søndag den 26. oktober 2025

RØVERHISTORIER FORTALT, PÅ KOMMANDOBROEN

 

Lørdag eftermiddag, havde jeg tilmeldt mig et arrangement på KOMMANDOBROEN i Struer.


Så kunne jeg nå en tur på CENTERPUBBEN inden, og få et par øl mens prisen var lav. Og så få betalt til, VILDE KANINER. 

Og over på KOMMANDOBROEN , og sikre mig en god siddeplads, inden værtshuset blev fyldt med gæster. 


Der kunne jeg sidde og hygge mig, med en øl med sidevogn, og en kop kaffe.

Der gik ikke længe, før jeg fik selskab ved bordet, af glade folk jeg har kendt i mange år. 

Hva' Fanden ! Jeg har boet i Struer siden 1.Maj 1963, som jeg plejer at sige, at når jeg går en tur i Struer, eller tager på indkøb i LØVBJERG, møder jeg mindst 1 jeg kender. Tager jeg på værtshus, kender jeg dem alle. Det er det der gør det hyggeligt, at bo i Struer. 

Denne Lørdag eftermiddag, skulle vi underholdes af 2 fyre. Den første ankom kl.13:30.


Det var CLAUS POGEL. 

Det er ham som har stiftet FACEBOOKGRUPPEN STØT DE BRUNE VÆRTSHUSE.

I begyndelsen var gruppen lidt anonym, men så kom CORONAEN, hvor man skulle holde sig hjemme. Så kan jeg love for, folk fik øje på gruppen. Og i dag er vi snart 30.000 medlemmer .

Claus Pogel, er god til at styre gruppen. Han vil ikke have, at folk bruger gruppen til at diskutere politik. Han gider ikke folk skændes og skriver grimt til og om hinanden. Det er faktisk en god regel, og glædeligt at folk respektere den regel. 

Der er sgu så mange andre muligheder for at diskutere politik, i STØT DE BRUNE VÆRTSHUSE, skal vi bare hygge os. Lige som vi også gør, på vores stamværtshus. For der skal man sørme heller ikke diskutere politik, og da slet ikke hvis vi er blevet fulde. 


Claus Pogel, har udgivet en bog: JEG VALGTE AT GÅ PÅ VÆRTSHUS. 

Jeg fik købt en bog, og må se at finde tid til at læse bogen.

Og så gik Claus Pogel i gang med, at fortælle RØVERHISTORIER. 

Nogle muntre beretninger om livet på værtshusene, og livet på VESTERBRO og ISTEDGADE.

Det var til stor morskab for os alle, på KOMMANDOBROEN.

Hvor kunne det være en oplagt ide, hvis vi til foråret kunne blive enige om en weekendtur til København.

Og så må vi shanghaje Claus Pogel , til en tur på værtshusene på Vesterbro og i Istedgade.

Og så må vi se om Teddy Edelmanns sang holder stik, om man i porten til nr.17 får et kys af en tøs. Og om der sidder frække damer i en lun cafe. Eller om det hele er blevet så politisk korrekt derovre, at ingen længere tør komme hinanden ved. 

Vi var blevet lovet mad, der var 3 frisk smurte burgere til os alle.

Og så skulle den næste fyr optræde:


Det var BAMSE.

Han fik sat gang i fællessangen, det var en fornøjelse. Da han var færdig med at optræde som Bamse, kom han ind og ville underholde, med andet musik.

Altså som BAMSE rammer han Bamse lige i røven, det er underholdene og man kan næsten ikke høre forskel.

Men når han bagefter kommer ind som sig selv, og spiller SUPPE,STEG,IS MUSIK. Så fiser festen ud af hornlygten.

Nå men, så kunne jeg sige Tak for i dag ! Og smutte over på CENTERPUBBEN , og få en god nat bajer, og få ringet efter en GUL TAXA.


Det var min mening, jeg ville hjem og se KNÆK CANCER TV-2. Men jeg var sgu blevet for fuld, så jeg valgte at gå i seng.


I dag SØNDAG, tager jeg ikke til mad og banko på CENTERPUBBEN.

