søndag den 15. januar 2017

SNERYDNING PÅ SKIPPERKROEN

Jeg stod op til en rolig lørdag, hvor jeg hentede rundstykker så hjem og se Go' Morgen Danmark.
Dagens Ret hos Struer Smørrebrød, var Gule Ærter.

Det fik jeg hentet, det var nogle gode ærter som jeg nød sammen med en kold pilsner.
På lørdag er Dagens Ret Dansk bøf med bløde løg. Men der har jeg nu andre planer, om at tage til Holstebro og spise brunch. Og 1 ting står jeg fast på, det skal være en ædru weekend, hvor der bare skal hygges her hjemme.

Da jeg havde spist, tog jeg mig sammen til at få vasket op, ryddet op, og få klaret lidt rengøring, og så komme i bad.
For jeg ville en tur på værtshus.

Jeg ringede efter en Taxa, det var Majbrit bag rattet, hun kunne næsten regne ud hvor jeg gerne ville hen. Nemlig på Skipperkroen.
På Skipperkroen bad jeg om en Tuborg Julebryg, de havde lige tre tilbage. Så kunne man ligeså godt lave en snerydning, jeg købte dem alle tre.
Så nu kan man først få en Tuborg Julebryg på Skipperkroen igen, når det bliver J-dag.

Det var en hyggelig aften på vores stamværtshus.

Og nu er ferien forbi, jeg fik lov at slå efterårsferien og vinterferien sammen til en 2 ugers ferie.
Jeg har måske ikke oplevet så meget, men jeg har fandeme hygget mig.
Jeg nyder at stå op om morgen, få hentet rundstykker så hjem og få tændt op for Go' Morgen Danmark, og så bare sidde og hygge til det bliver lyst.
Det føles også rart at kunne tænke på, at her sidder jeg og fiser den af i mens mine kollegaer står ude på fjerkræ og hænger kyllinger op.
I min ferie har der været en del blæsevejr, der kørte jeg en tur ud til Havet og kiggede på bølgerne. Og så var jeg jo også på shopping i Aarhus.

Jeg fik alligevel meget ud af min ferie, og nu er det forbi med at opleve. Jeg har dog stadig et par ferie/fridage til gode, den ene skal bruges her til Februar hvor jeg tager til Reality Award, og den anden regner jeg med at få skudt af her til Marts, og så kommer alle de herlige Helligdage, så der bliver mulighed for at få nogle små gode oplevelser inden sommerferien.





lørdag den 14. januar 2017

DRÆBERNE FRA NIBE.

Jeg kom en del til Nibe i 90'erne og begyndelsen af 00'erne, derfor er det en af grundende til jeg syntes denne film er pisse sjov.
Jernkroen hvor de holder til, den kro kom jeg ofte på dengang, og jeg husker de lavede nogle skide gode Cowboy toasts. Havnen i Nibe, der har jeg holdt mange rygepauser.

Filmen DRÆBERNE FRA NIBE, er Ole Bornedals forsøg på at skabe en folkekomedie/ farce, og det syntes jeg faktisk lykkes ganske godt for ham.

Vi møder 2 ægtepar der har glemt at elske hinanden og går hinanden på nerverne, og sex er der intet af.

Og når de sidder på kroen, ynder kvinderne at svine deres mænd til i fuld offentlighed, naturligvis til stor morskab for kroens øvrige gæster. Og hvad sker der så når mændene tager bladet fra munden og giver kvinderne igen, af samme skuffe ? Så bliver de mopset og skrider.

Det går sådan at mændene vil skilles fra konerne, men en skilsmisse er dyr. Så de hyre en lejemorder fra Rusland, det finder kvinderne ud af, i første omgang får de et chok. Men hyre så også en lejemorder, sådan en typisk Miss Marple fra England.

Men i begge lejre går det ikke som de havde pønset på, for det filmen vil fortælle er, at når man bliver så vrede på hinanden i et forhold, at man får lyst til at slå ihjel. Så skal man prøve at finde hinanden igen, det man blev forelsket i.

