lørdag den 13. april 2013

HOTDOGS & MIN SVIGERMOR

Da jeg syntes det er længe siden jeg har fået hotdogs, og jeg igår alligevel skulle til Nordjylland, og besøge et par venner. Besluttede jeg mig for, at tager i Aalborg Storcenter.

Der er vejarbejde i Skive, så på sådan en fredag eftermiddag kunne jeg nok regne ud det ville være nemmere at køre over Viborg, en omvej der gjorde turen 10 minutter længere at køre.

I Aalborg Storcenter var der masser af kunder, men jeg fik hvad jeg kom efter.
2 hotdogs og en cola.
Så var det afsted ud til mine venner, til en hyggelig fredag aften.

Og nu synger uge 15 på sidste vers, og dermed er min Forårsferie snart forbi. Det har været en uge med mange gode begivenheder, og hvor jeg også fik brugt penge på nyt tøj, og lækkert mad.

Torsdag aften da jeg sad og fulgte FAMILIEN FRA BRYGGEN, tog jeg en beslutning jeg står fast på.
Den eneste kvinde der kan få lov at blive min svigermor, er Mor Ann.
Så siger folk til mig, jamen du kan sgu da ikke score Linse.
Netop !!
Det kommer aldrig til at ske, derfor kan jeg leve i fred og nyde mit singleliv.

Der er flere ting mig og Mor Ann nemt kan blive enige om, navnlig at være single.
Det er det rene Helvede at få en partner ind sit liv, som vil bestemme og lave regler. At leve alene som single, og kunne tøffe rundt i sit eget tempo være herre over sit eget liv, er det bedste der findes, så har man det godt og så har man overskud til andre når man engang imellem skal ud og være social med andre.

Havde jeg haft en kæreste kunne jeg jo ikke bare tage i Aalborg Storcenter og få mig en hotdog. Så skulle jeg først spørge om lov, og det ville der aldrig komme noget godt ud af, det ville bare munde ud i ævl og kævl.
Jeg husker nok hvordan det var da jeg havde en kæreste, da så jeg ikke frem til at skulle have ferie. Da så jeg frem til at ferien snart var overstået, så man kunne komme på arbejde igen.

Så kære Mor Ann, selvom jeg aldrig nogensinde kan score Linse, er du nu alligevel min svigermor.
For jeg nyder at når jeg står op om morgenen, er der ingen der begrænser mit liv. Jeg kan gøre det jeg har lyst til, det er et privilegium er der ingen der får lov at tage fra mig.

torsdag den 11. april 2013

FIK VARMEPENGE TILBAGE.

Det var ikke så tosset at kigge i postkassen idag, der lå nemlig et brev der varmede mig.
Jeg har fået varmepenge tilbage, ialt 1900 kr. De 1000 kr, satte jeg ind på min konto, dem vil jeg have glæde af på et andet tidspunkt.
De 900 stak jeg i tegnebogen, og så var det ellers ud at shoppe.

Da jeg syntes jeg trængte til at få nye sko, havde jeg Herning Centret i tankerne.
Der ligger Paw sko, men på deres hjemmeside kunne jeg se, det er ikke billigt at handle der.
Så i stedet tog jeg ud til Deichmann i Holstebro, og her fandt jeg dette par til 299 kr.
De er nu meget pæne, og til den pris har man jo råd til at købe et par sko mere. Det vil jeg vente med, da jeg overvejer at tage en tur i Randers Storcenter i St.Bededags weekenden, der ligger der også en Deichmann.

Nu jeg var i Holstebro, var jeg forbi Frellsens Chokoladebutik. Her fik jeg købt to gode flødeboller, og så var der tilbud på chokoladestænger; 4 styk for 60 kr.
Så skal jeg rigtig hygge mig i aften, når jeg skal følge min Familie fra Bryggen, og Paradise Hotel.

Og så var jeg på Jensens Bøfhus, og få en lækker bøf.

Så har jeg været 2 gange i Holstebro idag.
Jeg var derude imorges hos min bilforhandler Peugeot, og få skiftet til sommerdæk. 
Nu ser Den Gule Flyver rap ud igen, og så håber jeg vi går en herlig sommer imøde.

Jeg fik også et brev der stadig bekymre mig en smule, et brev fra Realkredit Danmark.
Fra 31.dec. 2014 ophører mine afdragsfrie lån. Så nu jeg alligevel var i banken for at hæve mine varmepenge, spurgte jeg min bankrådgiver hvad det kommer til at betyde.