Jeg havde en plan om, jeg ville til Herning og se El-biler i MCH. Men da jeg stod op i morges, gad jeg sgu alligevel ikke. Jeg får alligevel aldrig råd til, at købe en El-bil.

Og så kan jeg glæde mig over, jeg ikke skal op arbejde Mandag og Tirsdag, jeg har nemlig 2 Ferie/fridage. Desværre skal dagene ikke bruges på eventyr, dagene skal bruges på tøjvask, og måske en lille tur på værtshus. 

mandag den 20. oktober 2025

LØRDAG : ÅL. SØNDAG : BRUNkÅL. PÅ CENTERPUBBEN

 

Sikke en herlig weekend, vi fik på CENTERPUBBEN i Struer.

LØRDAG 

Skulle der være ÅLEGILDE, og da det allerede var kl.13, ville jeg ned og sikre mig et bord, så man ikke skulle sidde ved baren og spise.


Jeg var der lige før klokken slog 12, og satte mig tilrette ved et lille bord til 2 personer. Der kunne jeg sidde og hygge mig med en pilsner, men det blev nu til flere øl. For de Ål var ikke færdige til kl.13. 

Men kl.14 kunne vi gafle nogle Ål, det var også på høje tid, hvis vi skulle nå at æde os gennem alle de Ål, inden der skulle være levende musik kl.17. 


De var Fandeme gode de Ål, men de havde sgu glemt at få Snapsen lagt på køl. Det var bare sådan en varm skidespræller der stod oppe på hylden, meget kan man byde mig, men Fandeme ikke en varm Snaps, FØJ !

Nå men så måtte ålene nøjes med at svømme i øl, og da vi var færdig med at spise,


kunne jeg slå mave med en kop kaffe med BAILEY.

Der skulle gøres plads til musikken, jamen så kunne jeg sætte mig op i baren.


Det var IVAN JOHNSON, som skulle underholde os. Den mand kan sgu synge Country, men vi gik også en tur gennem STRETT OF LONDON, og fik en gåtur over LANGEBRO en tidlig Mandag morgen, og så rundede vi da også lige ENSOMHEDENSGADE NR.9. 

Så Ivan fik hørt, vores pragtfulde sangstemmer. 

De Ål blev ikke ved med at holde mig mæt, så i mens musikken holdt en pissepause.


Smuttede jeg over i Pølsevognen, og fik en FRANSK HOTDOG. 

Og så tilbaws til værtshuset, og feste videre.

Så klokken blev noget sen, før jeg fik ringet efter en GUL TAXA.

SØNDAG:


Søndag skulle jeg på'en igen, som altid på CENTERPUBBEN til FÆLLESSPISNING og TU BANKO. 

Det var Margit som stod for Søndagens menu, og vi fik


BRUNKÅL.

Det var altså noget af et festmåltid på en Søndag, et lækkert måltid mad der gav mætte maver og en varm stemning.

Og så kom Yvonne med Desserten:


DRØMMEKAGE.

Lige taget friskbagt ud af ovnen, så den kage var stadig lun og lækker.


Og så skulle vi i gang med TU-BANKO. 

Jeg vandt intet, det var mine Banko Veninder, som løb med de fleste gevinster. 

Men vi hyggede os, og man kunne glæde sig over en herlig weekend på CENTERPUBBEN, med Stegte Ål og BrunkÅl. 

lørdag den 11. oktober 2025

HAVNE HYGGE MED SMØRREBRØD

 

STRUER FISKERIFORENING inviterede i går på GRATIS SMØRREBRØD, man skulle dog tilmelde sig, og fortælle hvor mange stykker man kan spise. Jeg bestilte 3 stk. 


Vi skulle først være omme på Havnen kl.13, derfor kunne jeg lige nå et smut på KOMMANDOBROEN. Her fik jeg en ØL MED SIDEVOGN og en kop kaffe.

De var i færd med at pynte kroen op, der skulle nemlig være OKTOBERFEST KOMMANDOBROEN.

Det er sgu rigtigt, dette arrangement holder de hvert år. Jeg har dog aldrig deltaget, men jeg går med en lyst til, måske at tilmelde mig til næste år. 


På vej om til STRUER FISKERIFORENING, kom denne gamle bus kendt fra Dich Passer Filmen, kørende forbi. 