Mændene kommer over på kvindernes banehalvdel og tager med til salsa dans.




torsdag den 12. januar 2017

MINE NYE SKO.

Jeg fortalte på Skipperkroen i sidste uge, at jeg også har ferie i denne uge. Da spurgte Dorte om vi så ikke skulle få arrangeret morgenmad ?
Det er ikke noget kroen arrangere hver dag, det gør de kun når der er en god anledning til det.

Det blev så i dag her til morgen kl.9, hvor var det en hyggelig begyndelse på en torsdag i stiv blæsevejr, og når nu min ferie snart er forbi.
Det var de 2 ugers ferie, der slutter i morgen, så kan man ikke længere nyde en morgenstund i godt selskab.

Vi var nogle stykker der dukkede op, og vi sad der i varmen med kaffe, rundstykker, æg, og basser og hvad der ellers hører til, og hyggede os.
Ak ja ! Det kan jeg så først opleve igen, når jeg får sommerferie.

Nu jeg var på Skipperkroen, købte jeg en formiddags bajer, det blev kun til den ene, dels havde jeg bilen med og desuden ville jeg et smut til Holstebro, for at købe nye sko.
I min ferie gav jeg mig tid til at få ryddet op i mine skabe og skuffer, og har virkelig grov sorteret. Det tøj jeg ikke længere bruger, kom i sække og smidt i Frelsens Hærs tøjcontainer, så er der andre der kan få glæde af det.
Efter denne sortering fandt jeg pudsigt nok, helt nye cowboybukser jeg havde glemt alt om, jeg havde købt, der sad stadig prisskilte på. Jeg fandt også nogle skjorter jeg ikke anede jeg ejer, lige ledes helt nye.
Så det er ikke nyt tøj jeg står og mangler, men et par nye sko ville være tiltrængt.

Jeg kørte ud til Nørreportcentret i Holstebro, hvor jeg hos Skokjær fandt disse Ecco sko. 900 kr., lød prisen, det var jo ikke så galt.
Så kunne jeg lige så godt få købt skopleje, nu jeg havde den store tegnebog fremme.
At betale 805 kr. i alt, og det er fordi der i Januar er rabat på Ecco sko. Det er da ikke så ringe, vel ?

Mine nye sko tager jeg dog først i brug, når jeg skal til Reality Award d.3.Februar.
Nu er alt timet og tilrettelagt til at jeg skal opleve denne begivenhed, ikke kun med helt nyt tøj og nye sko.
Men også det øvrige, jeg har fået en ferie/fridag, og har bestilt hotelværelse. Jeg vil bo på Imperial Hotel, så har jeg en gåtur på 1 minut over til begivenheden.
Fedt nok; så behøver jeg ikke overtøj for lige at gå der over, og derved sparrer jeg så garderoben.
Lørdag går det hjemad igen, så jeg får desværre ikke oplevet XX Dark Club i denne omgang.
Jeg har ellers fået en invitation, men Imperial Hotel er ikke billig. Jeg skal give 1300 for en overnatning incl. morgenmad, 2 overnatninger ville så koste 2600 kr.
Ganske vist er jeg blevet lovet en fræk oplevelse, men alligevel; 2600 kroner, det er hvad det koster at bo hele Påsken ovre på Cabinn City.

Så det frække venter jeg med til Påsken, i Påsken er der åbent på Bakken. Ærligt talt kunne det gå hen og blive en pretty cool Påske, med både tur på Bakken og i swingerklub.
Det må jeg lige se om jeg kan få arrangeret.






onsdag den 11. januar 2017

MIN MOR SKAL FLYTTE

I fredags ringede de til mig fra boligselskabet, at jeg bliver nød til at forklare min mor det, at hun skal flytte.
De havde forsøgt, men min mor er ikke civilbetjent men senildement.
Sådan er det i min mors familie, nogle af dem dør tidligt at kræft, og de er væk. Og de andre har et jernheldbred og bliver meget gamle, men senile.

