mandag den 27. maj 2024

SÆSONENS SIDSTE SPRIT-BANKO

 

I går var det Søndag, og så skulle jeg til SPRIT-BANKO CENTER PUBBEN.

Det var SÆSONENS SIDSTE SPRIT-BANKO, så der var spændt op til lir. 

Vores kære Madmor ville rigtig forkæle os på denne Søndag med,


Flæskesteg, med både brune og hvide kartofler, rødkål, og en absolut velsmagene brun sovs, samt rigtige sprøde svær. 

Jeg skal sandelig love for der var kø kl.13, for at spise med. Det er også billigt, 25 kr. for en gang Flæskesteg, og folk lagde gerne en 10'er mere, for at få dessert.


Det var Ris A la Mande, og det er godt nok ikke noget jeg spiser, men betalte alligevel 10 kr.

Jeg plejer altid at betale for Hovedret og Dessert 35 kr., det så ikke altid jeg tager af desserten. 

Men jeg tænker på, at vores madmor bruger sin Lørdag formiddag på, at tage ud og handle ind, og bruger sin Søndag morgen til at stå i køkkenet, og lave mad til os. Og det gør hun hver uge, som hun siger får hun INTET overskud ud af det, de 35 kr. dækker lige udgifterne. Derfor betaler jeg gerne de 35 kr., det koster at deltage i FÆLLESSPISNING om Søndagen.


Kl.14:30 skulle vi i gang med at spille SPRIT-BANKO, mine 2 Banko veninder sagde, de havde en lille gave til mig.


Tænk ! De har fået fremstillet denne fine lille taske til, mine Bankosager + 1 Lykkedyr og 1 Lykkebil. 


Og så en hale med mit navn, jo vi har det altid hyggeligt om Søndagen. 


Vi var sørme også heldige ved vores bord, vi vandt masser af Sidegevinster og stribevis af Øl-kort. 

I SPIL 11 som er dagens sidste spil, kan folk få lov at sponsorere en gave, det er der flere som gør.

Denne Søndag, ville jeg sponsorere gaven til SPIL 11, og havde for en sikkerheds skyld aftalt det med Margit inden.


Det er sådan at jeg er indehaver af 50 ØL-KORT, alle vundet til Sprit Banko om Søndagen. Så jeg syntes godt, jeg ville sponsorere 10 Øl-kort, så har jeg stadig 40 tilbage.


Og så lige en æske P-TÆRTER. 

Det var Margit som var så heldig, at vinde min gave. 

Men jeg var så heldig på denne Søndag, at vinde


11 ØL-KORT. 

Så jeg har altså stadig 50 Øl-kort liggende, så jeg kan da holde en gratis Sommerferie på CENTER PUBBEN.

Dette var så Sæsonens Sidste Sprit Banko, næstegang vi spiller bliver først til September. 

Jeg sluttede af med at spise aftensmad, ovre på Æ BETTE GRILL.



søndag den 26. maj 2024

KILEN ROCK 2024

 

Som det er for vane i Maj, skulle jeg også i år, til KILEN ROCK.

Billetten købte jeg på DET LILLE APOTEK, til en pris af 450 kr. 


Til den pris var der inkluderet Brunch på DET LILLE APOTEK, samt 2 øl kort der kunne benyttes ved KILEN ROCK.


Jeg tog op til DET LILLE APOTEK ved 9 tiden, så kunne man sidde og hygge sig med en morgen bajer. 

Kl.10:30 blev der serveret Brunch, og så kunne vi sidde ude i Gårdhaven, og nyde det lækre mad fra Gittes Køkken.


Det blev et par hyggelige timer, inden jeg kl.12 måtte gå. For allerede kl.13, skulle det første band optræde ved Kilen Rock.


Det var JOHNNY THE BLUES.

Forsangeren kender jeg, det er Kristian, som for nogle år siden var krofatter på IRISH PUB i Vinderup.

Nu er han The Boss i JOHNNY THE BLUES.

Det er Johnny Madsens største hits de spiller, og når nu Mesteren selv Johnny Madsen hellere vil sidde på Fanø og svinge sine malerpensler end sin guitarplekter, er det intet mindre end fremragende der findes et band som Johnny The Blues, som virkelig kan give Johnny Madsen kam til sit fedtede hår.