Inden vi fik lov at sætte os til bords i Fiskeriforeningen, kunne vi sidde udendørs i det herlige blæsevejr, og nyde en kølig øl. 


Det var en hyggelig eftermiddag, vi havde sammen, i det lille klubhus. Og sikke noget flot Smørrebrød, som de havde bestilt oppe fra MENY. 

Så var der øl og snaps til 10 kr., 


Så det var godt, jeg huskede at få mine ØL-KORT med.


For naturligvis ville jeg da lige have, en bette snaps til maden, nu det var en O.P.ANDERSON der blev sat på bordet.


Kl.16 kom de fra DET LILLE APOTEK, og sprang i Havnen. Hvert år har de på værtshuset, et arrangement de kaldet STØT BRYSTERNE.

I år fik de indsamlet over 200.000 kr. til KRÆFTFORENINGEN. Og det fejrede DET LILLE APOTEK ved, at springe i Havnebassinet.


De kom sandelig fra TV MIDT/VEST , for at fortælle om begivenheden.


Bagefter tog jeg en tur på BUBSI, og hyggede mig der et par timer. Så hen på CENTERPUBBEN og få en God Nat Bajer, og få ringet efter en GUL TAXA. For nu var det på tide, at komme hjem og sove.

søndag den 5. oktober 2025

EN ROLIG WEEKEND

 

TORSDAG

Eftermiddag var jeg en hurtig tur på KOMMANDOBROEN, for at sikre mig en plads på værtshuset, Lørdag d.25. Oktober. Da får KOMMANDOBROEN besøg af Claus Pogel. Ham har jeg fulgt siden han oprettede FACEBOOK GRUPPEN STØT DE BRUNE VÆRTSHUSE.

Han kommer til Struer, og fortæller Røverhistorier fra de brune værtshuse, og om livet på Vesterbro og Istedgade. Så jeg glæder mig til, at opleve Claus Pogel.


FREDAG

Fik vi tidligt fyraften på ROSE POULTRY. Så da jeg kom hjem, var det i bad og klæde om, og så i LØVBJERG, og få handlet ind.


Jeg fik lidt lækkert med hjem til frokost, frisk smurt Stjernekaster. 


Jeg tog i biografen APOLLON til kl.16, jeg ville se filmen DOWNTON ABBEY.

En herlig udramatisk film, man kunne sidde og hygge sig til, mens man spiste popcorn og drak sodavand.

Og så et herligt tidpunkt, at tage i biografen. Så kunne jeg nemlig, nå hjem og se VILD MED DANS. 

LØRDAG.



Bookede jeg bord på DEN GLADE PINGVIN til kl.17. 


Så kunne jeg nå på CENTERPUBBEN inden, og få mig tilmeldt JULEFROKOSTEN Lør.d.13.Dec. 


DEN GLADE PINGVIN, bestilte jeg OKTOBERFEST MENUEN.


En hel liter Fadøl, og Wienerschnitzel.


Meget lækkert mad. 

Efter maden havde jeg ikke lyst til at tage videre i byen, i stedet kørte jeg hen til LARSEN.


Der fik jeg købt lidt hygge, og så hjem og se BAGEDYSTEN

SØNDAG.


Søndag bruger jeg normalt på, at tage til FÆLLESSPISNING og TU-BANKO CENTERPUBBEN. Men har besluttet, at i denne sæson, er det bestemt ikke hver Søndag jeg deltager. Nogle Søndage skal der ske noget andet, d.26.Okotober udebliver jeg også. Der tager jeg til MCH i Herning, hvor der er udstilling af EL-BILER. Der kan man se dem alle sammen, og få en prøvetur i nogle af dem. 

Men denne Søndag, havde jeg fået et forslag fra HOTEL TØMMERGÅRDEN.

Det lød så godt, at jeg tog med toget kl.11. 


Det var faktisk en hyggelig Søndag eftermiddag i Hvidbjerg, hvor menuen stod på Landgangsbrød, med en lille snaps til.

Sidst på eftermiddagen, kunne jeg tage toget hjem.

I Struer sluttede jeg Søndagen af på 


KOMMANDOBROEN.


I dag har jeg en afspadsering, skal først møde på arbejde i morgen.