse.
For i Nykøbing Mors skulle vi besøge værtshuset: Don Muss.
På Don Muss var der liv og glade dage, og her satte vi igen præg på stemningen med Bodyteqilaer, og fællessang til Bamses Venner. For det passede nu meget godt, at vi ville høre "Vimmersvej". 
Efter 5 kvarter skulle vi videre, og nu gik turen til Glynøre.
Det var en sejlklub vi besøgte, og her fik vi noget at spise.
En stor æggekage og grillpølser. 

Nu gik turen tilbage til Vinderup, hvor jeg skulle omkring Irish Pub, og putte penge i min sparekasse.

Så med toget hjem til Struer, men jeg var ikke klar til at tage hjem i seng. Jeg havnede på Hansis Bierbar, hvornår jeg tog hjem husker jeg ikke.
Men i morges vågnede jeg først kl.9, det er godt nok længe siden, jeg har sovet så længe.
Det er helt klart, at de næste 2 weekender, vil jeg forsøge at holde mig ædru. 








fredag den 28. februar 2020

BOOBS & BEER ! PÅ KRUSET

En af de gode ting ved at holde ferie, er at så kan man deltage i en Fadølsfest, og det ville jeg i går aftes på Kruset i Holstebro.
Det var også i går, at Den Bette Blå, skulle have et eftersyn.
Jeg ringede til Fønix i sidste uge, og fortalte jeg holder ferie i uge 9, så der kunne det passe ind i mit program, at min kabine scooter kunne komme til eftersyn.
De tager den ikke med hjem til værkstedet, men ordner det lige her på stedet.
Det var så det der var træls, at skulle bruge sin Torsdag på, at sidde her og vente på de kommer.
Først kl.14 var de her, men så fik Den Bette Blå det store eftersyn. Det var ikke meget der skulle ordnes, for alt der virker virker, det var blot bremserne der skulle justeres, olien der skulle skiftes, og så fik den en undervognsbehandling. Jeg indbetaler 200 kr. om måneden til eftersyn, de penge er givet godt ud, for så koster et eftersyn ingenting. 

Den Bette Blå har jeg nu haft i 2 år, og er stadig glad for den. Det er et pålideligt lille køretøj der er langt billigere end en bil, min bil solgte jeg sidste år, og savner den overhovedet ikke. 
Og Den Bette Blå, jeg tænker nogle gange, om jeg skulle købe en ny model. Men så skal jeg ud og låne penge, for at få råd til en ny, Den Bette Blå købte jeg kontant, så jeg tror jeg beholder den indtil batterierne skal skiftes, til den tid kan jeg så købe en ny. 

Det var tid at tage af sted til Holstebro, og det kom til at passe med jeg kunne tage med bussen. Så var jeg fri for at skulle trave ned til banegården, for bussen holder ovre på Peter Bangs Vej. 
Jeg valgte at spise på Golden Palads i Holstebro, det er så længe siden jeg har fået Kina Buffet, og det smagte nu ganske godt. 

Tiden var inde til at indfinde sig på KRUSET, der var dog stadig et par timer til Fadøls festen bliver skudt i gang. Så kunne jeg hygge mig med en Hancock Høker, og smage dette tilbud: Spanish Coffee. 
Jeg er gået hen og er blevet træt af Irsk Kaffe, jeg syntes godt det kan få en vammel eftersmag.
Så det er rart at prøve noget nyt, Spanish Coffee, er uden puddersukker. Består kun af Likøren 43, kaffe og flødeskum. Og denne Spanske kaffe, kan anbefaldes, hvis man er blevet træt af Irsk kaffe. 

Kl.20:00 blev det alvorligt ! Nu skulle vi have gang i Fadølsfesten, og det er sgu i orden.
For 100 kr. kan man fra kl.20:00 til k.23:00 hamre al det fadøl i sig, og det sker hver Torsdag. Og her drikker man ikke af et plastikbæger, på Kruset får man sin øl i Kruset. 

Kl.21:00 kom hun så, Stripperen. 

Navnet har jeg glemt, men For Sørensen da, hvor er hun en smuk blondine. Og sikke en fest hun fik skabt, og da hun bag efter satte sig helt nøgen på en stol, kunne man købe en Body Tequila for 75 kr.
Der var dog hverken Tequila, salt og citron, kun hendes lækre krop. Nå ja, så slap man da for den sure smag, og kunne blot nyde den søde smag af hendes store bløde babser. 

Da festen var forbi og klokken nu var blevet 23:00, og jeg ville hjem, var der faldet sne.
Så vejene var glatte, så skulle jeg ikke til at gå op til stationen. Jeg valgte at ringe efter en Taxa, det er godt nok små dyrt, at tage en Taxa fra Holstebro til Struer, men så kom man da helskindet hjem. 







tirsdag den 25. februar 2020

DYGTIG DRENG.