Og så kan man undrer sig over, om Johnny Madsen mon blev forbigået i radioen. For dengang hørte man kun de 2 samme sange, der altid blev spillet. Johnny Madsen har altså udgivet langt flere sange, som i dag kan beskrives som Rock klassikere fuldt på højde med Kim Larsens sange. 


Nu var der tid til at nyde en kold øl i Sommervarmen, de 2 øl kort var hurtigt brugt, så kunne jeg lige så godt købe en kande øl, at hygge sig med gennem eftermiddagen.


Næste band på scenen var, PÅ SLAGET 12.

Jeg syntes de burde Tage hjem til Århus, for de skabte ikke den store bølgegang, Ude på de Blå Oceaner.

Det gjorde det næste band tilgengæld, det var:


DE GLADE SØMÆND.

Da Sømændene lagde til Kaj ved KILEN ROCK, tog de os med ud på De 7 Verdenshave, hvor vi fik en sang fra de varme lande. 


Jeg købte en kasket til lejligheden, da Sømændene stak til søs igen og koncerten var forbi, var der en som gerne ville have min kasket.

Pyt med det ! For det første kostede den kun 100 kr. For det andet, følte jeg mig som BØRGE fra OLSEN BANDEN, da han fik den der DSB kasket på. 


Nu var det blevet tid til at få noget at spise, der var flere muligheder for at købe mad, jeg valgte Vietnamesisk mad, det var meget lækkert.


Så fik jeg set TENNIS gå i gang på scenen, herlige 80'er hits der fik publikum til at synge med.

Aller sidste band skulle være CARPARK NOTH. Det var først kl.21 de skulle gå på scenen, dem gad jeg ikke vente på.

Jeg gik op til DET LILLE APOTEK , og det var ellers meningen jeg ville hjem og se OLSEN BANDEN TV CHARLIE. Det nåede jeg dog ikke, stemningen på Det lille Apotek var alt for god til jeg gad at tage hjem. Så der blev jeg hængende, nogle timer.

fredag den 24. maj 2024

MIN MIT ID KODEOPLÆSER

 

Som før fortalt, modtog jeg en besked i min E-BOX, at jeg pr. 28.Maj, ikke længere kan bruge MIT ID på min gamle telefon. Årsagen er den, at telefonen er for gammel til de nye opdateringer fra MIT ID. De forslog jeg kunne købe en ny telefon, eller få en kodeoplæser. 

En ny telefon tog jeg til Silkeborg for at købe, som beskrevet, havde jeg ikke råd til den jeg ønsker. Og så var det min gamle telefon fuckede up, så jeg var alligevel tvunget til at købe en ny hos YOU SEE, de havde en til 99 kr. 

Problemet er; min nye telefon har jeg endnu ikke fået op at køre. Min gamle telefon var der en som jeg kender, der var så hjælpsom at få til at virke igen. 

Så jeg så mig nødsaget til at bestille en kodeoplæser. Når den er bestilt, skal man ned på BORGERSERVICE, for at hente, og man skal bestille tid inden man møder op.

Der var jeg nede i Onsdags, det kræver da sin tålmodighed. For de tager ikke folk i den rækkefølge man har fået sit nummer, de springer let nogle numre over. Og så kom der nogle ind ad døren, der slet ikke havde bestilt en tid, tænk sig! De fik lov at komme foran alle andre i køen. 

Laaangt om læænge blev jeg kaldt ind, og nu kunne jeg få udleveret min MIT ID KODEOPLÆSER. 


Man får den ikke bare stukket i hånden, man skal først fremvise Pas eller Kørekort, og så besvare 4 spørgsmål, så de er helt sikker på det er mig.

Bagefter får man en instruktion i hvorledes tingesten virker, det skulle vise sig ikke være så besværlig, så det skal nok gå. Også er det en bette snild en, der er nem at tage med sig. 

Hvor længe jeg vil benytte denne kodeoplæser ? I hvert fald, de næste 6 mdr., hvor min nye telefon er bundet til YOU SEE.


