lørdag den 4. november 2017

STØVLEDANS I HERNING CENTRET.

I MX læste jeg en annonce for PAW sko, at de i denne weekend kører et tilbud på vinterstøvler. Sådan et par kunne jeg godt bruge og tænkte, at jeg da kunne tage en endags tur til Aarhus, for at købe dem.
Men så så jeg på PAW hjemmeside, de også har en forretning i gågaden i Herning, det var jo noget nemmere og så kunne jeg jo også få prøvet den Brunch, restaurant  Flammen reklamere med.
Men der ligger også en PAW forretning i Herning Centret, og derude har de cafe Liva, der tilbyder Brunch til kun 79 kr. Det blev det jeg valgte, og så må Flammen vente til en anden dag.

Jeg orkede ikke at køre i bil, tog i stedet toget til Herning. Det er Spaghetti toget det fordømte IC-4 der nu kører som Regionaltog mellem Struer og Fredericia, det er nogle flotte sæder og man sidder meget magelig. Men det lyder som var man ude at køre i en FIAT 127, der skæres tænder ved gearskift.

I Herning skulle jeg videre med Bus nr.7, der køre ud til Herning Centret.
Der ude lagde jeg ud med at spise Brunch i Cafe Liva, meget lækkert mad og så til den pris, jo det kan godt gå an.

Og så var det hen til PAW og få købt de støvler jeg har set i reklamen.

De her vinterstøvler der normalt koster 649 kr., er sat ned til 389 kr. De er lækre at have på og varme, så nu kan vinteren bare komme an.

Hos Viktor kunne jeg ikke stå for denne trøje til 300 kr.

Det står lysene klart at den trøje skal jeg nok få meget sjov ud af at have på i byen, her i den søde Juletid. Når man trykker den på næsen, spiller den Julemusik.

Og så kunne jeg bestemt heller ikke stå for disse sko, hos Tigeren:
Nu var det på tide at finde bussen tilbage til banegården, og næste gang jeg tager i Herning Centret bliver når Skifteretten udebetaler den arv jeg får af min mor.

Det skal jeg fortælle jer hvorfor!
Jeg var forbi den ur butik der ligger skråt overfor Jensens Bøfhus, der har de mit drømme ur.
Jaguar.

I butikken forklarede jeg at det længe har været mit drømme ur, og nu får jeg snart min arv efter min mor udbetalt, og så vil jeg købe uret.
De var så flinke at tage urene frem så jeg rigtig kunne studere dem, de er flotte og har nogle fede detaljer og så er de dyre, koster over 5000 kr.

Jeg fortalte og viste dem mit Festina guld ur jeg købte da jeg fyldte 50, altså for snart 5 år siden.
De kunne fortælle at Jaguar urene er Festina der står bag, Jaguar er deres luksus ure. Så sagde jeg at så ved man det ikke er noget pjatværk men rigtig kvalitet man kan stole på.

Min plan lyder således: Når jeg får udbetalt arven, finder jeg en lørdag hvor jeg tager i Herning Centret og køber et Jaguar ur.
Og nu er det ikke hver dag man køber sit drømme ur, så det skal naturligvis fejres. Så når uret er købt tager jeg på Flammen, hvor jeg vil have den dyre Brunch. Det er den til 250 kr., hvor der for øvrigt er fri champagne med i prisen.
Se så kunne jeg godt finde på at invitere nogle med, for champagne er nu sjovest at drikke i selskab med andre.
Så lad os få en rigtig fed lørdag i Herning. 


 





fredag den 3. november 2017

J-DAG PÅ SKIPPERKROEN.

Man går og glæder sig til den første fredag i November, for da falder Julesneen så gylden.

Jeg ville også til J-fest, men først gik turen op på Det Lille Apotek.
Det var det værtshus hvor jeg så småt begyndte at gå i byen da jeg var teen ager, for det var sgu et hyggeligt værtshus. Men da jeg i 2012 fik fjernet min galdeblære og i en periode kun måtte drikke Tuborg Light, så blev jeg sgu pludselig træt af at gå i byen. At drikke Tuborg light må være som at gå i seng med en Lolita dukke, det føles helt forkert og ligegyldig hvor meget man forsøger, bliver det aldrig lige så rart som med en ægte kvinde. 