Hun sagde- Hvis renten bliver liggende som den gør nu, skal jeg ikke bekymre mig, så kan jeg faktisk ikke komme til at bo billigere.

Det er rart at vide, for jeg er trods alt meget glad for min ejerlejlighed. Men jeg kan fandeme også hurtigt finde noget andet, hvis min økonomi bliver fucked up.

Så jeg vil nøje overveje hvad jeg skal, om jeg skal forsøge at sælge min ejerlejlighed og bosætte mig i en lejelejlighed.


onsdag den 10. april 2013

HOT BUNS & BESÆTTELSEN I AARHUS.

Igår tirsdag var det d.9.april, for nogle en almindelig dag hvor nogle sikkert har undret sig over, at der flere steder blev flaget på halvt.
D.9.april har en historisk betydning for Danmark, det var på denne dag i 1940, Danmark blev besat af Tyskland. En dato vi aldrig må glemme, og derfor er det rart at se dagen bliver markeret bl.a. ved korrekt at flage på halvt.

Jeg markerede dagen ved at tage en tur til Aarhus, for besøge Besættelsesmuseet.

Inden jeg tog på museum, var jeg først på Restaurant 
Benny's.
www.bennys.dk

Der tilbyder de hver dag, Dansk frokost buffet til 69 kr.
Det var en virkelig flot buffet, med frisk pålæg, og flere lune retter; Fiskefilet, levepostej, æggekage med flæsk og biksemad med spejlæg.

Da jeg lod bilen blive hjemme, og tog toget til Aarhus, kunne jeg tillade mig, at nyde en stor fadøl og en snaps til min frokost. Samlet kom jeg af med 143 kr.

www.besaettelsesmuseet.dk

Så var det tid at besøge Besættelses Museet hvor der i dagens anledning var gratis entré.

Det er et særdeles spændende museum at besøge, og næste gang de byder på gratis entré, er når Danmarks Befrielse fejres d. 4. og 5.maj, så skal I gøre jer selv den tjeneste at besøge Besættelses Museet.

Her kunne man blive låst inde i en celle, hvor man så kunne se en film om Hvidstengruppen, og læse deres afskedsbreve. Dette tilbud valgte jeg at springe over.

Istedet fik jeg set de mange effekter museet rummer, og man skal bruge mindst 2 timer hvis man vil have noget ud af sit besøg. Der er meget at læse, dels på de små noter ved de udstillede ting, og de mange avisudklip.
Og så er der de interessante fortællinger om de mennesker der markerede sig under 2.Verdenskrig, i og omkring Aarhus.

Foreksempel denne kvinde; Grethe Bartram.
Hun var en frygtelig kvinde, som var kommunist. Men brugte sin viden om sine venner og familie, til at hjælpe Gestapo. 
Hun blev naturligvis belønnet flot som stikker, og efter krigen blev hun belønnet igen.
Grethe Batram var ellers dømt til døden, men blev benådet. Og idag skulle hun eftersigende leve i Sverige.


Mit næste mål i Aarhus var, at besøge Susan K's nye værtshus 
HOT BUNS . 

Når man kigger på Google Maps, virker det uoverskueligt at skulle finde Hot Buns, i Mejlgade 12.
Men faktisk ligger værtshuset kun få minutters gang fra Besættelses Museet, og Besættelses Museet ligger lige ved Domkirken, så kan I regne ud hvor det cirka er beliggende.

www.hotbuns.dk

På Hot Buns står de ikke og trækker lunkne kaniner på af hatten. Navnet på værtshuset antyder bare hvad man kan forvente at opleve på dette sted.
Her er det smukke unge piger bag baren, der sælger burgere og bajere.
Jeg blev betjent af en virkelig sød og imødekommende blondine, nu var jeg den eneste kunde i butikken, sikkert derfor hun havde tid til at snakke. Men hun gav mig et godt indtryk af Hot Buns.

Jeg bestilte en burger med fritter til, og en øl. Og her går det så op for mig, at Hot Buns såmænd er en burgerbar hvor man  også kan få serveret en øl til sin mad.
Det er en ganske udemærket burger, og prisen er ikke afskrækkende, jeg kom af med 155 kr., for burger, fritter og en øl.
Jeg vil gerne give Hot Buns en chance mere, men næstegang skal det være en lørdag aften, og helst når Susan K også er tilstede.
Men jeg vil ikke have en burger. Så vil jeg starte på Benny's med en frokost buffet, og så tage på Hot Buns, hvor jeg vil bestille hot wings der er en god snack til øl.