Men jeg overvejer godt nok når bindingsperioden er overstået, om man så skulle få den nye telefon til at fungere. Hvis der nu er en telefonudbyder der har et billigt tilbud, kunne jeg jo nok få råd til at have 2 telefoner. 

Så kunne den nye nemlig bruges til MIT ID og E-BOX, og alt det andet seriøse.

Den gamle telefon skal blot have et nyt batteri, og så kunne den bruges til FACEBOOK , musik, og hvad man ellers har af sjov.

Det er sådan noget jeg vil bruge sommeren til at overveje, og tale med folk der har mere forstand på tingene, end jeg har. 

mandag den 20. maj 2024

CAPTAIN MORGAN PÅ Æ BETTE BAR I VINDERUP

 

Da jeg sidste weekend var på Æ BETTE  BAR i Vinderup, fik jeg en værdikupon, 


som jeg straks indløste. En flaske CAPTAIN MORGAN ROM med 4 stk. COCA COLA. 

Jeg havde ingen mulighed for at nyde mit køb netop i det øjeblik, derfor blev flasken sat på hylden, til næste gang jeg kommer til Vinderup.

Jeg gik og grublede over, hvornår Fanden jeg skulle få taget hul på den flaske. I går øjnede jeg en mulighed for, det ku' LASSEGØRE.

1.Pinsedag en skide Søndag, jeg skulle ikke til Sprit Banko på Centerpubben, det var netop aflyst grundet Pinsen. Og på grund af Pinsen, skal man ikke op og på arbejde Mandag morgen, og solen skinner det er dejligt varmt. 

Så hvorfor ikke tage ud på Æ BETTE BAR og så, i hvert fald få taget hul på flasken ?

Først et par huslige pligter der skulle overstås, en tøjvask og opvask, kl.13:15 kunne jeg tage toget til Vinderup.

Æ BETTE BAR var der en god stemning, og nogle hyggelige mennesker.



Det var en fornøjelse, at sætte sig til rette og få taget hul på min flaske Rom. Det er jo betalt, så det var en gratis omgang, også med sodavandene, at sidde der. 

Hen ad eftermiddagen begyndte det at tynde ud i folk, så syntes jeg også det var på tide, at sætte proppen i.



Min flaske Rom blev ikke Tom, så der er til en hyggelig aften, næstegang jeg tager ud på Æ BETTE BAR.


Da jeg var tilbage i Struer, skulle jeg have noget at spise. På LA BOHEME fik jeg en Burger med Fritter. 

Det var dejligt, man kunne sidde udendørs i det gode vejr, og spise sin mad.


Til slut hen på CENTER PUBBEN , og få en gå-hjem-øl. Det var Margit som stod bag baren, hun fortalte, at på Søndag spiller vi sidste omgang SPRIT BANKO i denne sæson. Og forventer vi starter op igen, til September.

søndag den 19. maj 2024

PINSELØRDAG I AARHUS

 

Sikke et fantastisk vejr, vi endelig har fået. Derfor gad jeg ikke bruge min Lørdag i Struer, Struer er lige så kedelig på en solskinsdag som på en regnvejrsdag. 

Gågaden i Struer er mennesketom, der går måske lige et par pensionister med hver deres rollator. Værtshusene har ganskevist en Gårdhave, hvor man gerne må sætte sig ud, men man får lov at sidde mutters alene.

Sådan er det ikke i Aarhus, og heldigvis havde jeg en aftale i Aarhus, der gjorde jeg skulle af sted.

Med toget kl.7:15 ankom til Aarhus kl.9:18, så kunne jeg sætte mig ved LAGKAGEHUSET 


ved MAGASIN , og nyde et Rundstykke og et krus kaffe. 

Bagefter var der tid til at slentre en hyggetur gennem gågaden, inden klokken slog 11.


Kl.11 skulle jeg være HOS ANDERS. 

I sidste uge have HOS ANDERS et opslag på FACEBOOK , hvor de invitere til GRISEFEST Lørdag d.29. Juni. Jeg skrev til dem, at den fest vil jeg gerne med til.

Vi aftalte de skulle ligge en billet til side, som jeg ville hente om Lørdagen i Pinsen. I går! Billetten koster 400 kr. 