Jeg fik forklaret at boligselskabet er i gang med en større renovering af samtlige lejligheder, og det kan man følge med i når man kører ad Søndergade, nu er turen kommet til Ringgade.
Min mor skal så flytte over i en anden lejlighed, kan hun så få lov at blive boende der ? Nej, for de lejligheder rives ned når de er færdige med renoveringen, så der skal hun flytte tilbage igen, det er noget bøvl.
Heldigvis sørger de for der kommer flyttefolk, og de betaler også for flytningen + de udlevere gratis flyttekasser.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på senildemente der ikke har nogle til at hjælper sig, hvordan skal de hitte redde i alt det der skal sættes i gang ?
For i mandags skulle vi i banken, og have ordnet det med huslejen. Bagefter hen til Borgerservice, for hun skal have stoppet boligstøtten til sin nuværende lejlighed, og ansøge om boligstøtte på ny til den lejlighed hun skal flytte over i.
Og når hun så engang kan flytte tilbage til sin lejlighed, skal vi hele den tur om igen.

Vi har så fået pakket i kasser, også her er der ikke megen hjælp til senildemente uden hjælp, for kasserne er jo ikke slået ud, det skal man selv rode med. Jeg har prøvet det før, men min mor kunne ikke finde ud af det.

Men vi fik hendes ting pakket ned, så det er klar til når flyttefolkene kommer d.1.

Alt det hun ejer af fine ting, det sgu ikke noget hun bruger mere og jeg gider ikke arve det. Jeg er gudskelov enebarn og skal ikke diskutere det med nogen, for den dag min mor er borte, ringer jeg til dem der opkøber dødboer. Og så er jeg af med det.
Når hun er kommet over i den midlertidige lejlighed, kunne jeg nu godt tænke mig at foreslå hende, at få det solgt nu, så vi skal slæbe rundt på det.

Men i hvert fald, nu har vi tingene på plads.



lørdag den 7. januar 2017

TRÆNGER TIL EN HYGGE LØRDAG

I aften begynder den nye sæson af "Danmark har talent", og bag efter er der Olsen Banden. Derfor skal jeg absolut ingen steder i aften, og tog der for i Bilka for at handle ind til en hygge lørdag.

Jensens gode BBQ ben, kartoffelsalat, chips og flødeboller (dem man gerne må spise 5 af hvis man undlader en kage).

I denne weekend er der i Bilka tilbud på lamper, jeg har længe været på udkig efter de gode gammeldags arkitektlamper, men syntes de er piv dyre.
Men jeg fandt dem i Bilka i dag til 149 kr., så jeg snuppede to, og med weekendens rabat var de endnu billigere, fandt jeg ud af da jeg kom op til kassedamen.
Den ene arkitektlampe bruger jeg til den disco pære jeg købte fornylig, men som jeg ikke havde nogen lampe at stikke i. Det har jeg så nu, og det ser nu ret så flot ud.
Så nu varer det ikke så længe før jeg invitere gæster, jeg har jo 2 kasser øl jeg gerne vil have tømt, og en hel flaske Kaptajn Morgan der også gerne må tømmes.

Den anden arkitektlampe har jeg sat op på mit sofabord, før havde jeg et par gamle lamper med sparrepærer selv med begge lamper tændte var det svært at læse sin avis. Men i min nye arkitektlampe er der plads til en 40 W LED pære, så nu kan jeg nøjes med at have en lampe tændt når avisen skal læses.

Så stod jeg der og ku' se jeg også kunne bruge en ny lampe ved mit computerbord.
Ud og starte den bette gule og så endnu engang i Bilka, og der var jeg dagens heldige mand i skysovs, for jeg nåede lige at få den allersidste arkitektlampe de havde.
Så nu har jeg også et perfekt lys ved computeren.

Jeg har kun tilbage, at ønske jeg alle EN GOD WEEKEND !





onsdag den 4. januar 2017

FROKOST PÅ TEATER BODEGA I AARHUS.