På vej tilbage til banegården kom jeg forbi den lille sjove forretning: PLAKATEN.
Her finder man mange flotte og sjove plakater, både med gamle og nye motiver, og i alle prisklasser.
Jeg kom til at bruge nogle penge, nu jeg var i forretningen.
Og så nåede jeg lige at besøge mit stamværtshus i Aarhus: Hos Anders.
Det sjove er, ham den rødhåret bag baren genkender mig, og så ofte er jeg der heller ikke.
Men det er nu skægt, og Hos Anders, er der en god og hyggelig stemning, man kommer nemt i snak med de øvrige gæster.

Og da jeg kom op til banegården, var der lige tid til at gå en runde i Bruuns Galleri, og ja, her kunne jeg ikke stå for en chokoladekage ved Haabers Cafe.
Så altså, jeg sluttede min tirsdag i Aarhus af, med et stort stykke chokoladekage og en kop varm kakao med flødeskum.

mandag den 8. april 2013

FORÅRSFERIE

Hele vinteren har jeg gået og glædet mig til min forårs ferie i uge 15, og jeg gik og planlagde hvordan ferien skulle indledes.
Det skulle være en tur til Restaurant Havkatten i Hals.

www.havkattenhals.dk 

Og derfor passede det mig godt, at min 40 plus kammerat Keld, valgte at holde fest netop lørdag d.6.april.

Først kørte jeg omkring Aalborg Storcenter, da jeg i fødselsdagsgave fik et gavekort på 600 kr. til tøjbutikken Wagner.
Her fandt jeg en trøje og skjorte. 
Og i tøjbutikken Nielsen fandt jeg en sommerjakke.
Så nu håber jeg vi snart får et bedre vejr, så jeg kan komme ud og promenere i mit nye tøj.

Jeg kørte så til Egense og tog færgen over til Hals.


Hvis I her til sommer vil på en udflugt må jeg anbefalde jer, at lade turen gå til Havkatten i Hals.
Jeg fik en frokostplatte med en snaps og cola til, og det er virkelig lækkert mad man får serveret.
På platten var der; æg med rejser, røget laks med rævesovs, hønsesalat, engelskbøf med bløde løg, og ost med vindruer. Og her til rug- og franskbrød og smør.

Så var det afsted til Dronninglund, hvor Keld bor. Han inviterede til fødselsdagsfest.
Vi var: Foxerne, John og Jane, og Klaus.

Keld fik en toilettaske og med alt det man nu kan putte i sådan en taske, og så fik han denne lækre lagkage vi fik til kaffen.

Er der noget Keld er god til, er det at lave mad. Vi fik en velsmagende 3-retters menu, og særligt desserten vakte begejstring.
Og så skulle der festes.
Og som altid når vi fra 40 plus er samlet, så bliver festen altid festlig, og varer natten lang.

Søndag over middag kørte jeg hjemad igen.

mandag den 1. april 2013

SOCIALISTERNES HÆVN OVER PENSIONISTERNE

Igår aftes tog jeg i biografen for at se, den nye danske komedie: DET GRÅ GULD.

Vores Røde Regering kan ikke være bekendt at behandle vores ældre medborgere så nedværdigende.
Tænk på, de igennem et helt liv har passet deres arbejde og betalt deres skat, nu er de blevet gamle, gået på pension, og skal til at nyde godt af velfærden som de har været med til at opbygge. Men denne velfærd får de ikke megen glæde af, de ældre bliver ærligt talt pisset op og ned af ryggen, og skal finde sig i, at blive kaldt ældrebyrden. 
De får at vide vi sørme ikke har råd til at give dem en menneskelig behandling, for vi skal spare. Samtidig sender vi skattekroner til Zimbabwe, som havner i Robot MugAbe's lommer.
For det er jo hvad vi ved og gang på gang er vidner til, at de skattekroner vi sender til de varme lande, aldrig når derud hvor de kunne gøre gavn, men i stedet havner i de forkerte lommer.

Vi bør bruge skattekronerne til forbedringer i Danmark, tænke på vores egne og få løst vores problemer først, før vi sender penge til U-lande.