Hvor herligt, nu kan jeg tage til GRISEFEST HOS ANDERS, Lørdag d.29. Juni.

Den fest glæder jeg mig til, for det er nemlig den weekend, hvor jeg går på 3 ugers Sommerferie.


Nu kunne jeg sætte mig, og nyde et ÅRHUS SÆT. 

Jeg havde booket bord på BONES på Åboulevarden til kl.12, 


hvor jeg kunne sidde i solen og nyde Gode Ben. 


Kl. 13 var det om til KURTS MOR. Værtshuset havde kun lige åbnet dørene, hvilket betød, der endnu ikke var kommet nogle gæster.


Da jeg havde drukket min Fadøl sagde til Bartenderen, jeg kommer igen lige om lidt.

Det gode i Aarhus er, at så går man ad Posthusstrædet, den lille smøge, og husk nu at læse de skilte du møder undervejs. Det giver dig en visdom om at Posthusstrædet har en historiskværdi, en historie der går helt tilbage til Svenskerkrigene. 

Ad den smøge er der ikke langt om til HOS ANDERS, hvor folk nu havde indfundet sig. Som var det skønt at sidde der og drikke fadøl i mens man fulgte livet på TELEFONTORVET.

Nu kunne jeg atter gå ad Posthusstrædet tilbage til KURTS MOR, hvor der nu var kommet flere gæster. 

Der blev til tid lidt flere Fadøl, inden jeg kl.17:55 skulle op til banegården, og med toget hjem til Struer.


Jeg nåede hjem til at kunne se; OLSEN BANDEN TV-CHARLIE. 


søndag den 12. maj 2024

GÅRDHAVE HYGGE PÅ Æ BETTE BAR I VINDERUP

 

JO Jeg havde i går planlagt, jeg ville en tur ud på Æ BETTE BAR i Vinderup, men først sidst på eftermiddagen. 


Men om formiddagen lagde Kro Mutter Ida, en video op på FACEBOOK, hvor hun fortalte om alt det der skulle ske, allerede fra kl.14:30 ude i Gårdhaven. 

Jeg fik pludselig travlt, skulle nå at spise frokost, og få vasket op. For den opvask, gad jeg ikke at stå op til Søndag morgen, så det var rart at få den af vejen.

Sørme om jeg ikke nåede det, at komme med toget til Vinderup kl.13:15.

Da jeg trådte ind ad døren på Æ BETTE BAR, kunne jeg sætte mig ved et bord, og nyde en iskold Fadøl.


Kl.14:30 skulle det så foregå ude i Gårdhaven, og i det dejlige varme Forårsvejr, var det en sand fornøjelse at sætte sig til rette ved et bord. 


Der var livemusik, jeg kan ikke lige huske hans navn, men han var meget god og fik sat gang i en god stemning.

Der var flere arrangementer i gang på samme tid, en flok folk der skulle med toget til Skive. De skulle i Skive Teater og opleve JOHNNY THE BLUES live, de spurgte om jeg ville med og jeg kunne endda få en gratis fribillet. 

Men nej; JOHNNY THE BLUES kommer til Struer om 14 dage, hvor de skal optræde til KILEN ROCK, der vil jeg opleve dem.

Og så ventede de på 30 gæster fra Lemvig, derfor var der gratis pølser.


Det forbi gik ikke vores øre og øjne, da gæsterne ankom. 30 unge mennesker fra Lemvig, de larmer. Men hvor var de dog inspirerende at få besøg af, 30 mennesker der ikke kommer for at begå hærværk eller vold, men blot er nogle glade drengerøve som tropper op, og skaber en rigtig god stemning.

De fortalte vældig om hvem de er og hvordan det hænger sammen. De har en BØDEKASSE , og hver gang de bander, skal der puttes penge i kassen.

For Fanden hvor må de bande slemt meget, på kun 1 år, har de puttet 30.000 kr. i BØDEKASSEN. Alle de penge skulle fyres af på denne Lørdag,


de havde lejet en gammel SKOLEBUS. Og så havde de været i Holstebro og spise og på værtshus, og nu var de hos os.

Hos os var de et par timer, så skulle de hjem til Lemvig igen, hvor de ville feste natten lang, på et værtshus.