Når man går og holder ferie skal der være plads til morskab, så jeg smuttede en tur til Aarhus.

Det gode eller det dårlige, alt efter hvilke øjne der ser på det, ved et rejsekort, er så tænker man ikke så meget over hvad det koster at tage på udflugt, så tager man da bare af sted.

Toget ankom til Aarhus ved 10 tiden, og så slentrede jeg roligt rundt i byens gågader hvor de var i færd med at pille Julepyntet ned, og Januar udsalget var i fuld gang.

Jeg fik da også gjort et par gode køb:
2 nye skjorter og 2 par jeans. Og det var noget af et røverkøb for de to par jeans, 300 kr. for dem begge.
De er tiltrængt, for jeg har 2 par der er gået huller i, og 2 par sorte jeans jeg ikke længere gider at bruge til pæn brug. Dem med huller ryger ud, og de sorte bliver taget ned til arbejdsbrug.

Så var jeg omkring værtshuset HOS ANDERS, og nyde en formiddags øl.
Man tager ikke toget hele vejen til Aarhus uden at få noget ordenligt at spise, vel ?
Jeg havde hjemmefra bestilt bord til en person på TEATER BODEGA til kl.13.00.

Det er altid så hyggeligt på Teater Bodega, altid en god stemning og noget virkeligt lækkert mad.
Og det festlige er de har ikke kun et menukort der fortæller hvad man kan få at spise, næ nej, de har også et menukort der fortælle hvilken snaps man kan vælge til sin frokost.

Så jeg bestilte en bøf med spejlæg, en stor fadøl, og 3 cl. Brøndum snaps.
Sikke en bøf man får, den fylder hele tallerknen, lavet af den bedste oksefars så den både er mør og saftig.
200 kr. for sådan en omgang, det bliver man ikke fattig af.

Det kom til at passe med jeg kunne gå en runde i Bruuns Galleri, inden jeg sad i toget igen, nu på vej hjem til Struer.

Hjemme i Struer tog jeg til Tirsdags træf på Skipperkroen, her kan man hver tirsdag komme og spise for 20 kr.
I går var der biksemad på menuen, så fik man god mad to gange på en tirsdag.

Sådan en ganske almindelig tirsdag kan man hvis man vil, hurtigt gøre festlig og hyggelig.




mandag den 2. januar 2017

SOLGTE MINE MØBLER FOR 1 ØL

2014 købte jeg i SELTA i Viborg, et skab med glaslåger og et lille bord på hjul.

Mine røde hylder er fyldt op, derfor købte jeg de nye møbler for at få plads til nye modelbiler.

Men når man køber møbler hos SELTA er de ikke samlet, det skal man selv gøre når man kommer hjem.
Så kom det til at gå sådan, at møblerne fik lov at blive stående i indpakningen. For jeg er ikke nogen håndværker, og dur ikke til at samle møbler.
Efterhånden var jeg blevet træt af at kigge på de møbler, også fordi de blot står og fylder op i min i forvejen beskedne lejlighed.
Så jeg slog det op på Facebook, at jeg ville sælge disse møbler for 1 øl, og så skulle man selv hente dem.

Jeg fik da godt nok flere reaktioner end jeg havde forventet, nogle ville godt give 1 øl, en anden tilbød at bage en kiksekage. Og så var der min kollega Marie, hun ville købe mine møbler for 1 kasse øl.
Højeste bud vinder, så det blev Maries møbler.

Hun kom i dag og hentede møblerne, og hun havde 2 kasser øl med.
Marie blev glad for at kunne hente så billige nogle møbler der aldrig har været pakket ud, og som så stadig er som nye.
Og jeg er glad for at få hele 2 kasser øl, det er mere end jeg havde forventet at få.

Jeg gider ikke sidde her alene og drikke øl, så jeg må have inviteret et par venner til en lille komsammen hos mig, så de kan hjælpe mig med at få dåserne tømt.