Filmen DET GRÅ GULD. Handler om nogle ældre mennesker der ikke længere vil finde sig i at blive trampet på, så de planlægger at røve en bank så der kan blive råd til at nyde livets efterår.
Filmen bærer dog præg af man så nødigt ønsker at blive uvenner med dem med de rigtige meninger, derfor kommer man aldrig derned i dybden hvor der kan diskuteres hvorledes man fra politisk side kunne forbedre livet for de ældre.
Istedet kommer problemerne til at fremstå som en tåkrummende vittighed.
Filmen kunne ligeså godt, være skrevet af et barn i femte klasse, som blot vil fortælle en fantasifuld historie om sin farfar og farmor.

lørdag den 30. marts 2013

VENØ KRO

Da jeg har en rød hylde jeg gerne ville have hængt op, og jeg ikke er nogen håndværker, spurgte jeg på Facebook om nogen kunne hjælpe mig.
Min gode kammerat Thomas fra København, ville gerne hjælpe.

Altså en kammerat der køre helt fra København til Struer, for at hjælpe mig med at hænge en hylde op, vil man jo gerne vise sin taknemlighed til.
Derfor havde jeg bestilt bord på Venø Kro.

Thomas ankom kl.13, så havde jeg dækket et kaffebord, og bagefter fik vi hylden hængt op.

Det der skal op og stå på min røde hylde, er modelbiler. Jeg har fundet hjemmesiden, hvor man kan købe nogle meget flotte modelbiler fra 60'erne, 70'erne og 80'erne. Men det er hovedsageligt modelbiler fra 60'erne og 70'erne, jeg vil have stående på min røde hylde.

Så passede tiden med vi kunne tage afsted til Venø.

Måske jeg skulle have inviteret Thomas med til Fur i stedet, men på Fur er der så meget at opleve, så det er en tur man skal afsætte en hel dag til. Og skulle man falde i vandet ved Fur Bryghus, må man have 2 dage på øen, hvis man vil nå at se alle seværdighederne.
Det må blive en anden gang.

Venø kan klares på 39 minutter, så har man fået set alt der er værd at se.

Vi tog så på Venø Kro for at spise. Der fik vi Venø bøffer med Venø kartofler.

Da vi kom hjem til Struer igen, var det min mening jeg vil vise ham nattelivet i Struer, men vi orkede ikke at tage afsted.

I stedet fik vi et par drinks hjemme hos mig, og fik set Olsen Banden.

Og så kunne jeg se hvorledes mit hjem tager sig ud, med de nye lamper jeg har købt.
Særligt LED lysene, over den røde hylde, giver et flot lys.

Thomas kørte hjem igen idag, efter vi havde spist rundstykker.

torsdag den 28. marts 2013

HVIDSTEN KRO

Når Julen slutter går man og glæder sig til de næste Helligdage, Påsken. Ikke for at fejre Jesus, men fordi man glæder sig til, at man kan nyde hele 5 fridage.

Og idag Skærtorsdag, inviterede jeg min mor ud at spise, på Hvidsten Kro.
www.hvidstenkro.dk 

Jeg hentede min mor ved 10-tiden, og så kørte vi stille og roligt afsted.
Det tager et par timer at køre op til Hvidsten Kro.

Vi fik kroens berømte Æggekage, min mor fik isvand og jeg en økologisk hindbærbrus fra Ebeltoft bryghus.
Jeg spurgte ind til denne sodavand, da den har en meget frisk smag.
Hvis man ønsker at købe disse sodavand, skal man til Ebeltoft. Så måske jeg skulle tage en tur derover i min sommerferie, og købe en kasse økologisk sodavand.

Det var også en velsmagende æggekage, og til dessert fik vi en chokoladeskål med is.

Hvidsten Kro er nu en hyggelig kro, man sidde i små lavloftede stuer med knirkende gulve. Og så kan man følge med i hvad kroens øvrige gæster, taler om og får at spise, det giver en ret speciel stemning, men det er nu meget hyggelig.
Og så er det noget lækkert mad man får serveret.

Men det er nu også ret dyrt, jeg kom af med 439 kr. Men engang imellem skal man nu også have lov, at iføre sig spendérbukserne, og så ikke tænke på prisen men bare glæde sig over, det trods alt er en dag hvor man ikke må glemme hyggen.

På hjemturen kørte vi over Viborg, så vi kunne besøge kirken hvor min moster og onkel ligger begravet.