Og når de så har bandet et helt år, kommer de atter forbi Æ BETTE BAR. Jamen det vil vi da glæde os til.

Da de var taget af sted igen, og dem som skulle til Skive også drog af sted, kunne jeg sætte mig ind til baren, og nyde nogle kolde øl.



Der var en som stak mig en Værdikupon på 300 KR., til en flaske spiritus med 4 sodavand, kuponen skal indløses inden Maj er forbi.

Jeg sagde til Ida, at jeg kan sgu ikke drikke sådan en flaske i dag. Men hvis jeg køber den, må jeg så lade den stå uåbnet til Juni ? Jo det måtte jeg gerne.

Så nu har jeg en hel flaske CAPTAJN MORGAN stående på hylden, og vente på mig.

Den skal drikkes en Lørdag i Juni, det bliver dog hverken den første weekend, og bestemt heller ikke den sidste weekend. Men der er 3 weekender, der i mellem.

Skal jeg drikke flasken alene, bliver det ikke toget jeg kommer med hjem, men en AMBULANCE. 

Derfor håber jeg at jeg kender et par venner, som vil hjælpe mig den Lørdag det skal være.

Hvis nu jeg giver de 4 første flasker Cola, må det være rimeligt de giver de næste Colaer.

Men vi skal ikke sidde og drikke på tom mave, vel ? Jeg håber det er en Lørdag hvor solen skinner, så vil jeg høre Ida om, hvis vi bestiller Smørebrød henne fra BRUGSEN , om vi så må sidde ude i Gårdhaven og spise ?

Så er jeg ganske sikker på, vi nok skal få en festlig Lørdag i Vinderup.

fredag den 10. maj 2024

MIN GAMLE TELEFON VIRKER IGEN

 

Jeg havde ellers en aftale med en vis person i går, om at få min nye telefon op at køre. Vedkommen dukkede aldrig op, det er så hvad jeg kan regne med, at man ikke altid kan stole på folk.

Men så har jeg en god kollega, som i Tirsdags kiggede på min gamle telefon.


Da jeg i Lørdags var i Silkeborg, og sad på PANORAMA og nød noget lækkert smørebrød. Da oplevede jeg det værste, pludselig kunne jeg ikke bruge min telefon.

Hos YOU SEE kunne de forklare mig, at det var selve telefonens Pinkode der pludselig var stået af. Den kode kan jeg sgu ikke huske, så de kunne tilbyde mig en ny telefon til 99 kr.


En MOTOROLA, jeg kunne tydeligt se at en telefon til 99 kr., ikke er i stand til de samme ting som en SAMSUNG. 

Min kollega tilbød at kigge på min gamle telefon i Tirsdags, han har forstand på sådan noget teknik. Og sørme om ikke han fik den til at virke igen, han fik oprettet en ny Pinkode, og nu virker den igen.

Skønt at se ! Alt det der ligger i telefonens hukommelse, er der stadig. 

I dag blev chippen taget ud af min nye telefon og sat i igen i min gamle telefon, så nu køre den igen.


Men der er nemlig et MEN ! Efter den 28.Maj kan min gamle telefon ikke længere bruges til MIT ID, de tilbyder så man kan få en automatisk kodeoplæser. Sådan en bestiller jeg, og vil bruge indtil videre. 

Jeg har så en ny telefon liggende, og det får den lov til i den 6 måneders bindingsperiode hos YOU SEE.

Om 6 mdr. vil jeg overveje, hvad der skal ske med den.


lørdag den 4. maj 2024

PANIK HOS JESPER PANORAMA

 

Som før fortalt, modtog jeg i min E-box en besked om, jeg ikke længere kan bruge Mit ID på min telefon, da den er for gammel til at modtage opdateringer.

Jeg besluttede jeg ville have en ny telefon, og det skulle være hos 3. GOOGLE fandt jeg ud af, de har en fysisk butik i Silkeborg.

Der tænkte jeg, det er fandeme fedt, så vil jeg ind til JESPER PANORAMA og spise smørebrød. 

Kl.4 i morges måtte jeg stå op, og med toget kl.7:15, skift til bus i Viborg.