Så der stoppede jeg med at tage på Det Lille Apotek. 

Men det er nu meget hyggelig at kigge forbi igen, og jeg har tre søde veninder som godt kan lide at tage der op, så når jeg har dem med i byen, kommer jeg på Det Lille Apotek igen. Men det bliver aldrig mit stamværtshus, for mit stamværtshus er nu en gang Skipperkroen.
At tage i byen på Skipperkroen, er sjovere end at deltage i en fætter/kusine fest.
Her er der altid mange lige fra 18 år og til 90, og på trods af den store aldersforskel forløber aftnerne oftest fredelige og på hyggeligvis.

I går aftes var det kun den ene af mine tre veninder der var i byen, vi sad i baren og blev enige om vi ville være fulde i aften.
Lige som jeg drikker hun også øl, så vores projekt med at blive fulde gik planmæssig. Og så lige med et par små skarpe sidevogne af de nye shots fra NØRREGADE. 

Kl.20:59 faldt årets første sne, Tuborg Julebryg fik vi en gratis omgang af.
Til næste år kan det godt være jeg hellere vil til J-fest i Holstebro, der kunne jeg læse og høre, at der både var sne, nissepiger og Julemusik. Det var så lige det vi manglede i Struer, men okey, vi havde det hyggeligt.

Og så fik man jo også smagt alle de andre Julebryg, den grimme fra Grimberg. Ellers en øl jeg normalt ikke bryder mig så meget om, men må nok erkende der er nogle flere krummer i den end i Tuborgs Julebryg, oversat til dansk den smager altså skide godt.
Og så var der X-Mas, desværre ikke fra køl og en varm øl er ikke lige mig. Så jeg håber X-mas kommer på køl til næstegang jeg kommer i byen.

Nu var jeg efterhånden blevet lidt småfuld og i godt humør, og sluttede af med et par Rom & Cola'er. 
Og så var det hjem og i seng, for i dag vil jeg på shopping i Herning Centret.
Så glæd jer til at læse Rygerkupeen igen i aften.





lørdag den 28. oktober 2017

PENGE I PUNGEN.

Fredag var der i Struer Open By Night, i anledningen af Halloween. Inden jeg skulle af sted til dette, måtte jeg en tur i Meny.

Jeg skulle handle ind til madpakken i næste uge, og så til min glæde at man kunne få en gratis plakat fra Carlsberg, hvis man køber en six-pack.
Hvad var så mere naturlig end at købe min favorit øl, Carlsberg 1883, og så komme hjem og få plakaten op at hænge på væggen.

Så var det på Skipperkroen til Fredags øl, hvor kroen nu langt om længe har fået Carlsberg 1883 i hanen, til kun en tyver om fredagen.

I gågaden var de i fuld gang med at gøre klar til en skræmmende god aften, det  uhyggelige ved sådan en aften er ikke de orange græskarhoveder, spindelvæv og fake edderkopper, og hvad man nu ellers får rullet ud af ærmet. Det er mere det at hos tøjforretningen, hvor de nu har haft de samme jakker og skjorter hængende siden i sommer, kaldes pludselig Halloween jakker og Halloween skjorter. Og når vi når hen i December bliver de jo nok kaldt Jule jakker og Jule skjorter, jo kreativiteten fejler skam ikke noget.

Skipperkroen havde opstillet en bar med et par gode tilbud på fadøl og shorts, så ku man sidde og få en lille én, mens der var live musik.
Det var Hill Billy Bones der skulle optræde, de spiller så for bandet godt country musik, at man fik lyst til fest. Men der var tævehunde koldt i gågaden, så efter et par numre tog jeg hen på Skipperkroen, lige for at få en god nat bajer.

Men der dukkede nogle gode venner op, og der kom en mand der spiller livemusik. Det var nu så hyggeligt, at jeg blev hængende længere end planlagt.

 
I dag skulle jeg ud til Box 2 i Holstebro, hvor jeg har lejet et rum til de møbler og flyttekasser der rummer alle de ting jeg har arvet af min mor.