Jeg har været dygtig i dag, og har fået ryddet op i mit hjem. 
Med de arbejdstider jeg har, orker man bare ikke at skulle hjem og gøre rent.
I hverdagen har jeg det sådan, bare køkkenet og badeværelset holdes ren, så pyt med stuen roder lidt. 

I dag tog jeg mig sammen, og fik bordene i stuen tørret af, gulvet støvsuget, og gamle blade smidt ud i papir containeren. 
Så nu ser her enligt ganske til forladelig, og så kom der nye batterier i mine ure, så de nu går igen.
Der var også en del skrald der blev kørt op på Genbrug, jo i Den Bette Blå, er der også plads til den kan bruges som skraldevogn. 

Der ligger stadig noget rod i kroge og hjørner, men det må ligge til jeg får Sommerferie, for der skal jeg også have noget at få tiden til at gå med. 
Hvis jeg ser på min økonomi, kan jeg regne ud der ikke bliver råd til det helt store, jeg tror ikke engang der bliver råd til en weekend tur til København. 
Så må man hitte på noget andet, at få tiden til at gå med. 

Da jeg var færdig og tilfreds med mig selv, syntes jeg nu nok jeg har fortjent noget godt.

Jeg tog toget til Holstebro, og om til Enghavens Pølsevogn. Dem følger jeg hver dag på Facebook, og sidder og bliver lækkersulten. Men da de kun holder åbent i hverdagene og kun til kl.16, så forhindre mine arbejdstider at nå derud og spise hotdogs.
I dag kunne det nås, at nyde tilbuddet om 2 Hotdogs og en Congo. 

I Gågaden kunne jeg se, at nu er Espresso House åbnet. Det er de da gået noget stille med dørene med.
Men det ses tydeligt i Holstebros gågade, de andre cafeer så som Kaffe Laden og den Italienske oppe ved Nørreport Centret, hvor der plejer at være trængsel, var bordene næsten tomme. Men inde på Espresso House, var næsten alle borde optaget, og en lang kø ved kassen.

Jeg købte en kop kaffe og en kage, det smagte godt. Nu overvejer jeg, at finde en Lørdag morgen, hvor jeg vil ud og smage deres morgenmad. 

Min tur til Holstebro, sluttede jeg af på Kruset, lige med to Tuborg, en til hver ben.
For jeg skulle lige høre, om der er strip tease og fadøl på Torsdag ?
Og det er der, så på Torsdag, tager jeg igen ud på Kruset.





mandag den 24. februar 2020

MORGEN BAJER PÅ EN MANDAG.

Nu holder jeg Vinterferie, og i morges efter morgenmaden tænkte jeg, hvad skal der nu ske ?
Jeg skulle ud og handle ind, og så havde jeg 4 klip tilbage på mit Øl-kort. Jo hvorfor ikke lige smutte op på Det lille Apotek, og så få de klip ud af verden ?

Det er ikke så ofte jeg er på Det lille Apotek, alligevel kender de godt mit øl-mærke,  Høker Bajer fra Hancock.

De har fået malet om siden jeg var der sidst, lokalerne er blevet lysere og pænere, og så har de fået flyttet billederne.
På væggen hænger der 2 billeder med værtshusets stamkunder, jeg er med på dem begge.
Det sort/hvide blev taget engang i 80'erne, ingen kan rigtig husker hvilket årstal. Selv mener jeg det må have været dengang jeg havde en Fiat 127, så vi er tilbage i 1984, og det var dengang man stadig kunne få Jolly Cola på flaske. 
Det foto har gennem mange år, hængt ude på mellemgangen ud til toiletterne, men har nu fået en plads inde i krostuen ved siden af det helt nye foto, der blev taget sidste sommer.
Hvor er det i grunden hyggeligt, at sidde på et værtshus på en Mandag morgen. Der er ikke den larm som der er en Lørdag aften og nat, om morgenen er det mere stille. Folk sidder og hygger sig med frisklavet kaffe og en kold pilsner. 

Nogle kommer lige fra arbejde, har været på arbejde hele natten, og vil lige have en god nat bajer, inden de skal hjem og sove.

Der kom også nogle som jeg har kendt, i hvert fald over 20 år, hvis ikke længere.
Så vælter minderne frem, om bl.a. dengang vi var til Bon Scott Fest hos Kaj Otto på en skide Tirsdag.
Ja tænk sig ! Det var dengang man ringede til sin arbejdsplads og meldte sig syg, og mødtes med sine venner hos Kaj Otto, med rundstykker og basser, og en hel flaske Rom og Colaer. 
Og så sad vi ellers og drak hele dagen, og lyttede til AC/DC, og tog ned på Bubsi og drak videre. 
Det var dengang vi var unge og vilde, og tillod os at være en smule slemme.

Jeg fik brugt alle 4 klip på Øl-kortet, og kunne blot købe et nyt, for der var en god stemning og en lyst til at fortsætte Mandags festen. Men jeg skulle ud og handle ind, så det var vel fornuftigt at sætte en prop i.
På Fredag vil jeg på Det lille Apotek igen, dog først om aftenen, da der er Live musik kl.21.