I Silkeborg fandt jeg frem til 3 BUTIKKEN, der skulle jeg ind på min telefon og på min bankkonto og undersøge, om jeg kunne oprette et lån. Det kunne jeg ikke, det skyldes det skide lån til mit badeværelse, der står i vejen.

Jeg kunne købe den nye telefon kontant, prisen er: 12.000 kr.  Så det bliver sgu desværre ikke i år, jeg får råd til en ny SAMSUNG. 

For et par dage siden ringede jeg til JESPER PANORAMA, og jeg var heldig. Der var lige et ledigt bord tilbage, fra kl.11:30 til 13:00, hvilket passede mig fint.

Da jeg så sad ved bordet, skal jeg love for jeg gik i panik. Jeg ville da lige fortælle på Facebook hvor jeg befinder mig, og tage et billede af smørebrødet, og så kunne jeg Fandeme ikke komme ind på min telefon.

Tænk at sidde på PANORAMA med det lækreste smørebrød, og en øl og snaps til, og så kan man ikke finde ro til at nyde det. Jeg havde ellers hjemmefra besluttet mig til, at denne Lørdag i Silkeborg, skulle være rigtig hyggelig. Og så bliver hele min Verden væltet, på grund af min telefon. Det eneste jeg havde i hovedet var, at jeg hurtigst muligt skulle hen til 3 igen, og høre hvad Fanden der er sket med min telefon. For da jeg ankom til Silkeborg virkede min telefon, det gør den ikke længere. 

Jeg skyndte mig at få spist, og slugt den snaps og øl. Hos 3 kunne de fortælle det ikke var mit log in nummer den var gal med, det er selve telefonens Pinkode der pludselig er forsvundet, og det nummer kan jeg ikke huske, så de kunne ikke hjælpe mig.

Mig hen til YOU SEE butikken, de kunne heller ikke gøre noget. Men de kunne tilbyde mig en ny telefon til 99 kr. Jeg skulle ikke oprette et lån, blot betale 99 kr. 

Det er dog en oprettelse, så jeg binder mig for en periode på 6 mdr. Det er en MOTOROLA. 

Men jeg er stadig i panik over, alt det jeg nu skal have genoprettet. Google, Facebook, Mobil Pay, og Mit ID.


Jeg kunne komme med toget fra Silkeborg til Herning, hvor jeg skulle skifte tog til Struer. Men en ulykke kommer aldrig alene, så naturligvis, ankom vi så sent til Herning, at jeg blot kunne stå og se toget til Struer forlade perronen. Så jeg måtte sidde på Herning banegård i en fucking lang time, og vente på næste tog.

Da jeg endelig nåede til Struer, syntes jeg ikke det kunne betale sig at tage på værtshus, der møder jeg alligevel ingen som kan hjælpe mig med min telefon. Den eneste jeg kender som kan hjælpe mig, er Otto.

Jeg skyndte mig at køre om til ham, han var ikke hjemme. Det var hans datter der åbnede  døren, jeg forklarede hende situationen, og bad hende sig til Otto han skal kontakte mig.

Jeg har intet hørt fra ham endnu, men jeg vil have min nye telefon op at køre, inden udgangen af denne uge. For i næste uge er det Pinse, og der vil jeg en tur til Aarhus, jeg trænger til at komme en tur på KURTS MOR.


Og Maj måneds sidste weekend, d.24. skal jeg på HOTEL TØMMERGÅRDEN , og om Lørdagen er der KILEN ROCK i Struer.

Men i denne uge har vi en Helligdag på Torsdag, det vil sige, vi har Onsdag aften, hele Torsdagen, Fredag aften og hele Lørdag til rådighed, så mit håbe er, at der må Otto finde tid til at hjælpe mig.

Og så håber jeg, at jeg bliver så tilfreds med min MOTOROLA, at jeg ikke går og er trist over, jeg ikke fik råd til en SAMSUNG.

Men jeg håber Sørme også jeg til sommer, får tid til endnu en tur til Silkeborg. Hvor jeg så kan sætte mig hos JESPER PANORAMA , og bare have tid til at nyde det gode smørebrød, med en øl og en snaps til.