For Mona og Claus ville komme forbi og købe møblerne, det er en glædelig ting. Så nu er jeg sluppet af med:




alle møblerne. 
Hvor meget jeg fik vil jeg ikke oplyse, men der er et par sko jeg har kig på, dem kan jeg nu få råd til at gå ud og få købt.

Se ! I anledingen af Mona og Claus ville køre helt fra Grenå til Holstebro, for at købe mine brugte møbler, havde jeg bestilt smørrebrød og pyntet mit lille campingbord.
Det syntes de var imponerende, Claus spurgte om de skulle hente drikkevarer ude i bilen, hvis jeg ikke havde købt ordenlige øl. Jo sagde jeg, jeg har da købt Carlsberg 1883. Da stak Claus begge sine tommeltotter i vejret, det er nemlig også blevet hans favorit øl.

Så sad vi der midt i det hele og hyggede os, og blev enige om at til sommer må vi have den tur på Bakken vi gik glip af sidste år. For nu vil vi opleve Bakkens Hvile.

Da Mona og Claus var kørt igen, fik jeg ryddet op, og det vækker smil at kigge ind i det lille rum jeg har lejet, nu er der kun flyttekasserne og malerierne tilbage.
Dem vil jeg tage ud og få sorteret på lørdag, og få fundet et sted hvor jeg kan få skidtet solgt.




søndag den 22. oktober 2017

OKTOBERFEST PÅ IRISH PUB I VINDERUP.

Sidste lørdag var jeg til Oktoberfest på Havnen i Struer, der ikke kan rose sig af at det var en succes. Derfor var jeg noget spændt på den Oktoberfest jeg skulle til i går, på Irish Pub i Vinderup.

Jeg skulle først med toget kl.16:22, så jeg ville omkring Den Glade Pingvin i Struer for at få en Carlsberg 1883.

Den Glade Pingvin er indtil videre det eneste sted i Struer, hvor man kan få en Carlsberg 1883. Så måtte jeg sidde der og hygge mig, til jeg skulle med toget til Vinderup.

Det tager blot 10 minutter med toget, så jeg var der en time før festen gik i gang. Men så kunne jeg følge med i, hvor ledes Irish Pub blev festligt pyntet op til Oktoberfesten, i mens jeg fik mig en Tuborg Classic.

Kl.18 kunne vi sætte os til bords, i alt var vi 56 til spisning, og vi fik Wienersnitzler med hele pivtøjet. Det var nogle ordentlige krabater perfekt tilberedt, så de både var møre, well done og virkelig lækre.

Irish Pub i Vinderup skal have den ros, at de forstår at skabe en festlig aften. Oktoberfesten i Struer var slået stort op men faldt til jorden med et brag, grundet det skod orkester man have arrangeret til at underholde.

På Irish Pub i Vinderup, havde de arrangeret en pige som DJ, hun kunne mere end bare at se sød ud, hun kunne også finde det musik der egner sig til en Oktoberfest, så der blev skålet, festet og vi sang med og senere på aftnen kom der gang i dansegulvet. 

Så var der Heidi piger, bl.a. også værten him self.
Og så var der to konkurrencer først var det pigernes tur, de skulle danse The Støvledans from The Julekalender, og så kunne de vinde en fri drink i baren.
Bagefter var det os drenge, vi skulle trække i et viskestykke. Jeg meldte mig, men når man får en modstander på størrelse med Bud Spencer fra Trinity Brødrene, er det klart man taber. Pyt med det, for det var nu vældig sjovt, og vi vandt alle en gratis drink i baren.

Det var blevet tid for mig, at finde toget hjem til Struer igen. Men d.9.December tager jeg igen på Irish Pub i Vinderup, der er der Julefrokost. Og så regner jeg helt sikkert med at tage der ud igen d.12.Januar, der er der Portvins smagning. 













onsdag den 18. oktober 2017

LEJLIGHEDEN ER SYNET OG GODKENDT.

Først i søndags fik jeg det sidste læs kørt bort fra min mors lejlighed, og fik støvsuget, og køleskabet gjort rent.

Mandag kl.13, mødtes jeg med viceværten, som var yderst tilfreds med hvor pæn lejligheden ser ud, og køleskabet kunne han flytte hen til en bebor der trænger til et nyt køleskab. Det er jo et køleskab der tilhører boligselskabet, så det er fint det kan komme anden til glæde og gavn.

Det var sidste gang jeg satte mine ben i den lejlighed, det udløser nu ikke den store sorg snarer en lettelse. For siden jeg kom hjem fra sommerferie, har jeg brugt alle mine eftermiddage på min mor, da hun levede og blev mere og mere syg, men også efter hendes død var der meget der skulle sættes på plads og gøres en ende på. Nu er det ovre nu bliver der tid til mig selv og til mine venner, men det endelige punktum er langt fra sat endnu.

For jeg har lejet et 10 kvm lille rum i Box 2 ude i Holstebro, til opbevaring af møbler, malerier og andet skrammel. Rummet har jeg lejet for ½ år, så i Marts måned skal rummet være ryddet igen.

Den værste følelse man rammes af efter sine forældres død, er skuffelsen over de løgne de har fyldt dig med. Mine forældre har alle dage fortalt mig, hvor værdifuld deres møbler og malerier er, så den dag de ikke længere er her, kan jeg gå ud og tjene en formue alt det jeg arver.

Jeg har fået det undersøgt hos; Auktionshuset, og ham der opkøber dødsboer og et galleri.
Det samlede svar fra alle tre steder er, hvis dit såkaldte arvegods er mere en 40 år gammelt, og ikke er tegnet af en berømt arkitekt eller kunstner, og der ikke er tale om ægte kinesiske Mingvaser, så står man ikke med en værdi man kan hæve ved kasse 1, så er det blot affald man står tilbage med.

Mine forældres møbler og deslige er mere end 40 år gammelt, noget har mere end 50 år på bagen, og det kaldes ikke antik men bare gammelt lort.

At folk ikke gider købe gamle ting, men ønsker moderne møbler og kunst i deres hjem kan jeg sagtens sætte mig ind i, jeg vil sgu heller ikke have mine forældres gamle ting stående i mit hjem, for jeg har min egen smag og stil.

Man kan få syn for sagn ved at tage på kræmmermarked, prøv at sammenligne de ting kræmmerne har i deres boder med dine forældres ting, du vil med garanti kunne nikke genkendelse til de fleste ting.
Og man tænker blot, at de dog gider at sidde der, for hvad får de ud af det ?
Hvis de sælger et askebæger til 10 kr., skal der Gud hjælpe mig betales skat af den 10'er, så er der sgu ikke mange basører tilbage.
For langt de fleste kræmmere gælder det, at de har større udgifter end indtægter. Og den samme situation kommer jeg til at stå i, at muligvis kan jeg få solgt nogle af effekterne, men indtægterne vil aldrig kunne overstige udgifterne.

Muligvis kan jeg få solgt spisebordet med stole, og det store hjørneskab, og så har jeg også et lille hjørneskab.

Nu finder jeg en lørdag hvor jeg vil være at finde ude i Box 2 hele dagen, som jeg vil bruge på at grovsortere alt der er i flyttekasserne.
Der kan I komme og kigge på møblerne, jeg sætter ingen pris, men da I selv skal have bøvlet og besværet med at få dem slæbt med jer, bliver prisen naturligvis sat efter det, så I kan erhverve jer nogle møbler til en særdeles fornuftig pris.

Det der er i flyttekasserne bliver grovsorteret, det der ikke kan bruges ryger på Genbrug, det andet finder jeg et sted hvor jeg kan sætte det til salg.
Hvis hverken møbler, malerier og de andre ting er solgt til Januar, så håber jeg at jeg har nogle venner med en bil og en trailer. Så kører vi ud og læsser hele møllen af på Genbrugspladsen, for så gider jeg ikke have mere Bøvl & Omkostninger med det, så kan jeg få sat det endelige punktum og komme videre i mit liv.

Der er kun nogle enkle småting jeg har taget hjem til mig, og det er dette skrin der indeholder historier om familien. Og så har jeg taget min mors fjernsyn, et forholdsvis nyt Philips. Endnu er det ikke sat til, jeg skal have hjælp til det, også fordi jeg overvejer om det er nu jeg skal sige farvel til You See TV, og så få Boxer TV i stedet.
Hver gang man kommer ned i byen og beklager sig over der nu igen er bøvl med You See, siger mange, så få da Boxer, der er aldrig noget i vejen.
Jeg kender ingen der er utilfreds med Boxer TV, og så er man fri for at betale til TV kanaler man aldrig ser.
Det er en sag der skal undersøges.





søndag den 15. oktober 2017

OKTOBERFEST I STRUER.

For nylig var der slået en stor annonce op i avisen: Oktoberfest i Struer.
Det ville jeg da opleve, og fik købt billet.

I annoncen kunne jeg læse, at den bedst udklædte kunne vinde 10 øl kort.

Jeg Googlede udklædning, og den der stod øverst var: TEMASHOP.


En Netbutik hvor de har alt man kan bruge til en hver festlig anledning, jeg fik købt for 725 kr. Tyrolertøj.
Der er ingen ko på isen, jeg bestilte tøjet i tirsdags og kunne hente det hos Løvbjerg i Struer torsdag, og det er sørme tøj af god kvalitet der kan bruges mere end en gang.
Så det er bestemt ikke sidste gang, jeg gør en handel hos Temashop. 

Oktoberfest i Struer skulle foregå i den gamle kornsilo på Havnen, og arrangør af begivenheden var byens malermester:
Fra kl.18:00 til 24:00.

Af spise fik vi Wienersnitzler, nøj hvor var de gode. Det er slagteren ovre i Kvickly der stod for at tilberede maden, og det bedste var at vi sørme måtte få anden gang også, så var man altså også mæt, og trængte til flere øl.

En DJ skulle varme os op, han lagde ud med at spille Tørfisk med "VLTJ". Så stillede jeg mig ud på dansegulvet, og fik følgeskab så vi blev helt futtog til den kendte dans.
Og bagefter fik vi den om en Volvo B 18, 210. Der blev dansegulvet fyldt op igen.

Så gik live bandet på scenen, og der efter gik alt galt. De spillede også til Oktoberfesten sidste år, hvor nogle mente jeg var for kritisk overfor bandet.
Jeg sagde okey, så giver jeg dem en chance til i år, for man skal jo nok bare vende sig til dem, og jeg skal nok forsøge at skrive pænt om dem.

Er orkesteret gode ? Se, det kommer helt an på hvad du gerne vil have ud af din Oktoberfest.
Ønsker du at arrangere en Oktoberfest hvor du helst vil undgå at folk danser, ikke drikker for mange øl, og gerne går hjem længe før festen er forbi. Jamen så skal du blot ringe efter:
VEJGAARD TÅRNBLÆSERLAUG, så skal de med deres trutten nok sørge for at din Oktoberfest går lige som du forventer og helst vil have det.

De tager nogle velkendte sange som de oversætter til tysk, og trutter i deres horn og trompeter. Et par sange er vældig morsom at hører på, det er lige som de her sangere der laver deres stemme om til musestemme, det lyder også skægt. Men at lytte til det en hel aften, nej vel ? Så er det man siger som Benny i The Julekalender : Borb borb !

Nu har man så prøvet det band to år i træk, og har åbenbart ikke lært hvorfor det ikke gik godt sidste år, hvis der også skal være en Oktoberfest til næste år, og man for tredje gang i træk arrangere Vejgaard Tårnblæserlaug, er det da kun folk med malerhjerne der dukker op til festen, vi andre er blevet klog af skade.
Der må da for Fanden findes et orkester der virkelig kan sætte kulør og fest på en Oktoberfest, så det bliver skægt, og man har lyst til at være der hele aftnen lige til festen slutter.

Jeg var jo så heldig at vinde, aftnens bedste udklædning, der var også en kvinde som vandt.
Vi vandt 10 øl kort hver, det er så 20 øl de ikke får en fortjeneste ud af.
Men jeg vandt de kort på et tidspunkt, hvor man ikke gad at drikke flere øl, så jeg gav nogle af kortene væk, men har dog en pæn stak med hjem der ikke kan bruges til noget.

På lørdag skal jeg ifører mig mit Tyroler tøj igen, der tager jeg til Oktoberfest på Irish Pub i Vinderup.











fredag den 13. oktober 2017

TØMME MORS LEJLIGHED.

Allerede onsdag i sidste uge, tog jeg hul på første runde af at få tømt min mors lejlighed.
Jeg havde hidkaldt Y-mens Club, de kunne bruge alle de små møbler, men ikke de store dem er der ingen salg i. 
Y-mens Club, henter dine brugte møbler GRATIS, til gengæld får du end ikke bøjet 5-øre for skidtet. Men de sælger møblerne på auktion, og de penge de får ind, går til gode formål hovedsagelig noget der kommer unge mennesker til gavn.

I den her uge har jeg haft efterårsferie, og har brugt, tirsdag, torsdag, og i dag fredag på at få tømt lejligheden.

I tirsdags blev det de tinge jeg kunne have i min bil, jeg fik kørt på Genbrug.

Torsdag morgen kom flyttefolkene, de var hyret til at bære de tunge og besværlige møbler ned ad trapperne, og så køre til Holstebro hvor jeg har lejet en box.
Og så skulle jeg skynde mig ud til Peugeot i Holstebro, da min bil skulle til undervognsbehandling, og have skiftet om til vinterdæk.

Jeg havde aftalt med Peugeot i mens min bil var på værksted, skulle jeg låne en varevogn. Og det skulle blot være en Pizza-bil, jeg fik denne Peugeot til rådighed, den må da være til at bringe Familie pizzaer ud.
Men hold nu kæft hvor er jeg glad for, det blev denne varevogn jeg fik lov at låne.
Der var virkelig behov for al den plads der er i en Peugeot Partner, og de møbler der var for lange til varerummet, der kunne passagersædet ligges ned, så var der alligevel plads.

Ved boxen i Holstebro mødtes jeg med flyttemændene, hvor vi fik møblerne bragt ind i det rum jeg har lejet.

Hjem til Struer og få hentet min kære kammerat Kurt, der skulle hjælpe mig med at få stole og køkkenbordet, slæbt ned ad trappen og få det læsset af igen på Genbrug. Og så hjalp Kurt mig med at få de flyttekasser ned der skulle ud i boxen.

Og det var så den hjælp jeg havde bedt Kurt om hjælp til, så kunne jeg sagtens ordne resten selv. Men nu skylder jeg Kurt en øl, og den får han næstegang vi mødes på Skipperkroen.

Men for Fanden hvor tager det dog længere tid end beregnet, at få tømt sin mors lejlighed. Alt det man finder i skuffer og skabe, ned i store affaldsposer med skidtet og få det kørt på Genbrug.
Alt det jeg mener har værdi er stablet sammen i det lille rum jeg har lejet i boxen.

I dag kunne jeg hente min bil igen, der nu er undervognsbehandlet og har fået skiftet til Vinterdæk. Bagefter kørte til  Lemvig for at få Flæskesteg, det har været Dagens Ret hver fredag gennem mange år på Cafe Larsen i Lemvig.
Længe før jeg fik bil, da jeg kun havde en Scooter-45, kørte jeg af og til, til Lemvig får at spise Flæskesteg om fredagen. Da jeg fik bil inviterede jeg min mor med, og vi tog ofte turen om fredagen. Derfor syntes jeg også det var en god måde at sætte et punktum, hvis jeg i dag tog på Cafe Larsen for at spise flæskesteg.

Men det punktum er langt fra sat endnu, der mangler stadig at blive kørt det sidste affald på Genbrug, det gør jeg i morgen, og på søndag vil jeg ud i boxen med de sidste småting. Og på mandag kl.13, kommer viceværten for at syne lejligheden. Gudskelov skal hele bygningen rives ned, så der behøver ikke blive gjort omhyggelig rent, bare lige få støvsuget og tørret køkkenbordet af, så er det fint.